- TERESA JUSINOJUN 16, 2017 1:40 PM
En af de seneste års store hvide hvaler inden for popkulturen har været Joss Whedons mystiske Wonder Woman-manuskript. Da publikum tiggede om, at den ikoniske superheltinde skulle komme på det store lærred, og Whedons bud blev afvist, blev det afviste manuskript et symbol på alt det, der er galt med Hollywood. Det blev et symbol på en klub for alle drenge, der forsøger at holde superheltefilm for mænd alene. Viser det sig? Det manuskript var bare dårligt. Og også hella sexistisk.
Du kan helt sikkert læse manuskriptet online (jeg mener, du bør ikke, men du kan), og efter at det oprindeligt blev lækket i sidste måned for så at dukke op igen i går aftes, er der masser af mennesker derude, der gør et godt stykke arbejde for at påpege, hvor dårligt skrevet og uvidende sexistisk manuskriptet er:
Efter at have læst så meget af manuskriptet, som jeg kunne fordøje, var der et par ting, der stod ud for mig personligt:
Det åbner med Steve Trevor og følger ham til han finder Diana, hvilket i princippet gør hele filmen om ham. Uh….
Og da han så alligevel møder Diana, møder han ikke engang en person, men noget “elementært”:
Diana bliver introduceret som “THE GIRL” i sin egen historie. Som man fortsætter med at læse, er hun hele tiden det objekt, der bliver kigget på, rettet eller talt om. Hun er generelt reaktiv, og i stedet for at træffe heroiske beslutninger får hun som regel at vide, hvad hun skal gøre i en given situation. Steve Trevor, i stedet for at inspirere hende, som han gør i den nuværende Wonder Woman-film, fungerer han som hendes egentlige skaber i dette manuskript. Det er virkelig, virkelig klamt. Spring til den sidste scene, og de “ender sammen”. Ugh.
Hvilke beslutninger træffer hun? Åh, ting som at lave en forførende dans for at distrahere de slemme fyre. Dobbelt ugh.
Diana er ikke den eneste kvinde, der er offer for sexisme i dette manuskript.
Men Wonder Woman skal opleve sexisme, så hun kan bekæmpe det, ikke sandt? Det er én ting at have et spidst eksempel på en karakter, der oplever sexisme i et manuskript i hænderne på en anden karakter som et plotpunkt. Det er en anden ting, når selve manuskriptet og præsentationen af det er sexistisk. Den skrift gennemsyrer det hele. Manuskriptet er givet til alle afdelinger og alle, der arbejder på filmen. Det betyder, at alle på projektet absorberer disse tilsyneladende uskadelige ordvalg, som er skadelige, netop fordi de er lumske. For eksempel:
Jeg mener, Gud forbyde Diana at have en veninde, der ikke er “dejlig”, har jeg ret? Elsker, hvordan det måtte blive hæftet på. “Mere studerende end atlet” var ikke nok. Som for at sige: “Hør her, gutter, hun er boglig, men det betyder ikke, at hun ikke er lækker. Som for at minde os om, at hun ikke ville afvige alt for meget fra Whedons standardstald af bøvsede, boglige piger, der tilfældigvis også ligner modeller.
Fascinationen af, hvordan penisser ser ud i et kvindeligt samfund, når de har med en ubuden gæst at gøre, er særlig “charmerende”. Jeg lover jer, cis-mandlige manuskriptforfattere, at kvinder, der er overladt til sig selv, ikke er nær så optaget af, hvordan jeres penisser ser ud, som I er.
Oh, og så er der forsikringen om, at ikke kun boglige piger kan være lækre, men det kan midaldrende kvinder også! Jeg ved det, ikke?
Jamen, WHEW! Godt at vide, at midaldrende kvinder stadig kan være smukke og ikke falde fra hinanden!
Forfattere er nødt til at erkende, at bare fordi man ikke ser ting som beskrivelser og anvisninger på skærmen, betyder det ikke, at ordene ikke påvirker hele produktionen. Når du giver et manuskript som dette til et team, siger du i bund og grund: Dette er stemningen i stykket. De skal tage den stemning med sig og lade den gennemsyre alle aspekter af filmen. Du har ødelagt den, før du overhovedet har optaget noget som helst, medmindre du har en virkelig stærk instruktør. Sagen er, at Whedon også skulle instruere denne film efter at have skrevet manuskriptet. Nu er han en stærk instruktør … men han ville have forstærket det, han allerede havde skrevet på siden.
Kinda får en til at bekymre sig lidt om Batgirl. Jeg mener, dette Wonder Woman-manuskript er elleve år gammelt, så Whedon har sikkert gjort nogle fremskridt siden da. Jeg er stadig spændt på Batgirl, men nu er jeg bare lidt på vagt.
Godt nok behøvede vi aldrig at sidde med denne film, og vi fik i stedet en fantastisk film. For at være ærlig, så har jeg ikke set det nuværende Wonder Woman manuskript. Jeg aner ikke, om dens forfriskende syn på Diana, på kvinder generelt og på kvindelige superhelte specifikt er et vidnesbyrd om Patty Jenkins’ instruktion, Allan Heinbergs manuskript eller begge dele. Sandsynligvis begge dele.
Nu vil jeg gerne sige én ting om, at manuskriptet overhovedet er blevet lækket. Der er en grund til, at den ikke blev lavet. Så hvad er formålet med at lække det? Folk på internettet har en tendens til at være så interesserede i at “råbe tingene op”, at de graver ting op, som det aldrig var meningen, at de skulle se dagens lys i første omgang. Men Teresa, er det ikke det, du gør lige nu?
Hør, jeg har ikke lækket det. Jeg rapporterer bare om lækagen.
Jeg har hørt J.J. Abrams tale om sit uheldige Superman-manuskript, hvoraf et tidligt udkast blev lækket og efterfølgende aldrig blev lavet. Det er en lidt anden situation, men han talte om, hvordan folk i spoilerinteresse og for at “ville vide” lækkede noget, der var et udkast. det var ikke færdigt endnu, men blev lagt online for at blive bedømt, og takket være den negative reaktion på noget, der ikke engang var færdigt, gik studiet i panik og lavede det aldrig.
Som forfatter forstår jeg fuldt ud at blive sur over en lækage, og som forbruger af indhold forsøger jeg, når jeg ser den slags ting, at huske på, at der er mange, mange trin mellem manuskript og færdigt produkt og mange muligheder for forbedring, vækst og forandring. Jeg mener, tak Hera for at dette aldrig blev lavet! Men også … dette manuskript kan have udviklet sig til noget bedre. Det får vi aldrig at vide nu.
Det eneste formål dette tjener på nuværende tidspunkt er vel at sikre, at en af vores yndlingsskabere ved, at vi ønsker og forventer bedre. At vi ikke er interesserede i, at han hviler på laurbærrene og regner med tidligere tiders beundring over hans feminisme for at klare sig i dag. Feminisme er ikke noget, man gør én gang og aldrig tænker over igen. Det er en løbende proces. Jeg vil gerne tro, at Whedon fortsat udvikler sig.
(via The Daily Dot)
Vil du have flere historier som denne? Bliv abonnent og støt siden!