|
 |
|
|
Det 10-20 System of Electrode Placement er en metode, der anvendes til at beskrive placeringen af hovedhindeelektroder. Disse hovedbundselektroder anvendes til at optage elektroencefalogrammet (EEG) ved hjælp af en maskine, der kaldes en elektroencefalograf. EEG er en registrering af hjerneaktiviteten. Denne registrering er resultatet af aktiviteten af tusindvis af neuroner i hjernen. Aktivitetsmønstret ændrer sig i takt med, hvor ophidset en person er – hvis en person er afslappet, har EEG’et mange langsomme bølger, og hvis en person er ophidset, har EEG’et mange hurtige bølger. EEG anvendes til at registrere hjerneaktivitet til mange formål, herunder søvnforskning og til at hjælpe med at diagnosticere hjernesygdomme som f.eks. epilepsi. |
10-20-systemet er baseret på forholdet mellem placeringen af en elektrode og det underliggende område af hjernebarken. Hvert punkt på denne figur til venstre angiver en mulig elektrodeplacering. Hvert sted har et bogstav (til identifikation af lobe) og et tal eller et andet bogstav til identifikation af hemisfæreplaceringen. Bogstaverne F, T, C, P og O står for frontal, temporal, central, parietal og occipital. (Bemærk, at der ikke findes nogen “central lobe”, men dette bruges blot til identifikationsformål). Lige tal (2,4,6,8) henviser til højre hjernehalvdel, og ulige tal (1,3,5,7) henviser til venstre hjernehalvdel. Z’et henviser til en elektrodeplacering på midterlinjen. Bemærk også, at jo mindre tallet er, jo tættere er positionen på midterlinjen.
Nasion – punkt mellem pande og næse.
Inion – bule på bagsiden af kraniet.
“10” og “20” henviser til 10 % eller 20 % interelektrodeafstand.
  |
Kort eksempel på et EEG-signal |