- Fotokilde: D Sharon Pruitt
- Opmuntre andre
- Fotokilde: D Sharon Pruitt
- Vær opmuntret
- Hvordan opmuntrer DU andre?
- Oplysning: Jeg samarbejder med Hallmark for at give dig ideer til at fejre livet, den ultimative særlige lejlighed. Jeg er blevet kompenseret for min tid brugt på at skrive. Men mine meninger, vittigheder, familiebilleder, små ekstra ting og sjove særheder er alle mine egne. Du kan tilmelde dig for at modtage regelmæssige e-mails fra Hallmark.
Fotokilde: D Sharon Pruitt
Livet er fuld af hårde tider og skuffelser. Der er små ting, der trækker os ned. Og store ting, der kan ødelægge os. Og der er masser af ting, der falder et sted midt imellem.
Og det er et komplekst liv. Nogle gange kan de daglige opgaver og ansvarsområder være sværere at trænge igennem end de monumentale opgaver. Jeg kan huske for mange år siden, da jeg var midt i det hele. Med pasning af fire drenge under syv år og vært for mange arrangementer i mit hjem følte jeg mig som en regulær give-athon.
En ven gjorde mig opmærksom på et skriftsted, som jeg har holdt fast i den dag i dag:
En gavmild person vil trives;
den, der opfrisker andre, vil blive opfrisket.Sproberbrevet 11:25
Jeg holder fast i dette løfte om, at Gud våger over os. At vi er frie til at være gavmilde, til at opfriske andre, til at opmuntre. Og at Gud vil se det.
Nu betyder det ikke, at jeg ikke havde meget at se til, og at jeg måske skulle have revurderet tingene. Og det siger ikke, at vi skal være dørmåtter og give, give, give, give, uden at sikre os, at vi ikke overdriver.
Men jeg synes, det er et løfte. Gud elsker gavmildhed. Han er selv gavmildhed. Og vi gør det godt, når vi efterligner ham.
I “livet som MOM” ved vi, at vores børn ikke altid vil gengælde den kærlighed og omsorg, vi giver dem. Det kommer først, når de er blevet voksne. Det håber vi. Moderskab er på en måde et give-athon. Men det er et smukt et. Og et, hvor opmuntring er så vigtig.
Og i vores andre forhold er de voksne måske heller ikke så kyndige til gensidig opmuntring. Mennesker er mærkelige. De er måske ikke klar over, at du lige har gjort noget pænt for dem. Men det betyder ikke, at vi ikke skal række ud i kærlighed og omsorg for andre.
Hvis de ikke gengælder gesten, kan det være ærgerligt, men Gud ser det. Og det kan vi hvile i.
Opmuntre andre
Der er så mange store og små måder, hvorpå vi kan opmuntre andre. Og det føles godt at gøre det! (Selv om du ikke får ros af mænd.)
- Smil til dine børn og din ægtefælle, når du ser dem. Lad dit smil nå ud til dine øjne, så de husker, at du er på deres side.
- Tag et måltid mad med til en ven – helt uden grund.
- Send en tak, selv om det er langt over det “rigtige” tidsvindue for at sige tak. Skriv et brev med alle de (pæne) ting, du tænker, men glemmer at sige.
- Forsøg at hjælpe dine venner med at pakke sammen og flytte. Flytning er en hård pligt, som ingen jeg kender bryder sig om, men hjælpen er så opmuntrende.
- Tag en plejepakke med snacks, spil og gavekort med til en syg eller sørgende ven.
- Giv en donation til din yndlings velgørenhedsorganisation, der rækker lidt længere, end du normalt giver.
- Ringe til din mor, din bedstemor, din søster. Sørg for, at de ved, at du har al tid i verden til dem.
- Lil til kassedamen og lav en joke, når du kommer lige efter en gnaven person.
- Fortæl chefen, hvor godt dit tjenerjob var.
Fotokilde: D Sharon Pruitt
Vær opmuntret
Du får måske ikke det glødende svar, du håber på – hver gang, men du planter frø, der vil vokse. Dine børn vil se din indsats, og de vil huske det senere. Dine venner vil huske det, selv om de ikke siger det på det tidspunkt. Den kassedame eller servitrice vil huske det – en dag.
Men selv om de ikke gør det. Gud vil gøre det. Så bliv opmuntret og stol på, at han vil opfriske DIG, når du har mest brug for det.
Hvordan opmuntrer DU andre?
For yderligere læsning: At være mere glad – opmuntre andre