Hvad er en kontrollerende interesse?
En kontrollerende interesse er, når en aktionær eller en gruppe, der handler i fællesskab, besidder et flertal af et selskabs stemmeberettigede aktier, hvilket giver dem betydelig indflydelse på alle virksomhedens handlinger. Aktionærer, der har en kontrollerende interesse, er ofte i stand til at styre en virksomheds kurs og træffe de fleste strategiske og operationelle beslutninger.
Key Takeaways
- En kontrollerende interesse er, når en aktionær besidder et flertal af et selskabs stemmeberettigede aktier.
- En aktionær behøver ikke at have aktiemajoriteten i en virksomhed for at have en bestemmende indflydelse, så længe vedkommende ejer en betydelig del af de stemmeberettigede aktier.
- Hvis en aktionær har en bestemmende indflydelse, får han eller hun en betydelig magt og indflydelse i en virksomhed.
- En kontrollerende interesse giver aktionæren mulighed for at nedlægge veto eller omstøde beslutninger truffet af eksisterende bestyrelsesmedlemmer.
- Ejerskab af de operationelle og strategiske beslutningsprocesser gives til en aktionær med en kontrollerende interesse.
- En kontrollerende interesse giver en investor eller investorer mulighed for at øge deres aktiepost i en virksomhed ved en fusion eller et opkøb.
Forståelse af en kontrollerende interesse
En kontrollerende interesse er pr. definition mindst 50 % af de udestående aktier i en given virksomhed plus én aktiepost. En person eller gruppe kan dog opnå en kontrollerende interesse med mindre end 50 % af ejerskabet i et selskab, hvis den pågældende person eller gruppe ejer en betydelig del af de stemmeberettigede aktier, da ikke alle aktier giver stemmeret på aktionærmøderne.
En kontrollerende interesse giver en aktionær eller en gruppe af aktionærer betydelig indflydelse på et selskabs handlinger. En part kan opnå en kontrollerende interesse, så længe ejerandelen i et selskab er forholdsmæssigt betydelig i forhold til de samlede stemmeberettigede aktier.
Med flertallet af de store offentlige selskaber kan en aktionær med langt under 50 % af de udestående aktier f.eks. stadig have stor indflydelse i selskabet. Enkelte aktionærer med så lidt som 5 % til 10 % af ejerskabet kan presse på for at få pladser i bestyrelsen eller gennemføre ændringer på aktionærmøderne ved offentligt at lobbye for dem, hvilket giver dem kontrol.
Fordele ved en kontrollerende aktiepost
Den positive side af at have en kontrollerende aktiepost i en virksomhed kan komme i mange former. For det første, uanset om virksomheden er offentlig eller privat, giver en kontrollerende interesse en person eller en gruppe af personer betydelig indflydelse. Da den part, der har en kontrollerende interesse, pr. definition automatisk har flertallet af stemmer, giver det en person mulighed for at nedlægge veto eller omstøde beslutninger truffet af de eksisterende bestyrelsesmedlemmer. Dette giver personer, der har en kontrollerende interesse i en virksomhed, mulighed for at tage ejerskab over de operationelle og strategiske beslutningsprocesser.
Dertil kommer, at i nogle virksomheder vil virksomheden, hvis en person har en kontrollerende interesse i virksomheden, automatisk gøre denne person til formand for virksomhedens bestyrelse. Dette giver den person med kontrollerende interesser endnu mere magt end flertalsstemmerne. Ud over at beholde vetoret over en afstemning i bestyrelsen kan personen effektivt træffe beslutninger i bestyrelsen på egen hånd, herunder ansættelse af ledere på C-niveau.
Endeligt giver en kontrollerende interesse en investor mulighed for at øge sin aktiepost i en virksomhed i tilfælde af en fusion eller et opkøb. I en strategisk fusion, der indebærer en aktieudveksling, vil den investor, der har en kontrollerende interesse, f.eks. strukturere en aftale, der fortsat giver ham eller hende stemmeflertallet i den nye enhed.
Eksempel fra den virkelige verden
Facebook, Inc. (FB) har grundlæggeren og CEO Mark Zuckerberg en kontrollerende interesse i den sociale mediegigant, idet han ejer blot 18 % af selskabets klasse B-aktier. Det skyldes, at han ejer flertallet af stemmerettighederne. Facebooks klasse B-aktier har 10 stemmer pr. aktie, mens selskabets klasse A-aktier kun har én stemme pr. aktie. Zuckerberg kontrollerer sammen med en lille gruppe af insidere næsten 70 % af Facebooks stemmeberettigede aktier. Zuckerberg kontrollerer næsten 60 % af aktierne i sin egen ret.
Alphabet Inc. (GOOGL), moderselskabet for Google, har struktureret sine aktier på en lignende måde som Facebook. Larry Page, Sergey Brin og Eric Schmidt har en kontrollerende interesse og ejer over 60 % af selskabets B-stemmeaktier, der giver 10 stemmer pr. aktie. I modsætning hertil har tech-titanens A-aktier kun én stemme pr. aktie, mens selskabets C-aktier (GOOG) ikke har nogen stemmeret.