Egil Aarvik, formand for Nobelkomitéen, sagde, at prisen skulle sende et budskab om støtte og en opfordring til ikke-vold til alle dem, der kæmper for menneskerettigheder og national frigørelse over hele verden, herunder Kina, Sovjetunionen og Østeuropa.
Højtstående medarbejdere i Dalai Lamas eksilregering, der har base i Indien, erklærede prisen for et vigtigt moralsk løft for den tibetanske sag samt et slag mod Kina i kølvandet på massakren på prodemokratiske demonstranter i Beijing i juni. Kinesiske embedsmænd udtrykte irritation og beskyldte den norske Nobelkomité for at blande sig i Kinas interne anliggender.
På en pressekonference i Newport Beach, hvor han har deltaget i en ugelang fredskonference, trak verdens mest kendte buddhistiske leder, der af sine tilhængere bliver æret som en gudkonge, på skuldrene af prisen.
“Mange venner var overlykkelige,” sagde den 54-årige Dalai Lama med et bredt grin. “Jeg selv, ikke så meget. . . . Jeg er stadig bare en buddhistisk munk, hverken mere eller mindre.”
Men “fra et tibetansk synspunkt er det fantastisk”, sagde Tenzin Geyche Tethong, hans personlige sekretær gennem 25 år. “Indirekte er det et enormt moralsk løft og en slags verdensomspændende anerkendelse af den tibetanske tragedie.”
Dalai Lama, der var klædt i en rødbrun og safranfarvet kåbe og plastiksandaler, antydede over for journalisterne, at han måske ville bruge prisen på 469.000 dollars på hungersnødhjælp eller fredsstudier. Fredsprisen, som er den første, der tildeles en asiat, vil blive formelt overrakt den 10. december i Oslo.
Dalai Lama og hans stab sagde, at de håber, at prisen vil hjælpe med at fokusere opmærksomheden på den vanskelige situation for de mennesker, der lever i Tibet – en region i Himalaya, der er mere end tre gange så stor som Texas, og som under betegnelsen “‘Tibet Autonomous Region” har været fast kontrolleret af kineserne siden 1951.
Ifølge Dalai Lamas hjælpere er 1,2 millioner tibetanere døde som følge af den kinesiske besættelse, og mere end 6.000 klostre er blevet ødelagt. Beijing, som indførte undtagelsestilstand i regionen i marts, bestrider kraftigt disse tal.
(Når Dalai Lama taler om Tibet, mener han hele det område i Kina, der traditionelt er beboet af tibetanere, herunder den autonome region Tibet (befolkning: ca. 2 millioner), Kinas Qinhai-provins og tibetansk beboede områder i flere tilstødende provinser. Med denne definition tæller han 6 millioner tibetanere.)
Mest af alt frygter tibetanerne måske “kulturelt folkemord” fra kineserne, som er flyttet ind i områder, der har været domineret af tibetanere, og som truer med at overvælde dem, sagde Dalai Lama.
En talsmand for den kinesiske ambassade i Oslo udtrykte torsdag utilfredshed over Nobelkomiteens beslutning.
“At give fredsprisen til Dalai Lama er en klar indblanding i Kinas indre anliggender”, sagde ambassadetalsmand Wang Guisheng til journalister. “Beslutningen har dybt såret det kinesiske folks følelser.”
“Tibet har i årevis været en uadskillelig del af kinesisk territorium,” sagde Wang. “Tibetanske anliggender er udelukkende Kinas interne anliggender.”
Voice for Exiles
Fra sin base i Dharamsala, Indien, har Dalai Lama fungeret som åndelig og politisk leder for de tibetanere, der er blevet tilbage, samt 100.000 tibetanere i eksil. Han har udformet, hvad han kalder en demokratisk forfatning for Tibet, en unik blanding af konstitutionelt monarki, folkedemokrati og buddhistiske principper om ikke-vold og tolerance.
Selv indtil blodsudgydelserne i Beijing sidste sommer havde han indledt indirekte samtaler med kineserne om sit hjemlands fremtid.
I juni 1988 opgav Dalai Lama sit krav om Tibets uafhængighed til fordel for en demilitarisering fra Kinas side. I en tale til Europa-Parlamentet opfordrede han til et Tibet med selvstyre, med Kina som ansvarlig for forsvar og udenrigsanliggender.
Kina afviste planen som et “forsøg på at fordreje historien”.”
‘Desperate Feelings’
“Hvis Tibet tog våben, fulgte den voldelige kurs, er det næsten som selvmord,” sagde Dalai Lama torsdag. “Jeg forstår, at der er desperate følelser”, tilføjede han, men “jeg mener altid, at ikke-vold er noget vigtigt.”
