Ode: hvad det er, betydning, karakteristika, struktur, eksempel og hvordan man skriver en ode

Hvad er en ode?

Det er en af de vigtigste og ældste lyriske undergenrer i verdenslitteraturen og er en type poetisk komposition, der primært er kendetegnet ved den høje tone, den anvender, og de mange forskellige temaer, som den kan inddrage i sin tilblivelse, og som ofte henviser til en refleksion, som odens forfatter eller digter har gjort sig.

I betragtning af odens oldtid og kunstnernes skabelser har den været en kompositionstype, der har udviklet sig meget stærkt gennem tiden, da den især i sin begyndelse blev ledsaget af et musikinstrument, og allerede siden Grækenland fandtes der forskellige måder at synge den på.

Betydning af ode

Udtrykket -oda- kommer af det græske ord oide, som henviser til sang. Derfor betegnes dette begreb som enhver form for værk, der er skabt til at blive sunget, og som anses for at være en poetisk komposition inden for den lyriske genre i litteraturen.

For at få mere at vide om andre lyriske undergenrer samt andre litteraturgenrer og generelt meget mere information om denne kunstart kan du besøge vores litteratursektion, hvor du vil finde alt det, du søger.

Definition af ode

Oden kan defineres som en lyrisk undergenre, hvor digtet er beregnet til at blive sunget, og hvor formålet ofte er fokuseret på at udføre en form for lovprisning af dyder, der besiddes af genstande eller personer, som digteren ønsker at fremhæve på en positiv måde. Det er en poetisk komposition på vers med en højlydt tone, der kan behandle en lang række forskellige emner med digterens reflekterende indhold påtrykt værket.

De lyriske motiver i oden vedrører primært beundring, lidenskab, ære og begejstring for en person eller et andet objekt.

Hvad er odens funktion?

Oden er blevet brugt til at rose en person, en genstand eller et individ positivt. På denne måde udtrykker oden den beundring, som digteren nærer, og ligeledes den hengivenhed, som han giver til det, som han hylder gennem de vers, som værket består af, er aspekter, som digteren anser for transcendente.

Odeens oprindelse

I begyndelsen blev oden sunget uden brug af musikinstrumenter, så den blev sunget både af kor og af en enkelt stemme. Men som vi skal se, ændrede dette sig med tiden. Oden har sin oprindelse i det antikke Grækenland med Pindar, som anses for at være den vigtigste repræsentant for denne lyriske undergenre. Pindaras kompositioner er digte, der snart begyndte at forbinde akkompagnementet af musikinstrumenter med stemme og lyre, selv om de også omfattede koret. Dette gjorde det muligt at betragte den som en type lyrisk komposition.

Tre navne kom hurtigt frem som repræsentanter for oden, ud over Pindar var der Sapphos og Anakreon. Sapphos vil for sin del fokusere på temaer om kærlighed og de dermed forbundne sorger, mens Anakreon beskæftiger sig med fester, festligheder og vin. Pindar vil for sin del koncentrere sine værker om at lovprise imperiet, militæret, krigere og atleter.

Det var sådan, at oden begyndte at udvikle og sprede sig. Den når frem til den latinske digter Horace, som vil foreslå andre elementer til dens sammensætning og vil snart gå over i eftertiden sammen med andre kunstnere, der vil arbejde med denne form for lyrik, herunder Federico García Lorca, Garcilaso de la Vega, Fray Luis de León, Petrarca, blandt andre.

Kendetegn ved oden

Dette er nogle centrale kendetegn ved denne litterære undergenre:

Tema: Som nævnt har oden et stort antal muligheder for at vælge et emne til komposition, således at en ode kan vende sig til områder som religion, filosofi, kærlighed og følelser, heltefigurer m.m.

Værdier: Ofte er der i odoerne ikke kun tale om en række forskellige temaer, men også om en ophøjelse af visse værdier, som digteren vender sig til, således at temaerne fokuserer på grundlæggende elementer af mennesket, blandt hvilke ligger døden, imperier, fornøjelser, kærlighed, mod, krig, heltemod, blandt andet, som i tilfældet med “Ode til glæden”, en af de vigtigste og mest repræsentative kompositioner af oden.

