Abu Bakr Muhammed Ibn Zakariya Al Razi (Rhazes): Filosof, læge og alkymist | Online Stream

Abu Bakr Muhammad Ibn Zakariya Al Razi blev født i Al Rayy, en by på de sydlige skråninger af El Burz-bjergene nær det nuværende Teheran, Iran, i år 865 e.Kr. (251 Hegira). Hans tidlige interesse gik på musik. Derefter begyndte han at studere alkymi og filosofi.1 I en alder af 30 år stoppede han sit arbejde og sine eksperimenter inden for alkymi på grund af øjenirritation fra kemiske forbindelser, som han blev udsat for. Blandt hans opdagelser inden for alkymien tilskrives han opdagelsen af svovlsyre og ethanol.

Hans lærer i medicin var Ali Ibn Sahl Rabban al-Tabari, en læge og filosof født i en jødisk familie i Merv, Tabaristan i det moderne Iran i dag. Ibn Rabban konverterede til islam under den abbasidiske kalif Al-Mu’tasim, der tog ham med i hofets tjeneste, som han fortsatte i under kalif Al-Mutawakkil. Al-Razi studerede medicin og sandsynligvis også filosofi hos Ibn Rabban. Derfor kan hans interesse for åndelig filosofi spores til denne mester. Al Razi overgik hurtigt sin lærer og blev en berømt læge. Han blev udnævnt som direktør for hospitalet i sin hjemby Al Rayy under Mansur Ibn Ishaq Ibn Ahmad Ibn Asad fra det samiske dynasti. Al Razi’s berømmelse nåede frem til abbasidernes hovedstad. Han blev opfordret af kalif Al Muktafi til at være overdirektør for det største hospital i Baghdad. Al Razi tilskrives en bemærkelsesværdig metode til at udvælge stedet for et nyt hospital. Da Al Muktafis overminister, ved navn Adhud Al Daullah, bad ham om at bygge et nyt hospital, lod han stykker af fersk kød placere i forskellige områder af Baghdad. Et par dage senere kontrollerede han stykkerne, og han valgte det område, hvor der blev fundet det mindst rådne stykke, idet han erklærede, at “luften” var renere og sundere der.

Efter kalif Al-Muktafi’s død i 907, vendte Al Razi tilbage til sin hjemby Al Rayy. Han var ansvarlig for hospitalet der og dedikerede det meste af sin tid til undervisning. Det siges, at han havde flere kredse af elever omkring sig. Når en patient kom med en klage eller en lægmand havde et spørgsmål, blev det givet videre til de studerende i den “første kreds”. Hvis de ikke kunne give et svar, blev det givet videre til dem i “den anden cirkel” og så videre. Hvis alle ikke kunne give et svar, så kom det til Al Razi, som gav det endelige svar.

Al Razi var ganske gavmild og velgørende over for sine patienter og behandlede dem på en ganske human måde, idet han gav dem behandling uden at tage penge for det. I sine sidste år fik han grå stær på begge øjne og blev blind. Han døde i Al Rayy den 27. oktober 925 i en alder af 60 år.

Han skrev mere end 224 bøger om forskellige emner. Hans vigtigste værk er den medicinske encyklopædi kendt som Al-Hawi fi al-Tibb, der i Europa er kendt som Liber Continens. Hans bøger om medicin, filosofi og alkymi havde stor indflydelse på den menneskelige civilisation, især i Europa.1 Nogle forfattere anså ham for at være den største arabisk-islamiske læge og en af de mest berømte, som menneskeheden kender.2

Richter-Bernburg skrev en omfattende bio-bibliografisk gennemgang af Al Razi’s medicinske værker, som havde stor indflydelse på eftertiden og illustrerede denne største læge og forfatteres tekstmæssige lærdom og kliniske observationer.3

Richter-Bernburg skrev en omfattende bio-bibliografisk gennemgang af Al Razi’s medicinske værker, som havde stor indflydelse på eftertiden og illustrerede denne største læge og forfatteres tekstmæssige lærdom og kliniske observationer.3 Hans mest betydningsfulde bøger var:

1. Kitab Al-Hawi (Liber Continens), en samling af hans læsning af græsk og romersk medicin, hans egne kliniske observationer og casestudier samt behandlingsmetoder i løbet af hans år i lægepraksis. Det er den almindelige opfattelse, at denne bog blev udarbejdet af hans elever efter hans død. Den blev oversat til latin i 1279 af Faraj Ibn Salim, en lærd, der arbejdede ved kongen af Siciliens hof. Den første latinske udgave af “Continens”, der blev udgivet i Brescia, Italien, i 1486, er den største og tungeste bog, der blev trykt før 1501. Denne bog blev anset for at være den mest betydningsfulde medicinske bog i middelalderen. Al Razi’s berømmelse som en af de største muslimske læger skyldes hovedsageligt de case records og historier, der er skrevet i denne bog.

2. Kitab Al Mansuri Fi al-Tibb (Liber Medicinalis ad Almansorem) er en kortfattet håndbog i lægevidenskab, som han skrev til herskeren af Al Rayy Abu Salih Al-Mansur Ibn Ishaq, herskeren i Al Rayy omkring år 903.

3. Kitab Man la Yahduruhu Al-Tabib (Bog om hvem der ikke er tilset af en læge eller En medicinsk rådgiver for offentligheden) er dedikeret til de fattige, den rejsende og den almindelige borger, som kunne konsultere eller henvise til den til behandling af almindelige lidelser, når en læge ikke var til rådighed.

