Logo fra arbejdsministeriet UNITED STATESDEPARTMENT OF LABOR

Overblik

Strålingsfare kan omfatte en række forskellige utilsigtede og forsætlige hændelser, fra små til meget store. Disse omfatter:

  • Spild eller udslip af radioaktive materialer (f.eks. radionuklider eller radioaktive isotoper) fra anlæg, hvor de anvendes til forskning eller medicinske procedurer.
  • Transporthændelser med radioaktive materialer.
  • Medicinske procedurer med radioaktive materialer, som f.eks. radiofarmaka.
  • Lækager i udstyr (f.eks, industrielt udstyr).
  • Misbrug af eller hændelser med industrielle radiografiske eller medicinske kildematerialer.
  • Forsvundne, fundne eller forældreløse (dvs. ikke længere under behørig kontrol, forladte) radioaktive materialekilder.
  • Anvendelse af en anordning, der er beregnet til forsætligt at frigive radioaktivt materiale (f.eks, en “beskidt bombe”) eller udsætte mennesker for stråling.
  • Udslip fra et fast nukleart anlæg, f.eks. et atomkraftværk eller en forsknings- eller testatomreaktor.
  • Kernevåbenulykke, f.eks. på et anlæg, der fremstiller eller opbevarer våben eller komponenter hertil.
  • Nuklear detonation, f.eks. fra stjålne atomvåben eller en improviseret nuklear anordning (IND) (dvs, en improviseret bombe).
Robert Dudash via Wikimedia Commons
Robert Dudash via Wikimedia Commons
Oregon Department of Transportation
Oregon Department of Transportation
Oregon Department of Energy
Oregon Department of Energy
Los Alamos National Laboratory
Los Alamos National Laboratory
Strålingskatastrofer kan spænde fra små-omfang til meget store katastrofer. De kan være forbundet med en række forskellige kilder, herunder (med uret fra øverst til venstre): radioaktive isotoper, der anvendes i medicinske procedurer; transportulykker med et køretøj, der transporterer radioaktive materialer; detonationer af IND’er; og udslip af materiale fra atomkraftværker.

Note: Strålingskatastrofer kan også opstå som følge af international atomkrig. Selv om denne webside ikke har til formål at dække sådanne hændelser eller anden udbredt brug af kernevåben i detaljer, kan de beskyttende foranstaltninger og andre anbefalinger, som den beskriver, stadig finde anvendelse under sådanne hændelser. Siden omhandler dog lokal brug af IND’er eller radiologiske spredningsanordninger som terrorvåben.

Men selv om strålingsnødsituationer kan medføre, at arbejdstagere udsættes for mange forskellige typer af farer (f.eks. brand, eksplosioner), fokuserer denne side primært på farerne ved ioniserende stråling. Ioniserende stråling er den primære type stråling, der er forbundet med strålingsnødsituationer. Eksponering for ioniserende stråling – især ved højere doser – øger risikoen for at udvikle helbredseffekter. Hvis der opstår tegn og symptomer, kan de spænde fra blodcelleforandringer og forbrændinger i huden til strålesyge, kræft og død.

Denne side er beregnet til at hjælpe:

  • Arbejdere og arbejdsgivere, der kan være involveret i beredskabsoperationer eller relaterede aktiviteter under eller efter en strålingsnødsituation. Se siderne om beredskab og indsats for oplysninger om, hvordan man forbereder sig på og reagerer på sådanne hændelser.
  • Arbejdere og arbejdstagere, som kan blive berørt af strålingsnødsituationer, men som ikke har en rolle i forbindelse med beredskab. Se siden Generelle virksomheder for oplysninger om, hvordan man forbereder sig på og beskytter sig mod farer under og efter sådanne hændelser.

Den vejledning om strålingsbeskyttelse, der diskuteres her, bør implementeres inden for rammerne af eksisterende OSHA-standarder, herunder, hvor det er relevant, standarderne for ioniserende stråling, beredskabsoperationer og personlige værnemidler (PPE). På denne webside diskuteres sådanne standarder generelt og kollektivt: f.eks. henviser omtaler af “OSHA’s standarder for ioniserende stråling” til standarder, der beskytter arbejdstagere mod ioniserende stråling i den almindelige industri, byggeri, skibsværftsarbejde, skibsterminaler og havnearbejdere. Læsere bør gøre sig bekendt med de detaljerede diskussioner på denne webside af OSHA-standarderne, da de vedrører det generelle virksomhedsberedskab (på siden om generelle virksomheder) og beredskabsoperationer (på siden om beredskab). På disse sider identificeres også de specifikke standarder, der udgør OSHA’s standarder for ioniserende stråling, Hazardous Waste Operations and Emergency Response (HAZWOPER) og PPE.

Læsere bør også bemærke, at OSHA’s standarder for ioniserende stråling ikke er blevet væsentligt revideret i forhold til bestemmelserne i den oprindelige version fra 1971 af 29 CFR 1910.1096. U.S. Department of Energy og U.S. Nuclear Regulatory Commission, andre agenturer, der regulerer eksponering for ioniserende stråling, har begge opdateret standarder baseret på nyere vejledning om strålingsbeskyttelse, f.eks. fra International Commission on Radiological Protection.

Selv om de indledende genopretningsaktiviteter kan overlappe med indsatsaktiviteter, fokuserer denne webside på beskyttelse af arbejdstagere under beredskabsindsatsen. Selv om nogle kritiske beredskabsmissioner kan berettige yderligere risici for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgivere, indsatsledere og andre beslutningstagere beskytte arbejdstagerne fuldt ud, når arbejdet overgår til genopretningsoperationer.

Websiden indeholder følgende afsnit:

Baggrund

Definerer stråling og strålingsnødsituationer og giver eksempler på de typer hændelser, som arbejdstagere kan støde på. Den introducerer også arbejdstagere og arbejdsgivere til farevurdering og strålingsmåling og beskriver sundhedsvirkninger, der typisk er forbundet med eksponering for stråling.

Mere”

Almene virksomheder

Forbereder arbejdsgivere og arbejdstagere, der ikke har beredskabsopgaver, med vejledning til at beskytte sig selv og andre på deres arbejdsplads i tilfælde af en strålingsnødsituation.

Mere”

Forberedelse

Giver oplysninger om planlægning, udrustning og uddannelse af arbejdsgivere og arbejdstagere, der skal reagere på strålingsfare i nødstilfælde.

Mere”

Reaktion

Forser oplysninger om personligt beskyttelsesudstyr, eksponeringsovervågning og -grænser, medicinske modforanstaltninger (dvs, behandling) og håndtering og andre overvejelser under en nødhjælpsreaktion. Oplysningerne gælder for arbejdsgivere og arbejdstagere, der arbejder med nødberedskab.

Mere”

OSHA Resources

Giver links til flere OSHA-oplysninger om strålingsnødsituationer, herunder OSHA-standarder, standardfortolkninger, direktiver, forståelsesmemoranda, sider om sikkerheds- og sundhedstemaer og andre ressourcer.

Mere”

Supplerende ressourcer

Giver links til flere oplysninger om strålingsnødsituationer, herunder typer af farer, eksponeringsvurderinger, uddannelse, indkvartering og evakuering samt dekontaminering.

Mere”

For yderligere diskussion af tekniske og lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende anerkendelse, vurdering og kontrol af sundhedsrisici på arbejdspladsen i forbindelse med strålingseksponering, besøg OSHA’s Safety and Health Topics pages for ioniserende stråling og ikke-ioniserende stråling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.