Sammensætning: Et andet af de karakteristika, som vi bør huske på, er, at oden kan præsenteres i regelmæssige strofer og med meget varierede rim, herunder en række forskellige temaer, hvorunder digteren fremhæver sine værdier. Den vil bruge den apostrofiske holdning, selv om den ikke må forveksles med salmen, som fokuserer på en begivenhed eller en kendsgerning, som den stærkt fremhæver.

Odens struktur

Med hensyn til de dele eller den form, som oden er opbygget i, skal der tages hensyn til følgende elementer:

Sprog: er et af de vigtigste aspekter ved kompositionen af oden, da den er kendetegnet ved at opretholde et generelt storladent sprog, hvor læseren og endda lytteren til sangen gennem den ophøjelse, der foretages til værkets genstand eller person, også overbevises om det emne, der udlægges.

Tripartite komposition: Denne kompositionstype henviser til de tre strukturelle elementer, som odens tema skal indeholde. Således nævner strofen det tema, som værket skal udvikles om, antistrofen vil præsentere knuden eller den centrale del af oden, og endelig vil epoden afslutte digtet med den refleksion, som normalt er indeholdt i digteren.

Rim: Det skal bemærkes, at rim ikke er en væsentlig struktur i oder, da de fleste oder er skrevet i en struktur uden rim og rim.

Typer af oder

Siden antikken har man i Grækenland skelnet mellem to typer af oder efter deres funktionalitet, nemlig:

Koral ode: Denne type ode er kendetegnet ved, at den fokuserer på en sang af en gruppe mennesker, som udgør koret.

Ode sunget af én stemme: I modsætning til den foregående type ode er denne type ode kendetegnet ved, at den kun synges af én person, også kendt som en monodi.

Med tidens gang og dens konstante udvikling af digtere fra forskellige perioder blev listen over typer af oder udvidet i overensstemmelse med de ændringer, der fandt sted, og deres behov, således at det var muligt at konsolidere følgende typer af ode:

Irregulær ode: Disse er oder af engelsk oprindelse, der omfatter romantiske temaer, hvor oden præsenteres med et uregelmæssigt kompositionsskema inden for rim. De har således ikke noget fast rimmønster.

Pindarisk ode: Dette er en af de mest klassiske former for oden, som stammer fra dens primære former. Den pindariske ode har et regelmæssigt rim, som behandler emner, der er mere velkendte for offentligheden, og den har sit navn efter Pindarus, en af de vigtigste personer i det antikke Grækenland.

Anakreontisk ode: også opkaldt efter Anakreon, en anden af de ældste odedigtere. Denne type ode er kendetegnet ved, at forfatteren hovedsageligt sang om kærlighed og erotik og gav den en enkelt betydning, således at den anakreontiske ode fokuserer på denne type emner.

Horaceansk ode: også opkaldt efter digteren Horace, som blev en af de vigtigste latinske digtere. Hans værker og dermed denne type ode vil være kendetegnet ved at have en absolut intim tone og samtidig have en regelmæssig rytme i kompositionen.

Romantisk ode: I modsætning til hvad man skulle tro, er denne type ode forbundet med elementerne i romantikken som en æstetisk bevægelse, der blev født i det 18. århundrede og modsat andre bevægelser, som du kan finde i afsnittet om litteratur. Den romantiske ode vil bringe nye ideer med sig til skabelsen af oden, med et større strejf af subjektivitet og med mange flere følelser i den.

Sakral ode: Som navnet antyder, er der tale om en type ode, hvis komposition fokuserer på religiøse temaer, hvor Gud ofte lovprises, og hvor oplevelsen af det guddommelige ophøjes.

Heroisk ode: Denne type ode er baseret på at synge om heltefigurers bedrifter og sejre. Et særligt træk ved denne type ode er, at den ikke kun hylder antikkens helte, men også nævner helte fra moderne tid.

Hvordan man skriver en ode

Næste vil vi se nogle nøgleelementer for skrivning af denne type lyrisk komposition, lad os se:

Brainstorming

Det anbefales altid at brainstorme idéer eller tanker, der giver en første tilgang til valget af det tema, der skal arbejdes med. For at gøre dette er det nyttigt at tænke på en person eller genstand, som vi finder virkelig vidunderlig, som vi kan skrive positive aspekter om, og som vækker harmoniske følelser i os.

