Projektet blev startet af PPG Industries (tidligere Pittsburgh Plate Glass Company) for at tjene som virksomhedens hovedkvarter efter at have været baseret i Downtown Pittsburgh siden 1895. Virksomheden udliciterede projektet til arkitekten Philip Johnson og hans partner John Burgee. Komplekset, der er designet i neogotisk stil, men med moderne innovationer, havde mange inspirationer, herunder Londons Victoria Tower og H.H. Richardsons Allegheny County Courthouse og Charles Klauder’s Cathedral of Learning i Pittsburgh. Inden bygningen blev opført, blev en 8 fod høj og 600 pund tung model sat sammen i Tarentum, Pennsylvania, af Renato “Reno” Chieruzzi i kælderen i hans hjem. Glas til modellen blev skåret på Ford City PPG-værket.
Under nedrivningen og forberedelsen af stedet indsamlede et hold antropologer fra University of Pittsburgh over 10.000 artefakter fra det 18. århundrede i det, der var Kings Garden og Kings Orchard ca. 1.000 meter fra porten til Fort Pitt, samt mange medicinske instrumenter, der betegner faciliteter i området. Holdet fandt også flere stenbeklædte brønde og cisterner fra omkring 1800, som efterfølgende blev fyldt med affald og artefakter i begyndelsen af 1800-tallet, da den tidlige bosættelse voksede, og brøndene tørrede ud. På stedet lå det fireetagers Guskey’s Department Store i det meste af det 20. århundrede.
Bygningerne kendes på deres 231 glasspir, hvoraf det største er 82 fod (25 m) højt. Bemærkelsesværdige er også overfladerne af reflekterende isolerende glas, der tjente til at reklamere for projektets grundlægger. Bygningerne indeholder over en million kvadratfod af PPG’s Solarban 550 Twindow – 19.750 stk. Den primære bygning, One PPG Place, er et 40-etagers tårn, hvor PPG Industries indtager halvdelen af pladsen. Komplekset indeholder også en 14 etagers bygning og fire 6 etagers strukturer. PPG Industries benytter også lokaler i en af de andre bygninger. Lobbyen i One PPG er en 15 m høj indgang med rødt glas i en højde af 15 m (50 fod). Bygningen har 21 elevatorer, som hver har vægge af klare glaspaneler, der omslutter glasskårent glas. I alt kostede komplekset 200 millioner dollars.
Designet af bygningen gjorde den ikke kun særpræget, men skabte også en høj energieffektivitet. Varmen om sommeren reflekteres væk fra bygningen af glasset, mens den infrarøde varme om vinteren reflekteres og holdes inde i bygningen. Overfladevæggene har en barrierekonstruktion, der effektivt adskiller de indvendige vægge fra de udvendige. Bygningen opsamler også varme fra computerudstyr og genbruger den i hele strukturen.
Byggeriet af bygningen markerede Pittsburghs “Renaissance II-periode”, hvor Pittsburghs økonomi vaklede som følge af lukninger af stålværker, mens Pittsburgh Plate Glass fortsat var en Fortune 500-virksomhed.
Kontorlokalerne åbnede i august 1983, detailbutikkerne åbnede i november 1984, og komplekset blev indviet den 11. april 1984.