Kamp for juridisk anerkendelse
-
Tolerancediktet blev underskrevet af Louis XVI i 1787, der tildelte protestanterne civil status
Allerede i slutningen af 1760’erne blev der stillet krav om en juridisk anerkendelse af ikke-katolikker. Den mest presserende strid var den om civilstatus, især om ugyldigheden af ægteskaber, der ikke blev fejret i kirken.
I 1785 protesterede La Fayette, der var vendt tilbage fra den amerikanske uafhængighedskrig, til fordel for de franske protestanters “frigørelse”. Han kom i kontakt med den nye superintendent for “Ørkenkirkerne”, pastor Rabaut Saint-Etienne, der gennem La Fayette mødte regeringsminister Malesherbes, som var kendt for sine synspunkter til fordel for et borgerligt ægteskab for protestanter.
Der blev sat en stopper for udstødelsen af ELLER nægtelsen af rettigheder til protestanter
-
Jean-Paul Rabaut Saint-Étienne © S.H.P.F.
Et edikt blev underskrevet af Ludvig XVI i november 1787. Det var baseret på flere papirer/erklæringer/traktater/pamfletter (egentlig oversat som “memoer”, men et af mine forslag ville være bedre her, hvoraf det ene var skrevet af Malesherbes selv, og kun handlede om den civile status for dem, der “ikke omfavner den katolske tro” : et ikke-religiøst bryllup var tilladt med blot anmeldelse for en kongelig dommer eller præsten i det lokale sogn, der fungerede som registrator. Fødsler og dødsfald blev registreret på samme måde.
De fleste protestanter reagerede positivt på ediktet, og mange af dem gik for en dommer for at få legaliseret deres “ørkenkirkelige” ægteskaber eller få registreret fødslen af børn. – på fransk står der faktisk: “Fødsler og dødsfald blev registreret på samme måde.”
Ediktets begrænsninger
Parlamentet registrerede ediktet den 29. januar 1788, men gjorde det klart, at katolicismen fortsat var landets officielle religion.
Nu blev ikke-katolikker dog stadig nægtet stillinger i den offentlige tjeneste og i lærerstanden. Protestanterne fik endelig adgang til civile og militære stillinger med forfatningsdokumentet af 24. december 1789.
De fik under revolutionen samvittighedsfrihed med Menneskerettighedserklæringen og religionsfrihed med forfatningsdokumentet af 3. september 1791.