Melormebille

Tenebrio molitor, Gul melormebille

Taksonomi 1
Kongedømme Animalia
Phylum Arthropoda
Klasse Insecta
Ordning Coleoptera
Underorden Polyphaga
Overfamilie Tenebrionoidea
Familie Tenebrionidae
Underfamilie Tenebrioninae
Genus Tenebrio
Species molitor

Fællesnavne: Gule melorme, Gul melormebille, melbille, melbille, gylden larve, mørkbuget bille 2, 8

Diagnostiske kendetegn
Den gule melormebille ligner markbiller på grund af dens lignende størrelse, form og mørke farve. Den gule melorm bliver generelt lidt større end 0,5 tommer lang og får i sit voksne stadium en mørkebrun eller sort farve3. Der er dog et par vigtige kendetegn, der adskiller den gule melormebille fra andre biller. Den gule melormebille har flere forskellige kendetegn med hensyn til bagkroppens form og udformning. Ligesom mange andre biller har den gule melorm sit bagkrop jævnt delt i to segmenter med vingerne skjult sikkert nedenunder. Mealworm Beetle’s særlige kendetegn er de jævnt opdelte, lineære riller, der løber langs hele bagkroppens længde. Et mindre markant, men alligevel anderledes træk ved Tenebrio molitor er, at den kun har fire tarsal-segmenter på bagbenene i modsætning til de fem, som de fleste markbiller har. Denne egenskab resulterer i, at melormen ikke kan bevæge sig så hurtigt som andre markbiller4. Den sorte melormebille er en bille, der minder meget om sin nære slægtning, den gule melormebille. De vigtigste forskelle mellem disse to biller er med hensyn til størrelsen og formen af deres thorax og bagkrop. Den gule melorm har en mere rektangulær formet bagkrop, der afrundes i enden, samt en bredere thorax, der er lige så bred som bagkropens bredde. Den sorte melorm har et mere kugleformet bagkrop, der danner en skarpere spids i enden, samt en tydelig tyndere thorax i forhold til bagkroppens bredde4, 5. Uanset om det er tydeligt eller svært at opfatte, har den gule melormebille adskillige træk, der gør den unik og adskiller den fra sig selv.

Økologi
Katherine Ordway Natural History Study Area er hjemsted for en enorm mangfoldighed. Dets flod, prærieområder, skove og damme huser mange forskellige arter. Skovens løvstrå er hjemsted for en enorm mængde varierende hvirvelløse dyr samt nogle små hvirveldyr, og det forsyner jorden og de omkringliggende planter med de nødvendige næringsstoffer. Bladstrøet er et af de vigtigste levesteder, som en voksen gul melormebille vil vælge at opholde sig i. Gul melormebille foretrækker mørke og at være i kontakt med andre genstande. På grund af den store belægning i bladstrøet og den store ressource for næringsstoffer findes de ofte der samt under sten og træstammer5. Gule melorme-larver vil også blive fundet omkring steder, hvor mennesker opbevarer mad7.

Disse biller er berygtede for at være ådselsædere og nedbrydere af jordens bund. De spiser rådnende blade, pinde, græsser, planter samt insekter og dyr3, 5. Dette kan være godt for miljøet, fordi de spiser organisk materiale, som normalt ikke spises af andre organismer. De er for det meste nataktive, men vil også blive set aktive i mørke omgivelser om dagen3, 5. De kan dog også være skadedyr for græsser, deres frøplanter og korn5. Disse biller har ikke meget kontakt med andre levende organismer. På grund af dette kan de udvise en meget unik adfærd, når de forstyrres. Når de føler sig truet, vender de sig om på hovedet og indtager en forsvarsstilling. Herefter sprøjter billerne kemikalier fra deres bageste duftkirtel i retning af faren. Den gule melormebille’s kombination af positive og negative bidrag til miljøet sammen med dens manglende kontakt med andre organismer gør denne bille endnu mere unik.

