I 1973 blev den republikanske vicepræsident Spiro Agnew tvunget til at træde tilbage efter en kontrovers om sine personlige skatter. I henhold til det 25. forfatningstillæg udfyldes en ledig vicepræsidentpost, når præsidenten udnævner en kandidat, som bekræftes af begge kongressens kamre. Den republikanske præsident Richard Nixon fik således til opgave at vælge en vicepræsident, som kunne få flertallets støtte fra begge kongressens kamre, som var kontrolleret af Demokraterne.
Præsident Nixon overvejede at vælge den tidligere guvernør i Texas John Connally, New Yorks guvernør Nelson Rockefeller og Californiens guvernør Ronald Reagan. Nixon besluttede sig dog for House Minority Leader Gerald Ford fra Michigan, en moderat republikaner, som var populær blandt kongresmedlemmerne, og som var god ven med Nixon. Ford vandt med stor margin begge husenes godkendelse og blev taget i ed som USA’s 40. vicepræsident den 6. december 1973. I 1974 steg Ford op til præsidentembedet, efter at Watergate-skandalen førte til præsident Nixons afgang.