Kaptajnsystemet i Brasilien havde sine rødder i den senmiddelalderlige portugisiske kongelige tildeling af senhório (seignory), som igen blev ændret en smule, da portugiserne begyndte at bosætte sig på de ubeboede øer i Atlanterhavet Azorerne, Madeiras og Kap Verdes i det 15. århundrede. I disse tilfælde havde visse personer fået den jurisdiktion, de rettigheder og indtægter, som havde tilhørt kongen, og de blev kaldt donatários (donatarier), fordi de havde fået en doação (gave) af kronen – ofte som belønning for tjenester. Carta de doação blev ledsaget af en foral, som omhyggeligt og detaljeret forklarede kolonisternes rettigheder og pligter i forhold til både donatário’en og kronen. Legaterne var evige og arvelige, men hvis slægten uddøde, gik legatet tilbage til kronen.
Som reaktion på de stigende franske trusler mod Brasilien og for bedre at kunne bosætte regionen indførte kong João III (regerede 1521-1557) kaptajnsystemet, som havde fungeret godt på Atlanterhavsøerne. Mellem 1534 og 1536 blev der givet femten bevillinger, der hver især strakte sig langs kysten fra ti til hundrede ligaer (tre femtedele af dem strakte sig 50 ligaer eller mere), til tolv herre-proprietærer eller kaptajner. Fra Amazonfloden og sydpå til den nuværende delstat Santa Catarina var det Pará (João de Barros og Aires da Cunha); Maranhão (Fernão Álvares de Andrade); Piaui og Ceará (António Cardoso de Barros); Rio Grande (João de Barros og Aires da Cunha); Itamaracá (Pero Lopes de Sousa); Pernambuco (Duarte Coelho Pereira); Bahia (Francisco Pereira Coutinho); Ilheus (Jorge Figueiredo Correia); Porto Seguro (Pero do Campo Tourinho); Espírito Santo (Vasco Fernandes Coutinho); São Tomé (Pero de Gois); Rio de Janeiro (Martim Afonso de Sousa); Santo Amaro (Pero Lopes de Sousa); São Vicente (Martim Afonso de Sousa); og Santa Ana (Pero Lopes de Sousa). Hver donatário fik omfattende administrative, skattemæssige og retslige beføjelser af kronen til gengæld for at bosætte og forsvare de områder, de fik tildelt, for egen regning. De kunne udstede jordfordelinger (sesmarias) og grundlægge byer.
Kun ti af de ovennævnte kaptajnskaber blev bosat i det sekstende århundrede. To blev efterladt forladt af deres donatários, og flere skiftede hænder. Porto Seguro blev solgt til den første hertug af Aveiro og Ilheus til den velhavende købmand Lucas Giraldes. Desuden blev der oprettet to små arvelige kaptajnskaber: Ilha de Itaparica (1556) i Allehelgensbugten og Paraguasu (1566) i Recôncavo i Bahia. I slutningen af det sekstende århundrede var Rio Grande do Norte, Paraiba, Bahia og Rio de Janeiro blevet kongelige kolonier. I det 17. århundrede oprettede kronen imidlertid en ny række arvelige kaptajnskaber i både delstaten Brasilien og delstaten Maranhão, idet sidstnævnte var blevet udskilt fra delstaten Brasilien i 1621. Selv om der blev oprettet fem nye proprietære kaptajnskaber i delstaten Brasilien, var der kun to af dem, der overlevede og fik en vis betydning: Campos de Goitacases, som blev givet til Salvador Correia de Sá og hans efterkommere, og Nossa Senhora da Conceição de Itanhaém. Under João V (1706-1750) blev fem proprietære kolonier i den brasilianske stat indlemmet af kronen. I 1759 blev de resterende også indlemmet. I 1630’erne blev kaptajnskaberne Cumá, Caete, Cametá og Cabo do Norte oprettet i delstaten Maranhão. I 1665 blev Ilha Grande de Joanes (øen Marajó) gjort til et arveligt kaptajnsstyre. I 1685 blev Xingu oprettet, men der blev aldrig oprettet en stat. Men mellem 1752 og 1754 blev de seks ovennævnte kaptajnskaber indlemmet i staten Grão Pará og Maranhão.
Forsøg fra tidligere forfattere på området om at karakterisere kaptajnskaberne som enten feudale eller kapitalistiske har kun bidraget lidt til forståelsen af denne vigtige institution.
Se ogsåBarros, João de; Coelho Pereira, Duarte; João III af Portugal; João V af Portugal.
BIBLIOGRAPHI
Dutra. Francis A. “Duarte Coelho Pereira, Første Lord-Proprietor af Pernambuco: The Beginning of a Dynasty.” The Americas 29, nr. 4 (1973): 415-441.
Johnson, H. B., Jr. “The Donatary Captaincy in Perspective: Portuguese Backgrounds to the Settlement of Brazil,” Hispanic American Historical Review 52, no. 2 (1972): 203-214.
Saldanha, António Vasconcelos de. As Capitanias do Brasil: Antecedentes, Desenvolvimento e Extinção de um Fenómeno Atlântico. Lissabon: National Commission for the Commemorations of the Portuguese Discoveries, 2001.
Vianna, Hélio. Brasiliens historie: Periodo Colonial, 2. rev. udgave. São Paulo: Edições Melhoramentos, 1963.