4. Kitab Būr’ al-Sā’ah (Cure in an Hour) er et kort essay af Al-Razi om lidelser, som han hævder kan helbredes i løbet af en times tid. De omfatter hovedpine, tandpine, ørepine, kolik, kløe, følelsesløshed i følelsesløse ekstremiteter og ømme muskler.

5. Kitab al-Tibb ar-Ruhani (Bogen om åndelig medicin).

6. Kitab al-Judari wa al-Hasbah (Bogen om kopper og mæslinger).

7. Kitab al-Murshid (Vejledningen) er en kort introduktion til grundlæggende medicinske principper, der var tænkt som en forelæsning for studerende.

8. Al Shakook ala Jalinoos, (Tvivlen på Galen). I denne bog kritiserede han nogle af Galens teorier, især de fire separate “humorer” (flydende stoffer, herunder blod, slim, gul galde og mørk galde), hvis balance blev anset for at være nøglen til sundhed og en naturlig kropstemperatur. Han rapporterede, at Galens beskrivelser ikke stemte overens med hans egne kliniske observationer.

10. Al Syrah al-Falsafiah (Den filosofiske tilgang).

11. Kitab Sirr Al-Asrar (Book of Secret of Secrets) omhandler alkymi.

Al Razi benyttede sig i udstrakt grad af case historier i sit forfatterskab som et pædagogisk redskab og som dokumentation for de forskellige sygdomme, han diagnosticerede og behandlede. Alvarez-Millan diskuterede beskrivelsen af sygdomme, der forekommer i Kitab al-Tajārib, som er den største og ældste samling af case histories, så vidt vides, i middelalderens islamiske medicinske litteratur. Da Al Razi var en produktiv medicinsk forfatter, omfatter denne diskussion en gennemgang af hans medicinske og terapeutiske principper for behandling af øjensygdomme, som beskrevet i hans lærde afhandlinger, og en sammenligning med de terapier, der faktisk blev anvendt i hans daglige praksis. 4 Rhazes ydede vigtige bidrag til neurologi og neuroanatomi. Han fastslog, at nerverne havde motoriske eller sensoriske funktioner, og beskrev 7 kranie- og 31 rygmarvsnerver. Han tildelte en numerisk rækkefølge til kranienerverne fra synsnerven til hypoglossusnerven. Han inddelte rygmarvsnerverne i 8 cervikale nerver, 12 thorakale nerver, 5 lumbale nerver, 3 sakrale nerver og 3 coccygeale nerver. I sine kliniske caserapporter, der er citeret i hans bøger Kitab al-Hawi og Al-Mansuri Fi At-Tibb, viste han en fremragende klinisk evne til at lokalisere læsioner, prognosticere og beskrive terapeutiske muligheder og rapporterede kliniske observationer, idet han understregede sammenhængen mellem den anatomiske placering af en læsion og de kliniske tegn. Al Razi var en pioner inden for anvendt neuroanatomi. Han kombinerede en viden om kranie- og rygmarvsnervernes anatomi med en indsigtsfuld brug af kliniske oplysninger til at lokalisere læsioner i nervesystemet.5 Desuden er han krediteret som den første læge, der klart adskilte og genkendte hjernerystelse fra andre lignende neurologiske tilstande.6

Ud over sine bidrag til de neurologiske videnskaber var han en pioner inden for behandling af psykiske lidelser. Da han var direktør for det største hospital i Baghdad, oprettede han en særlig afdeling til behandling af psykisk syge. Han behandlede sine patienter med respekt, omsorg og empati. Som en del af udskrivningsplanlægningen fik hver patient et pengebeløb til at hjælpe med at dække de umiddelbare behov. Dette var den første registrerede henvisning til psykiatrisk efterbehandling.7

Al Razi anses for at være den “oprindelige skildrer” af kopper.8 Mens han fungerede som overlæge i Baghdad, var han den første til at beskrive kopper og skelne den fra mæslinger. Han skrev en afhandling om emnet: “Kitab al Judari wa al Hasbah”. Denne bog blev oversat mere end et dusin gange til latin. På trods af dette er det interessant at vide, at europæiske læger fortsatte med at forveksle disse to sygdomme indtil for nylig.9

Den første monografi skrevet om pædiatri blev forfattet af Al Razi. Den er kendt på latin som Practica Puerorum. Radbill gennemgik en latinsk oversættelse af denne afhandling, der betegnes som en “Booklet on the Ailments of Children and their Care”.10 Bogen har 24 kapitler, der omhandler forskellige sygdomme hos nyfødte, spædbørn og børn. De emner, der blev behandlet, var bl.a. hudsygdomme, øjen- og øresygdomme og gastrointestinale symptomer som opkastning, udspilet mave, diarré og forstoppelse. Han afsatte kapitler til lammelse, epilepsi og forstørrelse af hovedet (hydrocephalus).

Al Razi gik ind for brugen af honning som et simpelt lægemiddel og som et af de essentielle stoffer, der indgår i sammensatte lægemidler.11 Hans bidrag til farmakologien omfatter introduktionen af mercurialsalver. Han udviklede instrumenter, der anvendes i apoteker (apoteker), såsom morter og pestler, kolber, spatler, bægerglas og glaskar.

Der er meget mere at diskutere om denne store muslimske lærde lærdes bidrag til filosofi, kemi og medicin. Vi kan ikke yde ham retfærdighed i en kort artikel. Jo mere vi lærer om hans bidrag og hans liv dedikeret til medicin, jo mere værdsætter vi vores islamiske kulturelle og videnskabelige arv.