Af Emily Dickinson
Det siver fra bly sivene –
Det pulveriserer alt træ.
Det fylder med Alabasteruld
Vejens rynker –
Det gør et jævnt ansigt
af bjerg, og af sletten –
En ubrudt pande fra øst
til øst igen –
Det når til hegnet –
Det omslutter det skinne for skinne
Så længe, til det er tabt i flåder –
Det giver himmelske vails
til stubben, og stak – og stamme –
En sommers tomt rum –
Akres af samlinger, hvor høsten var,
Rekordløs, men for dem –
Det rynker pædagogers håndled
som en dronnings ankler –
Så stiller det sine håndværkere – som spøgelser –
Den fornægter, at de har været –
Noter:
Note til POL-studerende: Det bør ikke påvirke nøjagtighedspointen, om tallet er med eller ej i digtets titel. Det er valgfrit under recitationen.
Med tilladelse fra udgiverne og Amherst Colleges Trustees genudtrykt fra The Poems of Emily Dickinson: Variorum Edition, Ralph W. Franklin, ed., Cambridge, Mass.: The Belknap Press of Harvard University Press, © 1998 by the President and Fellows of Harvard College. © 1951, 1955, 1979, 1983 by the President and Fellows of Harvard College.
Kilde: The Poems of Emily Dickinson: Variorum Edition (Harvard University Press, 1998)
- Nature
Poet Bio
Mere af denne digter
Digterne tænder kun lamper – (930)
Digterne tænder kun lamper –
Selv – går ud –
Den væge de stimulerer
Hvis vitalt lys
Hvilket er som solene –
Hvert Age a Lens
Disseminating their
Circumference –
By Emily Dickinson
- Living
- Nature
How many times these low feet staggered (238)
How many times these low feet staggered –
Kun loddet mund kan fortælle –
Prøv – kan du røre den frygtelige nitte –
Prøv – kan du løfte de hasper af stål!
Stryg den kølige pande – varm så ofte –
Løft – hvis…
Af Emily Dickinson
- Living