Det paradoksale ved vores tid i historien er, at vi har højere bygninger, men kortere temperamenter; bredere motorveje, men smallere synsvinkler. Vi bruger mere, men har mindre; vi køber mere, men nyder mindre. Vi har større huse og mindre familier; flere bekvemmeligheder, men mindre tid. Vi har flere uddannelser, men mindre fornuft; mere viden, men mindre dømmekraft; flere eksperter, men flere problemer; mere medicin, men mindre velvære.
Vi drikker for meget, ryger for meget, bruger for meget penge uforsvarligt, griner for lidt, kører for hurtigt, bliver for vrede, bliver for sent oppe, står for trætte op, læser for lidt, ser for meget tv og beder for sjældent. Vi har mangedoblet vores ejendele, men reduceret vores værdier. Vi taler for meget, elsker for sjældent og hader for ofte.
Vi har lært at tjene til livets ophold, men ikke til et liv. Vi har føjet år til livet, ikke liv til år. Vi har været hele vejen til månen og tilbage, men har svært ved at krydse gaden for at møde en ny nabo. Vi har erobret det ydre rum, men ikke det indre rum. Vi har gjort større ting, men ikke bedre ting.
Vi har renset luften, men forurenet sjælen. Vi har erobret atomet, men ikke vores fordomme. Vi skriver mere, men lærer mindre. Vi planlægger mere, men opnår mindre. Vi har lært at skynde os, men ikke at vente. Vi bygger flere computere til at rumme mere information, til at producere flere kopier end nogensinde før, men vi kommunikerer mindre og mindre.
Dette er en tid med hurtig mad og langsom fordøjelse; store mænd og lille karakter; stejle profitter og overfladiske relationer. Det er en tid med to indkomster, men flere skilsmisser; finere huse, men ødelagte hjem. Det er dage med hurtige rejser, engangsbleer, bortkastningsmoral, one night stands, overvægtige kroppe og piller, der gør alt fra at opmuntre, til at berolige og til at dræbe. Det er en tid, hvor der er meget i udstillingsvinduet og intet i lagerrummet. En tid, hvor teknologien kan bringe dette brev til dig, og en tid, hvor du kan vælge enten at dele denne indsigt eller bare trykke på delete.
Husk, brug noget tid sammen med dine kære, for de vil ikke være her for evigt.
Husk at sige et venligt ord til en, der ser op til dig med ærefrygt, for den lille person vil snart vokse op og forlade din side.
Husk at give et varmt kram til den, der står ved siden af dig, for det er den eneste skat, du kan give med dit hjerte, og det koster ikke en øre.
Husk at sige “jeg elsker dig” til din partner og dine kære, men mest af alt at mene det. Et kys og en omfavnelse vil reparere smerte, når det kommer dybt indefra.
Husk at holde hinanden i hånden og værdsætte øjeblikket, for en dag vil den person ikke være der igen.
Giv tid til at elske, giv tid til at tale, og giv tid til at dele de dyrebare tanker i dit sind
**Dette blev oprindeligt skrevet af Dr. Bob Morehead, men er blevet ændret en smule, mens det har hoppet rundt på internettet siden 1998**
Billede fra LIFE Magazine