Lyt til lyden af denne prædiken…
Du behøver ikke at gå langt for at opdage mure af fjendtlighed, der adskiller mennesker. Desværre er konflikter et af de mest almindelige rum, som vi lever i som mennesker. Det er sandt på globalt plan. Nationer støder konstant sammen mod nation. Israelitter og palæstinensere, Egypten, Iran. Det er sandt på det nationale plan. Mudderkampen mellem republikanere og demokrater bliver bare værre og værre, jo tættere vi kommer på november. Det er sandt på bagsædet i vores bil. Disse søde, små, uskyldige børn trækker en imaginær linje mellem dem og spytter de giftige ord ud: “Gå ikke over den linje! Mor, hun rører ved mig!”
Jeg vil gerne have jer til at tænke på en konflikt, som I oplever i jeres liv lige nu. Hold den i dit sind. Nu vil jeg gerne have, at vi tænker på konflikten som en mur, der er bygget mellem os og den pågældende person eller gruppe af mennesker. Hvordan bygger man en mur? En mursten ad gangen. Hver af disse mursten er øjeblikke i tiden. De er handlinger, der er foretaget, ord, der er sagt, kærlighed, der er tilbageholdt. Et bittert ord. En hadefuld kommentar. En kold skulder. Mursten efter mursten bliver lagt ned, indtil muren nogle gange er så høj og så tyk, at det synes umuligt at ændre den.
Kan du se den mur i dit sind? Spørgsmålet til os i dag er: “Hvordan kan vi nedbryde denne mur?”
Hvor mange af jer har set filmen War Horse? En fantastisk film. Jeg vil vise jer et klip om et øjeblik. Lad mig først sætte scenen for det. Filmen foregår under Første Verdenskrig. I denne scene ser vi den britiske hær forskanset på den ene side og den tyske hær forskanset på den anden side. Kampen har stået på i månedsvis. Disse mænd er ved at ødelægge hinanden nådesløst ved at skyde kugler ind i hinandens kroppe, spidde hinanden med bajonetter og fylde hinandens lunger med giftig sennepsgas. Jeg ved godt, at det er forfærdeligt, men vi er nødt til at se brutaliteten i sammenhængen for at få denne scene til at have effekt.
Midt i denne kamp slipper en hest fri og begynder at løbe. Hesten løber gennem en masse pigtråd og bliver så indviklet, at den bliver fanget på slagmarken lige midt mellem de to hære.
Som vi ser, hvad der nu sker, skal du prøve at observere omgivelserne. Læg mærke til farven og tonen i scenen. Læg derefter mærke til, hvad der ændrer sig. Lad os se.
PLAY CLIP
Ser du, hvad der skete? To mænd, der var ved at slå hinanden ihjel, kom sammen i et fredens bånd. Hvorfor? Fordi de delte medfølelse med dette hjælpeløse væsen. Murene faldt ned for et øjeblik. Det er muligt.
Dårligt nok gik denne mur op igen, og disse mænd genoptog drabene.
Det spørgsmål, vi står over for, er fortsat. Hvordan kan vi nedbryde denne mur?
Vores episteltime handler om dette emne. Jeg vil opfordre dig til at tage din bibel frem og slå op i Efeserbrevet 2:11-22.
Apostlen Paulus skrev dette brev fra et fængsel. Det er vigtigt at bemærke dette faktum, fordi grunden til, at han er i fængsel, er direkte forbundet med vores emne. Paulus var i problemer, fordi han blev anklaget for at have brudt en mur.
Templet, der lå i hjertet af Jerusalem, var en række indhegnede gårde med mure. Du kan se det på denne illustration. Lige her, i midten, er selve templet. Kun præster måtte være inde i templet, fordi det repræsenterede selve Guds nærvær. Selv dengang måtte kun én præst gå ind i det Allerhelligste, og det kun én gang om året. Derefter blev den næste gårdsplads kaldt Israels gårdsplads. Hvilket betød, at kun omskårne mandlige jøder havde lov til at komme herind. Jeg har altid undret mig over, hvordan de kontrollerede det. Sikke en akavet måde at starte en gudstjeneste på. Jeg ved det godt, det var slemt.
Den næste gårdsplads var kvindernes gårdsplads. Igen var det kun jødiske kvinder, der måtte være her.
Derpå, langt herude, på siden, var hedningernes gård. Hvis man ikke var jøde, var man ikke velkommen her.
Forestil dig, hvordan vores gudstjenesterum ville se ud, hvis det var under disse regler. Vi ville have et stort tæppe omkring alteret, og kun pastor Mark kunne gå der en gang om året. Så et andet tæppe rundt om koret, og kun pastor Karri og jeg ville få lov til at træde ind der. Så ville kun mandlige medlemmer af denne menighed få lov til at sidde på kirkebænkene. Kvindelige medlemmer af menigheden kunne stå i forrummet og kigge ind. Alle andre kunne stå udenfor, hvis de ville.