Livshistorie
Gule melormebiller har meget karakteristiske livscyklusser. De gennemgår en proces, der betegnes som fuldstændig metamorfose. Denne livscyklus kan sammenlignes med sommerfugle og består af fire forskellige livsstadier6. Det første stadium er som et æg. Hunbillen lægger ca. 500 æg. Æggene er hvide, bønneformede og ca. 1,25 mm lange. De lægges i den bløde jord og klækkes til larver efter 1-2 uger2. Når larverne kommer ud af æggene, kaldes de for gule melorme, da de endnu ikke er blevet til en bille, men alligevel er en aktiv organisme. Disse larver er berygtede for at være skadedyr i stalde, møller og andre områder, hvor mennesker opbevarer fødevarer. De gennemgår mellem 9-20 skift, hvor de smider deres ydre skal, og vokser lidt mere for hvert skift. Den gule melorm når en længde på ca. 25 mm7. Når larverne er klar til at forpuppe sig, tilbringer de flere dage som forpupper nær overfladen af den mad, de angriber7. I puppestadiet er de mellem 0,5 og 0,75 tommer lange og skifter fra hvid til sort, når billen er ved at komme ud5. I modsætning til en sommerfugl har pupperne ingen ydre belægning. Afhængigt af temperaturen forbliver pupperne i 3-30 dage. Pupperne virker ubevægelige, selv om melormen indeni er ved at blive til en bille2, 6. Når billen kommer ud som voksen, vil den overleve i yderligere ca. 30 dage. I løbet af denne tid vil de parre sig, lægge deres æg og gentage processen. Hvis man samler alle fire cyklusser, er deres samlede forventede levetid 3-5 måneder5.
I løbet af deres korte liv møder de mange farer. Når de er i naturen, er fugle deres mest fremtrædende rovdyr. Men for nylig er mennesker blevet endnu større rovdyr for den gule malleorm. Mennesker opdrætter og sælger dem som fuglefoder og fiskeagn, mens de befinder sig i larvestadiet af deres livscyklus. Livet for en Tenebrio molitor kan således variere meget mellem de enkelte individer i deres art.

Distribution
Videnskabsfolk mener, at melorme har udviklet sig fra Eurasien og har spredt sig over hele verden på grund af menneskelig aktivitet8. I øjeblikket er gule melorme bor i hele det nordlige USA, Vesteuropa og dele af Australien8, 9. Minnesota og resten af den øvre del af USA er et godt sted for dem at trives på grund af skovene og de mange gårde, som de invaderer for at angribe foderet.

Voucher Information
Den gule melormebilleprøve blev indsamlet på toppen af en bakkeskråning i et skovområde i Katherine Ordway Natural History Study Area i Inver Grove Heights, MN. Eksemplaret lå under løvstrøet, som var meget fugtigt på det tidspunkt.

1. Bug Guide. 2007. http://bugguide.net/node/view/101010
2. Australian Wildlife. 2010. http://74.125.113.132/search?q=cache:e4drNcSIGJMJ:www.ozanimals.com/Insect/Yellow-Mealworm/Tenebrio/molitor.html+yellow+mealworm+common+names&cd=2&hl=en&ct=clnk&gl=us
3. First Class Pest Solutions. 2002. http://74.125.113.132/search?q=cache:ChyoPhfLS40J:www.firstclasspest.com/index.php%3Foption%3Dcom_content%26view%3Darticle%26id%3D67%26Itemid%3D83+yellow+mealworm+beetle+identification&cd=10&hl=en&ct=clnk&gl=us
4. Insekter i lagrede produkter. 2003. http://www.the-piedpiper.co.uk/th7h.htm
5. The University of Arizona: Center for Insect Science Education Outreach. 1997. http://insected.arizona.edu/mealinfo.htm
6. Foss Web. 2009. http://lhsfoss.org/fossweb/teachers/materials/plantanimal/tenebriobeetles.html
7. Hort Fact. 1998. http://www.hortnet.co.nz/publications/hortfacts/hf401013.htm
8. Immuno CAP. 2008. http://www.immunocapinvitrosight.com/dia_templates/ImmunoCAP/Allergen____28207.aspx
9. Encyclopedia of Life. 2010. http://www.eol.org/pages/1041700

Samlet af David Melms,
Biodiversitet & Evolution (BIOL 270), professor Sarah Boyer. Spring 2010.
Specimen indsamlet på Macalester Colleges Katharine Ordway Natural History Study Area den 15. april 2010.