Du kan skrive de aspekter ned, som vækker størst affinitet og lidenskab i dig, så du kan vælge det emne, som du vil skrive oden om.

Valg af emne

Det første, du skal gøre, er at gøre dig klart, hvilket emne du vil tale om, hvad enten det er i form af lovprisning eller ophøjelse. Det bør være et emne, som forfatteren er passioneret og følelsesladet omkring, for det vil gøre ham i stand til at udvikle en række følelser og udtryk, som vil blive indpræget i den lyriske komposition. Den personlige tilknytning til genstanden eller personen er afgørende for at skrive oden og for dens fulde udtryk.

Identificer positive karakteristika

Givet meningen med oden er det vigtigt, at vi i dette trin fokuserer på at samle alle de positive karakteristika ved det emne, vi har valgt. Du kan lave en liste over dem, hvor du undersøger de fornemmelser, de frembringer i dig, og de positive følelser, de vækker; disse vil være afgørende for udviklingen af oden, når dens værdier og dyder bliver fremhævet.

Hvis man ønsker at skabe en kontrast mellem de positive og negative elementer, er det vigtigt, at de positive elementer er af langt større styrke og kraft for odens endelige vision.

Skrivning af oden

Nu da vi har alt det ovenstående, er det tid til at begynde at skrive oden. Det første, vi skal huske på, er, at vi i udviklingen skal henvende os direkte til den genstand, som vi har valgt at ophøje i oden, så vi kan endda ty til den apostrofiske holdning, det vil sige, at vi i det væsentlige henvender os til den.

Sluttelig gennemgang

Når du har skrevet oden, skal du holde dig væk et par timer. Når du læser det igen, vil du kunne identificere elementer, som du kan forbedre, foretage ændringer og endda genopfriske din fantasi en smule for at trække på andre inspirationskilder til at skabe den samme ode.

Kontroller andre grundlæggende aspekter som f.eks. stavning og odens overordnede komposition. Og glem ikke at læse værker af denne type, som du kan tage udgangspunkt i de forfattere og kompositioner, du vil se nedenfor, for at fortsætte med at udforske denne subgenre, for for at begynde at skrive værker som disse, er det absolut nødvendigt at læse mange af dem først.

De vigtigste forfattere og værker

En af de vigtigste forfattere af denne type lyriske litterære kompositioner er Pindar, som helligede sig selv til at skabe en lang række ododer, som ofte var rettet til helte, atleter og også til guderne. Alceus af Mytilene skrev på den anden side ododer til ære for krigere og militærfolk. Sappho skrev ododer i kærlighedens og de elskendes navn, Anakreon skrev også om kærlighed, men også om andre emner som f.eks. bordets fornøjelser.

Med tiden opstod andre generationer af odeforfattere, herunder Horace, Juan Nicasio Gallego, Fray Luis de León, Garcilaso de la Vega, Quintana, Herrera, Cienfuegos, Pablo Neruda, Ronsard, Bernardo Tsso, Victor Hugo, Manzoni, Théodore de Banville, Klopstock, Abraham Cowley, John Gay, Petrarca, Federico García Lorca og mange flere.

Eksempel på en ode

Et af de mest kendte og vigtige værker inden for denne type lyrisk subgenre er Ode til glæden, også kendt som “Ode til glæden”, skrevet af Friedrich von Schiller i 1785 og sat i musik af Ludwig van Beethoven. Følgende er et uddrag af dette vigtige værk i den engelske udgave:

O venner, lad os forlade disse toner!

Lad os synge sange, der er mere behagelige og fulde af glæde!

Alegria! Glæde!

Glæde, gudernes skønne gnist,

Datter af Elysium!

Bedøvet af begejstring træder vi ind,

himmelske gudinde, i din helligdom.

Din fortryllelse forener igen

hvad bitter skik havde adskilt;

alle mennesker er brødre igen

der, hvor din blide vinge hviler.

Hvem heldet har skænket

sandt venskab,

hvem der har erobret en smuk kvinde,

føj hans glæde til vores!

Selv den, der kan kalde sin egen

så meget som én sjæl på jorden.

Men den, der ikke har opnået selv dette,

lad ham gå grædende bort fra dette broderskab!