“Den bedste måde at løse menneskelige konflikter på er gennem forståelse, ikke ved at kæmpe”, fortsatte han. “Tålmodighed.”
I forbindelse med annonceringen af prisen citerede Nobelkomitéen Dalai Lamas afvisning af vold og hans prædikener om respekt for alle levende væsener. Den roste hans “konstruktive og fremadrettede forslag til løsning af internationale konflikter.”
Prisen repræsenterer moralsk støtte til Dalai Lamas forsonende tilgang til forhandlinger med Kina, et budskab, der måske til dels er rettet mod de mere militante tibetanere.
Pres fra militante
I månederne efter den kinesiske hærs brutale undertrykkelse af den prodemokratiske studenterbevægelse i Beijing har mange unge tibetanske munke og studerende åbent udfordret Dalai Lama og argumenteret for en mere militant tilgang.
Trods Dalai Lamas lære om ikke-vold har der i de seneste to år været blodige sammenstød med de kinesiske myndigheder i Lhasa, den tibetanske hovedstad.
Op til 30 mennesker blev dræbt i marts. Der blev rapporteret om demonstrationer så sent som i sidste måned.
Men selv da modstod Dalai Lama appellerne fra sine unge tilhængere om at vende sig væk fra fire årtiers ikke-vold og i retning af større militans.
Dertil kommer, at den åndelige leder i alle de seneste offentlige optrædener har presset på for sit fredningsforslag i fem punkter for Tibet – senest under sin tale sidste år til Europa-Parlamentet.
I forslaget opfordres Kina bl.a. til at opgive en intern migrationspolitik, der ifølge tibetanerne truer deres overlevelse, til at holde op med at bruge Tibet som et sted til at producere atomvåben og dumpe atomaffald og til at indlede “seriøse forhandlinger om Tibets fremtidige status”. Når han taler om Tibet, mener han hele det område, der traditionelt er beboet af tibetanere, herunder Kinas Qinghai-provins.
Siden annonceringen af Nobelprisen følte mange tibetanere, at omverdenen havde mistet interessen for deres sag.
Bedømmelse over verden
“Der har været en stærk følelse blandt vores folk af, at der ikke længere er nogen international anerkendelse af vores kamp – en følelse af skuffelse, der har ført til en seriøs diskussion om behovet for at tage en mere voldelig tilgang,” sagde Tashi Wangdi, en af Dalai Lamas øverste rådgivere og undervisningsminister i eksilregeringen.
“Og dette har givet anledning til stor bekymring hos Hans Hellighed, som har argumenteret meget kraftigt for det modsatte.”
Egil Aarvik, formand for den norske Nobelkomité, sagde, at den buddhistiske leder var nomineret i tidligere år, “men begivenhederne i Østen, især i Kina i det sidste år, har gjort Dalai Lamas kandidatur mere aktuel nu end tidligere.”
Harald Boeckman fra Institut for Østasiatiske Anliggender ved Oslo Universitet sagde, at prisen kunne styrke Dalai Lamas forhandlingsposition “og fremskynde processen hen imod en løsning” ved at skabe “et kreativt og produktivt kaos.”
Den religiøse leder har også været aktiv i mange andre internationale sager, blandt andet i bestræbelserne på at forbinde videnskab og religion – specielt buddhismen. Det var denne mission, der bragte ham til Newport Beach i denne uge, hvor han har behandlet spørgsmål om emner som vrede, reinkarnation og ydmyghed foran et publikum af psykologer, videnskabsmænd og New Age-tilhængere.
Såfremt han blev bedt om at beskrive Dalai Lamas betydning for sit folk, sagde hans hjælper Wangdi: “For tibetanerne er Hans Hellighed alt – deres gud, deres konge.”
I eksil tilpasser de fleste tibetanere sig, men “giver aldrig slip på deres tro på Dalai Lama”, sagde Tseten Phanucharas, 42 år, som forlod Tibet i 1958 og nu er administrativ direktør for St. “Han er det ultimative eksempel på den måde, jeg ønsker at være på: medfølelse, total ærlighed, enkelhed, ydmyghed og visdom.”
Dalai Lama er kendt for at være ekstremt tilgængelig og vil stoppe op og tale med næsten alle, der stirrer på ham, sagde hun.
