Laparoskopisk Burch-procedure

Dette materiale må ikke anvendes til kommercielle formål eller på hospitaler eller andre medicinske faciliteter. Manglende overholdelse kan føre til retslige skridt.

Hvad du bør vide:

• En laparoskopisk Burch-procedure er også kendt som suspension af urinblæren. Denne procedure foretages for at behandle stress urininkontinens og blæreprolaps. Stressurininkontinens er en tilstand, hvor urinen løber ud, før du er i stand til at nå toilettet. Dette skyldes et pludseligt ekstra pres på blæren. Der kan slippe små mængder urin ud under aktiviteter som f.eks. grin, hoste og sport. En blæreprolaps opstår, når de ledbånd, der støtter blæren, bliver svage. Dette får blæren til at rage ud eller strække sig ind i skeden.

  

• I en laparoskopisk Burch-operation foretages der små snit (snit) omkring navlen. Plejepersonalet fører specialværktøj og et laparoskop ind gennem disse snit for at udføre proceduren. Et laparoskop er et langt metalrør med et lys og et forstørrelsesglas i enden. Under denne procedure vil blæren blive trukket op i en mere fast position. Der anvendes suturer (tråde) til at binde blærehalsen på hver side til et stærkt ledbånd. Denne procedure vil forhindre, at blæren bevæger sig nedad, og at urinen løber ud under aktiviteter.

INSTRUKTIONER:

• Opbevar en aktuel liste over din medicin: Medtag mængderne, og hvornår, hvordan og hvorfor du tager dem. Tag listen eller pilleflaskerne med til opfølgende besøg. Bær din medicinliste med dig i tilfælde af en nødsituation. Smid gamle medicinlister væk. Brug vitaminer, urter eller kosttilskud kun som anvist.
• Tag din medicin som anvist: Ring til din primære sundhedsplejerske, hvis du mener, at din medicin ikke virker som forventet. Fortæl ham om eventuelle medicinallergier, og hvis du ønsker at stoppe med at tage eller ændre din medicin.
• Antibiotika: Denne medicin gives for at bekæmpe eller forebygge en infektion forårsaget af bakterier. Tag altid din antibiotika nøjagtigt som ordineret af din primære sundhedsplejerske. Du må ikke stoppe med at tage din medicin, medmindre din primære sundhedsplejerske har anvist det. Gem aldrig antibiotika eller tag rester af antibiotika, som du har fået for en anden sygdom.
• Smertestillende medicin: Du kan have brug for medicin for at fjerne eller mindske smerter.
  • Lær, hvordan du tager din medicin. Spørg, hvilken medicin og hvor meget du skal tage, og hvor meget du skal tage. Vær sikker på, at du ved, hvordan, hvornår og hvor ofte du skal tage den.
  • Venter ikke, til smerterne er stærke, før du tager din medicin. Fortæl det til plejepersonalet, hvis dine smerter ikke aftager.
  • Smertestillende medicin kan gøre dig svimmel eller søvnig. Forebyg fald ved at tilkalde nogen, når du står op af sengen, eller hvis du har brug for hjælp.

Søg om oplysninger om, hvor og hvornår du skal gå til opfølgende besøg:

For fortsat pleje, behandlinger eller hjemmeservice, spørg efter flere oplysninger.

Aktivitet:

• Spørg din plejer om at lave Kegel-øvelser: Disse øvelser klemmer dine bækkenbundsmuskler sammen og hjælper dem med at blive stærkere. Spørg din plejer, hvornår du skal begynde at lave disse øvelser.
• Undgå for meget pres på dit underliv (mave): Du må ikke anstrenge dig, løfte tunge genstande eller stå i meget lang tid. Udfør ikke hård træning, f.eks. løb og vægtløftning.
• Begynd at gå så hurtigt som muligt: Bliv ikke for længe i sengen. Pårørende kan bede dig begynde at gå inden for få timer efter indgrebet.

Foley-kateter:

Din plejer kan bede dig om selv at indsætte et Foley-kateter. Et foley-kateter er et rør, der sættes ind i din blære for at dræne din urin ned i en pose. Blæren er et organ, hvor urinen opbevares. Kateteret kan få dig til at føle, at du har behov for at tisse. Hvis du er i stand til at slappe af, vil kateteret tømme urinen for dig. Når kateteret er taget ud, kan du selv tisse. Spørg din plejer om flere oplysninger om selvkateterisering.

• Du må ikke trække i kateteret, fordi du så får ondt eller bløder.
• Du må ikke knække kateteret, fordi urinen så ikke kan løbe ud.
• Du må ikke løfte urinposen over din talje. Hvis du gør det, vil urinen løbe tilbage i din blære og kan forårsage en infektion.

Håndter din stress:

Stress kan forsinke helingen og føre til sygdom. Lær måder at kontrollere stress på, f.eks. afslapning, dyb vejrtrækning og musik. Tal med nogen om ting, der forstyrrer dig.

Sårpleje:

Når du får lov til at bade eller tage brusebad, skal du omhyggeligt vaske snittene (sårene) med vand og sæbe. Bagefter skal du tage rent, nyt bandage på. Skift forbindingerne, hver gang de bliver våde eller beskidte. Spørg dine plejere om flere oplysninger om sårpleje.

KONTAKTER EN PLEJER HVIS:

• Din bandage bliver gennemblødt af blod.
• Du har feber.
• Du har kulderystelser, hoste eller føler dig svag og øm.
• Du har kvalme (dårlig mave) eller opkast (kaster op).
• Du har udflåd eller smerter i det område, hvor urinkateteret blev indsat.
• Du har brystsmerter eller åndedrætsbesvær, der bliver værre med tiden.
• Du har spørgsmål eller bekymringer om din procedure, sygdom eller medicin.
• Du tisser sjældnere, end du plejer at gøre.

SØG OMGÅENDE PLEJE HVIS:

• Du har et af følgende problemer:
  • Der er blod i din urin eller kateteret.
  • Smerter ved vandladning eller sex.
• Du har smerter i underlivet (maven), som ikke forsvinder, selv efter at du har taget smertestillende medicin.
• Dine snit har pus eller en ildelugtende lugt.
• Du føler dig pludselig svimmel og har svært ved at trække vejret.
• Du har nye og pludselige smerter i brystet. Du kan have flere smerter, når du tager dybe indåndinger eller hoster. Du kan hoste blod op.
• Din arm eller dit ben føles varmt, ømt og smertefuldt. Det kan se hævet og rødt ud.