Siden 2008 har mere end 80 % af skolerne i hele landet oplevet nedskæringer i deres budgetter. Disse budgetnedskæringer tvinger skolerne til at vælge, hvad der er vigtigst for elevernes uddannelse. I skoleåret 1999-2000 tilbød 20 % af skolerne f.eks. danse- og teaterundervisning, mens 87 % af skolerne tilbød billedkunstundervisning. Efter at disse budgetnedskæringer blev indført, var der i 2009-2010 f.eks. kun 3 % af skolerne, der afsatte midler til dans, og kun 4 %, der tilbød teaterundervisning. Selv om ændringerne i forhold til danse- og teaterundervisning var drastiske, var nogle af dem det ikke. I det samme skoleår tilbød 83 % af skolerne undervisning i billedkunst, hvilket er et mindre markant, men stadig mærkbart fald. Under disse budgetnedskæringer har mulighederne for musikundervisning imidlertid ikke ændret sig særlig meget, idet ca. 94 % af skolerne tilbyder musikundervisning.
Et meget vigtigt spørgsmål, som mange stiller, er, hvorfor midlerne bliver skåret ned til at begynde med.Da No Child Left Behind Act (NCLB Act) blev vedtaget, blev der sat mere fokus i skolerne på kernefag som matematik og læsning. På grund af fokuseringen på disse fag sender skolerne flere penge til de områder, der kræver standardiserede test for at holde resultaterne høje. NCLB-loven fik skolerne til at fokusere på karakterer og testresultater, mens de skubbede midlerne til at holde disse tal høje, blev kunstklasser, som krævede, at skolerne skulle købe materialer til eleverne, skåret ned først, hvilket førte til et stort fald i kunstmulighederne i skolerne.
En anden lov, der blev vedtaget med fokus på disse kernefag, er Common Core Standards Act (CSS Act). CSS-loven blev indført efter NCLB-loven, hvor der skulle lægges endnu mere vægt på kernefag og færdigheder, som eleverne havde brug for for at kunne klare sig på college. På samme måde som NCLB-loven fokuserer CSS-loven på kernefag, som kræver standardiserede test, hvilket ikke omfatter kunstfag. På grund af dette omdirigerer mange skoler midlerne fra kunstprogrammerne til kernefag som matematik og engelskundervisning. På nogle skoler resulterede dette i, at dele af kunstprogrammerne blev skåret helt ned på grund af det opfattede behov for at spare penge og bruge dem til at hæve testresultaterne. Selv om CSS-loven har medført, at flere midler er blevet skåret fra kunsten, nævner loven kunstundervisning, hvilket har fået nogle fortalere for kunstundervisning til at argumentere for skoledistrikternes valg om at omdirigere midler fra kunsten.
Det spørgsmål, som mange mennesker har stillet i forbindelse med denne situation, er, hvorfor kunstundervisning er så vigtig? Med data indsamlet fra adskillige undersøgelser er det blevet konstateret, at elever, der tog fire års kunstundervisning, scorede hele 91 point højere på deres SAT-test end dem, der ikke gjorde det. Kunstprogrammer har også været med til at mindske frafaldet fra skolerne. I mange tilfælde giver kunstundervisning eleverne motivation til at blive ved med at gå i skole, hvilket betyder, at elever med langvarige kunstundervisningsforløb har en højere grad af afgangseksamen end dem, der ikke deltager i kunstundervisning. Kunstundervisning er ikke kun vigtig i gymnasiet, men har også vist sig at have en stor, positiv indvirkning på børn i grundskolen. Billedkunstundervisning i folkeskolen er med til at udvikle et barns motoriske færdigheder, som er afgørende og hjælper med at udvikle disse færdigheder, når børn bruger redskaber som sakse, blyanter og malerpensler. Det samme sker også med sproglige færdigheder. Ved at identificere farver, former og beskrivende ord og derefter diskutere det med en ven eller lærer kan børn udvikle deres sociale færdigheder og bidrage til at øge deres ordforråd i en ung alder. Undervisning i musik i en ung alder er også meget vigtig. At spille musik i en ung alder er med til at forbinde begge hjernehalvdele, hvilket skaber langvarige forbedringer i lytning og kommunikation. Børn, der øver sig på et musikinstrument mindst 30 minutter om ugen, har vist sig at have en mere udviklet hjerne end andre børn på deres alder, der ikke gør det.
Alt i alt er uddannelser i kunst meget vigtige for alle elevers udvikling. De nedskæringer, der foretages i skolerne til fordel for eller kernefag, er ikke så nyttige, som skoledistriktet måske tror. At have en uddannelse, der er balanceret mellem kernefag og kunst, kan i høj grad forbedre elevernes karakterer og liv, hvilket skaber en bedre fremtid for børns fremtid.