- En nyere rapport fra Evaluate viser, at onkologiske behandlinger var de mest indbringende i 2018.
- Rapporten forudser, at salget af kræftmedicin vil blive næsten fordoblet inden 2024, hvilket vil give en pæn fortjeneste på 236,6 milliarder dollars.
- Disse fremskrivninger kommer på et tidspunkt, hvor 42 procent af kræftpatienterne mister deres livsopsparing for at få råd til behandling.
Lægemiddelindustriens topfortjenere er kræftmedicin – en sætning, der ikke vil blive læst til nogens overraskelse. Når man skal finde ud af, hvorfor onkologiske terapier koster så meget, er den sædvanlige mistænkte forskning og udvikling (R&D). Det tager år at udvikle et lægemiddel, dybe lommer til at finansiere denne udvikling og derefter endnu mere tid til at føre et lægemiddel gennem FDA’s besværlige godkendelsesproces.
En artikel fra 2017 offentliggjort i Journal of the American Medical Association (JAMA) undersøgte nutidige R&D-omkostninger for kræftlægemidler. Forskerne analyserede de amerikanske værdipapir- og børstilmeldinger for 10 kræftlægemidler. De fandt, at mediantiden for at udvikle et nyt lægemiddel var 7,3 år, og at medianomkostningerne var 648 millioner dollars.
Det er en ekstraordinær risiko. Medicinalvirksomhederne fortjener vel retten til at få dækket disse udgifter og gemme noget overskud til fremtidig F&D. Ikke sandt?
Svaret er naturligvis ja. En ny rapport fra konsulentfirmaet Evaluate viser imidlertid, at disse overskud overstiger et pænt beløb.
En anden dag, en anden milliard
(Foto: Katharina Buchholz/Statista)
I infografikken ovenfor viser datajournalist Katharina Buchholz Evaluates data for det verdensomspændende salg af receptpligtig og håndkøbsmedicin (OTC) på verdensplan. Som du kan se, indtog kræftmedicin håndfast førstepladsen i 2018 og indbragte industrien 123,8 mia. dollars på verdensplan. Det giver en markedsandel på verdensplan på 14,3 procent.
I 2024 forventer Evaluate, at salget af kræftlægemidler næsten vil være fordoblet til 236,6 mia. dollar, hvilket vil øge den globale markedsandel til næsten 20 procent af receptpligtig og håndkøbsmedicin. Det gør onkologiske terapier mere værd end de næste fem lægemiddelterapier tilsammen.
Rapporten forudser, at de vigtigste drivkræfter bag denne succes vil være Keytruda og Humira. De to kræftlægemidler, der ejes af henholdsvis Merck & Co. og AbbVie, forventes at indbringe tilsammen 29 mia. dollar i 2024.
I alt vil de 15 største terapiområder indbringe 1,2 billioner dollar til lægemiddelindustrien i 2024.
Er R&D skyld i det?
(Foto: Heide Couch/U.S. Air Force)
En bakke gøres klar til at administrere en Yttrium-90 radioemboliseringsprocedure til en patient med leverkræft.
Hvad med argumentet om, at de eksorbitante R&D-omkostninger tvinger medicinalvirksomhederne til at opkræve så ekstravagante priser? Som JAMA-undersøgelsen viste, er de omkostninger og den tid, der er forbundet med lægemiddeludvikling, helt sikkert enorme efter dagligdags standarder. Og Evaluates data bakker op om denne forskning.
I henhold til rapporten er det schweiziske selskab Roche branchens største udgiver med investeringer på 9,8 mia. dollar i F&D i 2018. Selskabet forventes at bruge yderligere 9,9 mia. dollar i 2024, sammen med konkurrenten Johnson & Johnson. Alt i alt vil lægemiddelindustriens investeringer i F&D udgøre i alt 213 mia. dollar i 2024.
Men dette tal omfatter alle udgifter til F&D, ikke kun kræftmedicin. Hvis Evaluates fremskrivninger er korrekte, vil overskuddet fra kræftmedicin alene dække R&D-udgifterne med 23,6 mia. dollars til overs. Hvis vi tager industriens samlede forventede overskud i 2024 i betragtning, er overskuddet 1.009 milliarder dollars.
“industriens påstande om, at høje priser er afgørende for at finansiere innovation, er beviseligt falske ifølge økonomer, der forsker i, hvordan medicinalfirmaer fordeler penge”, skriver kulturhistoriker Lynn Stuart Parramore. “Sandheden er, at mange af disse virksomheder bruger overskuddet fra deres eksorbitante priser til at lave en handel med Wall Street i stedet for at udvikle nye og mere effektive lægemidler.”
Parramore påpeger endvidere, at de største medicinalfirmaer ikke længere udvikler lægemidler internt. Som vi har set, tjener Keytruda Merck milliarder, men medicinalfirmaet betalte ikke sin R&D-regning. Lægemidlet blev oprindeligt udviklet af Organon International, inden det hollandske selskab blev opkøbt af Schering-Plough i 2007, som igen fusionerede med Merck i 2009.
Et liv for en livsopsparing
Hvordan Big Pharma sikrer sig lægemiddelmonopoler
Der er sandelig andre udgifter at tage højde for ud over R&D, herunder generalomkostninger, markedsføring og naturligvis bataljoner af patentadvokater. Tahir Amin, en advokat, der praktiserer inden for intellektuel ejendomsret, minder os også om, at mange mennesker i medicinalindustrien, især videnskabsfolk og forskere, fortsat er drevet af at behandle sygdomme og forbedre liv.
Men som han fortalte Big Think i et interview, prioriterer forretningssiden sunde aktier frem for sunde mennesker:
Og jeg tror, at det er gået tabt i processen, da medicinalvirksomhederne nu virkelig begynder at se på deres bundlinje og deres aktionærer, og hvad investorerne ønsker, frem for hvad deres oprindelige formål var – at hjælpe folk med at blive sundere. Og jeg tror, at den handel, der er blevet indgået, er blevet mere rettet mod en finansialisering af tingene i stedet for at tænke på sundhed først.
Det gør disse uforholdsmæssigt store gevinster endnu mere bitre, at de kommer, når patienterne bruger deres livsopsparing på at få råd til behandling. Som rapporteret af Big Think’sDerek Beres, opbruger 42 procent af nye kræftpatienter deres livsopsparing i løbet af de første to år af behandlingen.
Af de 9,5 millioner kræftdiagnoser, der blev analyseret i en undersøgelse, kom de gennemsnitlige omkostninger op på 92.098 dollars. Men det er kun et gennemsnit. I et tilfælde brugte forældrene til en kræftramt pige 1.691.627,45 dollars på hendes behandling. Hun døde på sin seksårs fødselsdag.
Som Parramore konkluderer: “Status quo er usundt for alle undtagen for ledelserne i medicinalfirmaerne. Medicinalfirmaerne har brug for en ny forretningsmodel, der får dem tilbage til at lave de lægemidler, som amerikanerne har brug for, til priser, som vi alle har råd til at betale.”
Da verdens befolkning fortsætter med at blive ældre og leve længere, vil kræftraten fortsætte i takt med det. Medmindre der sker drastiske ændringer, ser det ud til, at Big Pharma har nogle saliggørende år at se frem til.