Medicinsk anvendelseRediger
Natriumfenylbutyrat indtages oralt eller ved nasogastrisk intubation som tablet eller pulver og smager meget salt og bittert. Det behandler urinstofcyklusforstyrrelser, genetiske sygdomme, hvor nitrogenaffald ophobes i blodplasmaet som ammoniakglutamin (en tilstand kaldet hyperammonæmi) på grund af mangler i enzymerne carbamoylphosphat-syntetase I, ornithin-transcarbamylase eller argininosuccinsyresyntetase. Ukontrolleret medfører dette mental retardering og tidlig død. Natriumphenylbutyratmetabolitter gør det muligt for nyrerne at udskille overskydende kvælstof i stedet for urinstof, og sammen med dialyse, aminosyretilskud og en proteinbegrænset kost kan børn, der er født med urinstofcyklusforstyrrelser, normalt overleve længere end 12 måneder. Patienterne kan have behov for behandling hele livet igennem. Behandlingen blev introduceret af forskere i 1990’erne og godkendt af den amerikanske Food and Drugs Administration (FDA) i april 1996.
BivirkningerRediger
Næsten 1⁄4 af kvinderne kan opleve en bivirkning i form af amenoré eller menstruationsforstyrrelser. Appetitløshed ses er 4% af patienterne. Kropslugt på grund af metabolisering af pheylbutyrat påvirker 3 % af patienterne, og 3 % oplever ubehagelige smagsoplevelser. Gastrointestinale symptomer og for det meste milde tegn på neurotoksicitet ses også hos mindre end 2 % af patienterne, blandt flere andre rapporterede bivirkninger. Administration under graviditet anbefales ikke, da behandling med natriumphenylbutyrat kan efterligne moderens phenylketonuri på grund af produktionen af phenylalanin, hvilket potentielt kan forårsage hjerneskade hos fosteret.
ForskningRediger
Urea cyklusforstyrrelserRediger
Natriumfenylbutyratadministration blev opdaget til at føre til en alternativ kvælstofudskillelsesvej af Dr. Saul Brusilow, Mark Batshaw og kolleger på Johns Hopkins School of Medicine i begyndelsen af 1980’erne, som følge af nogle tilfældige opdagelser. De havde i slutningen af 1970’erne undersøgt ketosyrebehandling for en anden medfødt stofskiftefejl, citrullinæmi, og de bemærkede, at argininbehandling førte til en stigning i kvælstofindholdet i urinen og et fald i ammoniakindholdet i blodet. Forskerne talte med Norman Radin om dette fund, og han huskede en artikel fra 1914 om anvendelse af natriumbenzoat til at reducere udskillelsen af urinstof. I en anden artikel fra 1919 var der anvendt natriumfenylacetat, og forskerne behandlede derfor 5 patienter med hyperammonæmi med benzoat og phenylacetat og offentliggjorde en rapport i Science. I 1982 og 1984 offentliggjorde forskerne i NEJM om brugen af benzoat og arginin til behandling af urinstofcyklusforstyrrelser. Brugen af natriumphenylbutyrat blev indført i begyndelsen af 1990’erne, da det ikke har samme lugt som phenylacetat.
Kemisk chaperonRediger
I cystisk fibrose medfører en punktmutation i Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator-proteinet, ΔF508-CFTR, at det er ustabilt og fejlfoldet og derfor er fanget i det endoplasmatiske reticulum og ikke kan nå cellemembranen. Denne mangel på CFTR i cellemembranen fører til forstyrret kloridtransport og til symptomerne på cystisk fibrose. Natriumphenylbutyrat kan fungere som en kemisk chaperon, der stabiliserer det mutante CFTR i det endoplasmatiske reticulum og gør det muligt for det at nå celleoverfladen.
Histon deacetylasehæmmerRediger
Natriumphenylbutyrat, der stammer fra sin aktivitet som histon deacetylasehæmmer, undersøges med henblik på anvendelse som et potentielt differentieringsinducerende middel i malignt gliom og akut myeloid leukæmi, og også til behandling af visse seglcelleforstyrrelser som et alternativ til hydroxycarbamid, fordi det fremkalder ekspression af føtal hæmoglobin til erstatning for manglende voksenhæmoglobin. Selv om der foregår undersøgelser i mindre målestok, er der endnu ikke offentliggjort data til støtte for brugen af stoffet til klinisk behandling af kræft, og det er fortsat genstand for begrænsede undersøgelser. Natriumphenylbutyrat undersøges også som en terapeutisk mulighed til behandling af Huntingtons sygdom.
AndetRediger
Phenylbutyrat er blevet forbundet med længere levetid hos Drosophila.
University of Colorado forskere Dr. Curt Freed og Wenbo Zhou viste, at phenylbutyrat stopper udviklingen af Parkinsons sygdom hos mus ved at aktivere et gen kaldet DJ-1, der kan beskytte dopaminerge neuroner i mellemhjernen mod at dø. Fra juli 2011 planlægger de at afprøve phenylbutyrat til behandling af Parkinsons sygdom hos mennesker.