Mange ægtepar er ude af stand til at løse deres konflikter på grund af én primær faktor: de forstår ikke forskellen mellem at klage og kritisere. Dette er en så afgørende forskel at forstå, når vi forsøger at løse problemer.
Alle har vi brug for frihed til at klage til vores ægtefælle. Vi har også brug for at sikre os, at vores ægtefælle ved, at de har ret til at klage til os. I et sundt ægteskab er der en ytringsfrihed, som gør det muligt for os at tale åbent uden frygt for gengældelse eller skam.
Alle har vi brug for friheden til at klage til vores ægtefælle. Vi skal også sørge for, at vores ægtefælle ved, at de har ret til at klage til os.
Når vi klager, skal vi huske, at det ikke handler om vores ægtefælle, men om os selv. Selv om vi måske klager over noget, de har gjort, som generer os, er fokus på, hvordan vi har det. Med andre ord, hvis Karen har gjort noget, der generer mig, og jeg konfronterer hende med det, vil jeg sige noget i retning af: “Karen, du var kort for hovedet over for mig i morges, og det generede mig. Jeg ved ikke, hvad der var galt, du kunne have været vred på mig, eller det kunne have været noget andet, men jeg kan ikke lide, når du reagerer sådan over for mig. Hvis jeg har gjort noget, der har gjort dig vred, så vil jeg gerne have, at du fortæller mig det.”
Bemærk, at jeg ikke begyndte med at beskylde eller angribe hende. Jeg begyndte med at tale om, hvordan jeg havde det og mit ønske om at forstå, hvad der var sket. Jeg sagde også, at hvis jeg havde gjort noget forkert, så ville jeg gerne vide det og tage ansvar for det. At klage får alting frem på bordet uden at nedgøre vores ægtefælle eller sætte dem i defensiven.
Kritik er anderledes.
Kritik fokuserer på den anden person, da den anklager dem og straks sætter dem i defensiven. Hvis jeg skulle sige det samme, som jeg sagde før til Karen, men jeg gjorde det på en kritisk måde, så er det her, hvad jeg ville sige: “Karen, du var kort for hovedet over for mig i morges, og det sætter jeg ikke pris på. Der er noget galt med dig, og jeg vil have dig til at finde ud af, hvad det er, og stoppe det. Jeg fortjener ikke at blive behandlet på den måde. Jeg har ikke gjort noget forkert, og du er bare et hidsigt hoved. Næste gang du gør det, skal du få det.”
Mærker du forskellen på at brokke sig og kritisere? At klage forklarer problemet, men giver vores ægtefælle en nådig måde at svare og forklare sin side på. Da det fokuserer på, hvordan jeg har det, og ikke forsøger at fortolke deres handlinger, holder det samtalen civiliseret og konstruktiv.
Kritisere sætter dig straks i en kamptilstand. Den konfronterende bliver dommer og jury, og den konfronterede ægtefælle bliver den kriminelle, der forsøger at bevise sin uskyld i et fjendtligt miljø. Bottom line – at kritisere virker ikke.
Du skal være omhyggelig med at begynde dine konfrontationer med bekræftelse og respekt for din ægtefælle. Forskning har vist, at en samtale sjældent vil hæve sig over tonen i de første tre minutter. Klag også, men lad være med at kritisere. Få dine følelser under kontrol, før du konfronterer, og hold din mund i skak. Fokuser på, hvordan du har det, og giv din ægtefælle ret til at klage tilbage til dig og forklare, hvad der foregår inde i dem.
Hvis du vil gøre dette, vil du se en masse frugt af det. Dine konfrontationer vil blive meget mere behagelige og produktive. I vil også være i stand til at tale mere frit med hinanden uden risiko for at såre hinanden. Dette skaber intimitet og venskab. Det er slutresultatet af en vellykket konfliktløsning. Det lader jer arbejde jer igennem problemerne, mens I bevarer og styrker den gode vilje mellem jer.