Mastografi

Er en “røntgenundersøgelse”, der anbefales til kvinder i alderen 40-69 år uden tegn eller symptomer på kræft (asymptomatiske) og har til formål at påvise abnormiteter i brystet, som ikke kan påvises ved observation eller palpation.

Mastografi til tidlig påvisning.

Mastografier søger at påvise ændringer eller abnormiteter i brystvævet, der med tiden kan udvikle sig til problemer. De kan afsløre små klumper eller masser, som ikke kan mærkes af en person. Hvis der opdages en abnormitet ved mastografi, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at udelukke eller bekræfte diagnosen. Hvis resultatet er normalt, vil du blive planlagt til en ny røntgenundersøgelse om to år.

Testen omfatter to røntgenbilleder af hvert bryst: fra siderne og fra toppen og nedad.

Den tager ca. 15 minutter og giver ubehag, som er tåleligt, fordi der kræves kompression af brystet. Ikke alle unormale resultater er ensbetydende med kræft; for hver 10 kvinder med et unormalt mastogram er der kun én, der har kræft.

Så hvis du har et unormalt resultat, er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at få stillet en endelig diagnose.

Hvis testen er utilstrækkelig på grund af fejl i forbindelse med testen, vil du blive bedt om at få den gentaget.

Der findes to typer mastografi:
  • Mastografi til tidlig opsporing, også kendt som screening, som bruges til kvinder, der ikke har tegn eller symptomer på brystkræft.
  • Diagnostisk mammografi anbefales til kvinder, når der er konstateret en knude eller andre tegn eller symptomer på brystkræft, som f.eks. ændringer i hudens konsistens eller farve, slaphed, forstørrelse af et bryst, brystvorteudflåd, smerter m.m.
Anbefalinger til dagen for mastografien

Gå til undersøgelse…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.