Enter Paul. Han havde været ude at traske rundt i landskabet og omgås hedninger. Han tog endda nogle hedninge med sig hjem. Hvilken rædsel! Han blev beskyldt for at have bragt en af ikke-jøderne ind i dette rum. Gisp! Det var derfor, de ville slå ham ihjel.
Jeg tager mig tid til at kortlægge dette, for når Paulus taler om en mur af fjendtlighed, så taler han ikke bare abstrakt. Han taler om denne fysiske repræsentation af den opdeling og udelukkelse af mennesker fra Guds folks fællesskab.
Lad os se på, hvad han siger. Denne passage kan opdeles i to hoveddele. En før og en efter.
I før-delen siger han:
Så husk da, at I hedninger af fødsel, som engang blev kaldt “uomskårne” af dem, der kaldes “omskårne” – en fysisk omskæring foretaget i kødet af menneskehænder – husk da, at I dengang var uden Kristus, idet I var fremmede for Israels samfund og fremmede for løftepagternes pagter, uden håb og uden Gud i verden.
Her er den vigtigste sætning i hele afsnittet: Men nu
Sig det med mig. Men nu. Igen. Men nu.
Noget har ændret sig på grund af Jesus. Se, hvor central Jesus er i dette afsnit. Læg mærke til alle de røde snørklede felter.
I Kristus Jesus er I, som engang var langt borte, blevet bragt nær ved Kristi blod. For han er vores fred; i sit kød har han gjort de to grupper til én og har nedbrudt skillevæggen, dvs. fjendskabet mellem os. Han har afskaffet loven med dens bud og forskrifter, for at han i sig selv kunne skabe ét nyt menneske i stedet for de to og dermed skabe fred, og for at han ved korset kunne forsone begge grupper med Gud i ét legeme og dermed udrydde fjendskabet ved korset. Således kom han og forkyndte fred for jer, som var langt borte, og fred for dem, som var nær; for ved ham har vi begge i én ånd adgang til Faderen.
Du ser, dette er evangeliet. Dette er de gode nyheder. Jesus har aflivet denne fjendtlighed gennem sin død på korset. I ved, at vi siger det hele tiden, men har I nogensinde spurgt, hvordan det fungerer? Hvad skete der egentlig?
Tænk på det på denne måde. Den største fjendskabsmur i universet er den mur, der er bygget mellem os og Gud. Hvor mange gange har vi ikke såret Gud med vores småliggørelse og vrede og løgn og snyd og snyd og så videre og så videre. Hvis nogen havde ret til at være fjendtligt indstillet over for os, ville det være Gud. Men Gud ser på os. Han ser på dig og siger: “Jeg er død for muren. Jeg er død for din synd og de mange gange, du har gjort mig og andre ondt. Jeg tilgiver dig, og jeg elsker dig.”
Og når han ser på os med denne evige kærlighed, forsvinder alle murstenene bare.
Og så ser Jesus på de fjendtlige mure, der stadig er tilbage mellem os, og siger: “Jeg har slået den ned. Jeg har proklameret fred. Hvad siger du til det?
Hvad med din mur i dag? Se på hver enkelt af disse mursten. Hver af de sårende ting, som du ønsker at klamre dig til. Engang blev du defineret af dem. Engang var der den anden person langt væk på den anden side, og du var på denne side. Men nu. På grund af Guds kærlighed demonstreret i Jesus og gennem Guds Ånds kraft, der bevæger sig mellem os, kan vi give slip på fortiden, tilgive murstenene og arbejde hen imod en fremtid med fred i Guds nærvær.
Jeg ved godt, at det er langt mere kompliceret end det. Jeg ved, at jeg på 20 minutter ikke engang kan skrabe på overfladen af, hvordan man gør det. Jeg er klar over, at der er legitime tidspunkter, hvor folk har brug for at blive holdt adskilt. Men jeg tror også, at vi mange gange gemmer os bag disse mure og bruger dem som en undskyldning for ikke at elske på den måde, som Jesus kaldte os til at elske.
Måske kan du i denne uge begynde med én mursten. Jeg udfordrer dig til at tænke over denne mur og tænke over murstenene. Vælg én ting, som nogen har gjort mod dig. Skriv det ned. Bed Gud om at give dig styrke til at smadre den. Jesus har allerede smadret den. Bare lad dig selv se den opløses. En mursten ad gangen, lad os lade murene falde ned.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Email | RSS | Mere