“Man kan ikke undgå at føle sig glad, når man er i nærheden af ham,” sagde Kal Wangden, 38 år, fra Anaheim, en tibetaner, der frivilligt hjalp med at bevogte Dalai Lama og hans følgeskab på otte personer under deres ophold i Orange County.
I hele det store tibetanske samfund i Dharamsala, Indien, hvor Dalai Lama etablerede sit hovedkvarter i 1959, var der planlagt festligheder torsdag aften til ære for ham. Men ingen af dem var officielt sanktioneret.
Smith rapporterede fra Orange County og Fineman fra New Delhi. Times’ medarbejder David Holley, i Beijing, bidrog til denne artikel.
DETERMINERET MENNESKER: Nobelpristager er medfølende, men også hård. Side 17
TIBET: EN REGION I KRISE
Dalai Lama kommer fra en region, der gentagne gange har været i konflikt med Beijing. Uafhængighedsbevægelser har været aktive, og vold er sporadisk brudt ud under protesterne siden 1987. Her er nogle grundlæggende fakta: Landet–Den fjerntliggende region, der dækker 471.662 kvadratkilometer, består af snedækkede bjerge og vindpustede plateauer, der er de højeste i verden. Dele af det har aldrig været udforsket. Klimaet er tørt og koldt.
Befolkningen–Befolkningen er ca. 2 millioner, hovedsagelig i syd, herunder landmænd, nomader og byboere. Dialekter beslægtet med burmesisk. Religion er lamaisme, en gren af buddhismen. Omkring en femtedel af befolkningen er lamas (munke).
Regering–Autonom region i Kina, med hovedstad i Lhasa (84.000 indbyggere). Selv om det i teorien er selvstyrende, er det under streng kontrol af Kina.
Økonomi–Mest hovedsagelig landbrug. Den vigtigste afgrøde er byg; den vigtigste eksportvare er uld. Tøjvævning og tæppefremstilling er husholdningsindustrier.
Historie–Blev et magtfuldt kongerige i det 7. århundrede e.Kr. Invaderet af mongolerne i slutningen af det 13. århundrede. Dalai Lama blev civil myndighed og hersker i det 17. århundrede. Faldt under kinesisk kontrol i begyndelsen af det 18. århundrede. Den rivaliserende Panchen Lama blev indsat af Kina i 1944. Kinesiske kommunistiske tropper invaderede i 1950. Sino-Tibet-aftalen i 1951 lovede selvstyre, men Kina strammede grebet i 1950’erne og 1960’erne. Tibetanerne forsøgte at gøre oprør i 1959, men blev slået ned, og Dalai Lama flygtede i eksil.
Nyere begivenheder–Siden den 1. oktober 1987 har Dalai Lamas tilhængere afholdt fire store demonstrationer i Lhasa mod det kinesiske styre. Alle blev opløst af myndighederne. Mindst 30 mennesker døde, de fleste blev dræbt af politiet.
Kilde: World Book Encyclopedia
NÆSTE VINDERE AF FREDSPRISEN Følgende er en liste over vinderne af Nobels fredspris fra 1979 til 1988. 1979: Moder Teresa af Calcutta: Romersk-katolsk nonne, der har viet sit liv til at arbejde for de fattige. 1980: Adolfo Perez Esquivel fra Argentina: arkitekt, billedhugger og leder af en organisation til fremme af menneskerettigheder i Latinamerika. 1981: FN’s Højkommissariat for Flygtninge: hjælper hjemløse og fordrevne mennesker rundt om i verden. 1982: Alva Myrdal fra Sverige og Alfonse Garcia Robles fra Mexico: tidligere diplomater, der fungerede som delegerede til FN’s nedrustningsforhandlinger i Genève. 1983: Lech Walesa fra Polen: leder af arbejderbevægelsen Solidaritet, kaldet “eksponent for aktiv længsel efter fred og frihed”. 1984: Biskop Desmond M. Tutu fra Sydafrika: ledende modstander af apartheidsystemet med raceadskillelse, fortaler for ikke-vold. 1985: International Physicians for the Prevention of Nuclear War: ledet af sovjetiske og amerikanske læger, oplyser om virkningerne af atomkrig. 1986: Elie Wiesel fra USA: forfatter, der har kæmpet for menneskerettigheder og understreget behovet for at mindes nazisternes Holocaust. 1987: Oscar Arias Sanchez, præsident i Costa Rica: forfatter til en plan for at skabe fred i Mellemamerika, som blev underskrevet af fem nationer. 1988: FN’s fredsbevarende styrker: hædret for deres utrættelige tjeneste i krydsilden i verdens konflikter og for at tilskynde til fredsforhandlinger.