Placering af brystet under mammografi: | Online Stream

Diskussion

Brystet er et bevægeligt organ, der varierer i størrelse og morfologi afhængigt af patientens kropsform. Det er relativt fast i sit mediale og overlegne aspekt og relativt mobilt i det laterale og inferiore aspekt. Under mammografi skal brystet trækkes væk fra brystvæggen. Det skal flyttes fra den mobile margin til den immobile margin for at få mest muligt væv med. Det skal komprimeres tilstrækkeligt og stabiliseres før billeddannelsen.

Brystets placering er den vigtigste faktor, der påvirker et mammografi.1-5 Under mammografi er mange tilfælde ukorrekt placeret, og der opnås ufyldestgørende mammografiske resultater.6,7 Læsionen kan kun identificeres på ét mammografisk billede (fig. 8). Det er derfor meget vigtigt at skræddersy mammografibilleddannelsen til den enkelte patients specifikke behov. Korrekt kompression hjælper med at sprede brystvævet og undgår forvrængning af brystparenkymet. Det placerer også pectoralismusklen og brystvorten på samme niveau. Kompression er også en hjælp til at skelne mellem en læsion og en overlejret normal struktur, da den spreder de overliggende øer af tæt væv fra hinanden. Nogle gange anvendes en punktkompressionsanordning med eller uden forstørrelse for bedre at afgrænse det pågældende område8 (fig. 9).

MLO-visning: (A) en tvivlsom læsion ses og (B) punktkompression med forstørrelse viser normalt parenkym.

Ved CC-visning foretages positionering af patienten, så brystvorten ligger omtrent midt på detektoren. Detektoren skal justeres i forhold til patientens habitus. Hvis den er lav, vil brystet hænge nedad, og brystvorten vil rulle nedad. Der vil også blive dannet hudfolder. Hvis den placeres højt, overses en betydelig del af brystet på den posteriore og inferior del af brystet. Patienten skal læne sig fremad mod maskinen for at bringe brystet tættere på detektoren. Dette resulterer i en fremadrettet strækning af brystet og medtagelse af den øverste bageste del af brystet i mammografien. Den nederste del af brystet skal støttes og trækkes opad, så det dybere og det nederste væv medtages på CC-billedet. Skulderen på den side, der skal fotograferes, skubbes nedad for at slappe af i pectoralis-musklen, så brystvævet i den yderste kvadrant kan medtages. Visualisering af pectoralismusklen på CC-visning indebærer, at intet væv langs brystvæggen er blevet udelukket (fig. 1).

Også under MLO-visning får man patienten til at læne sig mod udstyret for at opnå maksimal visualisering af vævet. C-bøjen på mammografiapparatet roteres til 45 for at demonstrere maksimal mængde brystvæv og brystmuskel. Nogle gange tilpasses vinklen individuelt efter brystets størrelse (± 10). Patienten anmodes om at slappe af, og der gøres en indsats for at få det størst mulige brystvæv med, herunder aksilla, aksillær hale og inframammary fold. Patientens andet bryst, der ikke er billeddannende, presses forsigtigt mod kroppen og holdes ude af vejen.

Alle disse manøvrer under mammografipositionering kræver en dedikeret radiograf. Vi har fundet ud af, at det er en stor hjælp at have en kvindelig hjælper til at assistere ved positioneringen. Vi forklarede også patienten den billeddannelsesprocedure, der skal udføres, og om brystkompressionen. Dette hjælper, og patienterne er klar til at gennemgå ubehaget ved brystkompressionen og samarbejde under proceduren. Omhyggelig opmærksomhed under billeddannelsen kan fjerne de fleste mammografiske artefakter og øger mammografiens ydeevne.9 Placeringsartefakter er operatørafhængige og kan forbedres ved træning.10-12 Lejlighedsvis, hvis der er flere mangler på det resulterende mammografi, gentager vi enten mammografien eller foretager en ultralydsundersøgelse af det pågældende bryst, hvis det er nødvendigt.

I vores undersøgelse fandt vi, at fejlplacering af brystvorten var meget almindelig. Forkert positionering af brystvorten kan undertiden skyldes anatomiske eller patologiske (retraktion) årsager og ikke forkert positionering. Klinisk undersøgelse af patienten forud for mammografi hjælper med at undgå fejltagelser. Hos overvægtige patienter, hvor kompressionen er utilstrækkelig, har brystvorten en tendens til at rulle nedad. Det samme sker også, når patienten er utilpas og bevæger sig lidt. Dette kan fremstå som en tvivlsom masselæsion på det resulterende mammografi. Det kan undertiden være nødvendigt at gentage en mammografiundersøgelse, hvilket medfører en øget strålingseksponering for patienten. Desuden kan det være nødvendigt at foretage en ultralydsundersøgelse for at udelukke fejlen (fig. 10). Dette resulterer i en øget arbejdsbyrde for både patienten og radiologen. Desuden bruges der unødigt ekstra tid og penge.

Rullet på brystvorten, der fremstår som en pladsbesættende læsion på en MLO-visning af højre bryst. Ultralydsbrystet var normalt.

I et betydeligt antal mammografier fandt vi også, at der var fejl vedrørende placeringen af pectoralismusklen. Tidligere undersøgelser13-16 har vist, at det kan øge sandsynligheden for at overse en invasiv brystkræft og reducere følsomheden af mammografi, hvis man accepterer selv en grænsepositionering, der reducerer visualiseringen af pectoralismusklen eller brystvorten, og reducere følsomheden af mammografi. Der bør gøres en indsats for at opnå det ideelle MLO-visningsbillede som forklaret ovenfor.

For at konkludere, afhænger tidlig påvisning af brystkræft af en billeddannelsesteknik af høj kvalitet. Placering er den vigtigste faktor, der påvirker det resulterende mammografiske billede. Under mammografi er mange tilfælde ukorrekt positioneret, og som følge heraf er den mammografiske undersøgelse ikke entydig. Ukorrekt positionering kan også føre til forskellige artefakter, og brystpatologi kan overses. For at undgå alle disse fejltagelser skal undersøgelsen skræddersys efter den enkelte patients specifikke behov. Hvis man går på kompromis med selv grænseoverskridende fejl i positioneringen, øges sandsynligheden for at overse brystkræft og mindskes mammografiens følsomhed.