En kort historie om bilklimaanlæg
SEPT 2016
Luftkonditionering er standard i næsten alle biler, der sælges i verden i dag. I bilismens tidligere dage var køretøjerne primært åbne karrosserier, så producenterne mente ikke, at der var behov for særlige bestemmelser. Kom til århundredeskiftet og den gradvise ændring til køretøjer med lukkede karrosserier omkring 1908 begyndte opfinderne at se på den bedste måde at udvikle et komfortkølesystem på. Selv om der var behov for dette produkt, blev det første praktiske luftkonditioneringssystem til biler først udviklet i 1939 af Packard.
1939 – Packard opfinder den køligste bil i byen
I 1939 blev Packard den første bilproducent, der fik installeret et klimaanlæg i sine biler som ekstraudstyr. Kunderne kunne bestille ombygningen, som blev udført af et firma kendt som Bishop and Babcock Co. Selv om dette produkt blev markedsført godt, var det ikke en kommerciel succes og blev indstillet efter 1941. Det skyldtes de mange mekaniske problemer og den konstante vedligeholdelse, som det krævede. Diagnose & reparation af bilklimaanlæg af betroede fagfolk som Autospark er meget mere detaljeret og effektiv i dagens tid.
1940’erne – Eftermarkedsklimaanlæg bliver en stor forretning
I 1947, efter Anden Verdenskrig, begyndte uafhængige producenter at installere eftermarkedsklimaanlæg i alle bilmærker. Selv om disse ofte var forbundet med en høj pris, blev billigere kølemuligheder som f.eks. bilkøleren (også kendt som sumpkøleren) ret populære, især i områder med lav luftfugtighed. Disse produkter blev forsynet med strøm via bilens cigarettænder og fungerede med vand eller is og en ventilator.
1950’erne – Airconditioning vinder popularitet
I 1950’erne begyndte flere fabrikanter at tilbyde aircondition som en mulighed i deres biler. I 1953 begyndte General Motors automobiler at installere luftkonditioneringsanlæg fremstillet af Frigidaire i stort set alle deres bilmodeller. I 1954 blev både Pontiac og Nash de første to firmaer, der monterede deres klimaanlæg foran i bilen i stedet for bagpå.
Det system, der blev udviklet af Nash, kendt som “All-Weather Eye”, kombinerede både varmeapparat og klimaanlæg i ét system i instrumentbrættet. Dette satte den standard, som de fleste fabrikanter stadig har fulgt indtil i dag. I midten af 1950 var der syv andre bilproducenter, der opførte klimaanlæg i deres biler som ekstraudstyr.
1960’erne – antallet af installerede klimaanlæg tredobles
Mellem 1961 og 1964 tredobledes antallet af klimaanlæg, der blev installeret i biler, på grund af den eksplosivt stigende popularitet. I 1964 blev Cadillacs komfortstyringssystem også indført. For første gang kunne bilisterne indtaste deres foretrukne temperatur, hvorefter systemet automatisk tilpassede sig for at holde bilens indre på den indstillede temperatur.
1970’erne – Miljøpåvirkningen bliver et stort samtaleemne
I 1970’erne opstod debatten om klimaanlægs miljøpåvirkning. Debatten drejede sig om den særlige forbindelse, der anvendes i bilklimaanlæg. Selv om dette truede bilindustrien, blev bilklimaanlæggenes effektivitet og design fortsat forbedret.
1980’erne – ændring af klimaanlægsmaterialer
Da et forbud mod R12, det kontroversielle kølemiddel, der menes at have en forfærdelig indvirkning på ozonlaget, var nært forestående, udviklede bilproducenterne fremtidige klimaanlæg med kølemidlet R134a. Dette fortsatte med at drive innovation og teknologiske fremskridt.
1990’erne – Love forårsager ændringer, populariteten fortsætter med at vokse
Forbuddet mod R12 udløste skiftet af alle fremtidige luftkonditioneringsanlæg i biler til at bruge R134a-kølemiddel. Heldigvis havde de fleste bilproducenter allerede vedtaget denne ændring mange år før forbuddet, så de kunne fortsætte med at udvikle deres produkter.
Klimaanlæg i dag
Debatten om miljøpåvirkningen fra alle klimaanlæg er stadig meget levende. Selv om der har været diskussioner om potentielle nye kølemidler, der kunne anvendes i fremtiden, har de sidste to årtier stort set været de samme. De fortsatte fremskridt og den fortsatte forskning gør dog, at fremtiden for bilklimaanlæg er lys.