Skyttegravsfeber: En sygdom, der bæres af kropslus, og som først blev anerkendt i skyttegravene under Første Verdenskrig, hvor den skønnes at have ramt mere end en million mennesker i Rusland og på fronterne i Europa. Skyttegravsfeber var igen et stort problem i militæret under Anden Verdenskrig og ses endemisk i Mexico, Afrika, Østeuropa og andre steder.
Urban skyttegravsfeber forekommer i dag blandt hjemløse og mennesker med alkoholisme. Der er dokumenteret udbrud f.eks. i Seattle, Baltimore (blandt injektionsmisbrugere), Marseille (Frankrig) og Burundi.
Årsagen til skyttegravsfeber er Bartonella quintana (også kaldet Rochalimaea quintana), en usædvanlig rickettsial organisme, der formerer sig i kropslusens tarm. Overførsel af rickettsiaen til mennesker kan ske ved at gnide inficerede luses ekskrementer ind i afskrevet (skrabet) hud eller i konjunktivaen (det hvide i øjnene).
Sygdommen er klassisk set en 5-dages feber. Symptomerne indtræder pludseligt med høj feber, kraftig hovedpine, ryg- og bensmerter og et flygtigt udslæt.
Genoptræning tager en måned eller mere. Tilbagefald er almindeligt.
Den organisme (B. quintana), der forårsager skyttegravsfeber, er også fundet ansvarlig for en sygdom kaldet bacillær angiomatose hos HIV-smittede personer og for infektion af hjerte og store kar (endokarditis) med blodstrømsinfektion.
Gravfeber kaldes også Wolhynia-feber, skinnebensfeber, quintanfeber, femdagesfeber, Meuse-feber, His’ sygdom, His-Werner-sygdom, Werner-His-sygdom.
SLIDESHOW
Hjertesygdom: Årsager til et hjerteanfald Se diasshow