Den lokale legende Bill Rieflin gik bort i går, tirsdag den 24. marts, i en alder af 59 år. Nyheden blev bekræftet af hans svigerinde Kathryn Rieflin. Den talentfulde multiinstrumentalist havde kæmpet mod kræft i de sidste par år.
Rieflin var en hjørnesten på musikscenen i Seattle og begyndte sin musikalske karriere i 70’erne i grupperne The Telepaths og The Blackouts. I midten af 80’erne blev han og Blackouts-bandkammeraten Paul Barker medlem af turnébandet for industrial-pionererne Ministry. Han medvirkede på bandets gennembrudsalbum The Land of Rape and Honey, og hans kraftfulde evner kan opleves på livealbummet og koncertfilmen In Case You Didn’t Feeln’t Like Showing Up (Live). Rieflin fortsatte sit samarbejde inden for den industrielle verden med bands som Pigface, KMFDM og for kollegaen Wax Trax! Records-kunstner Chris Connelly.
Som bevis på Rieflins alsidighed begyndte han efter sin tilbagevenden til Seattle at tromme for kunstnere som Ken Stringfellow og Chris Cornell og bands som Swans og The Minus 5, hvis frontmand Scott McCaughey anbefalede ham til R.E.M., da deres stiftende trommeslager Bill Berry trak sig tilbage.
Som solokunstner fik Rieflin mulighed for at sætte fokus på sine andre musikalske talenter, idet han spillede keyboards, bas, guitar og sang på sin debut-LP Birth of a Giant. Albummet gav ham også mulighed for at arbejde sammen med sin personlige guitarhelt, Robert Fripp fra King Crimson. De to dannede et forhold, der skulle vare i årtier, og siden 2013 havde Rieflin optrådt med King Crimson, først som trommeslager og for nylig på “mellotron, keys og fairy dusting”, som Fripp havde skrevet i sin blog.
Med en så lang og berømt karriere er det ikke overraskende, at hyldesterne er blevet oversvømmet på de sociale medier. På Instagram mindes R.E.M.-frontmand Michael Stipe:
Det er med tunge hjerter, at vi anerkender vores kære ven og fuldendte trommeslager Bill’s død.
Bill sendte mig dette billede i sidste uge af ham og Lenny Kaye tidligere på måneden, da Patti Smith Group var i byen, og de fik lov til at hænge ud. Han var begejstret for at se så gode venner og samles på sin yndlings underlige kinesisk-amerikanske diner. Et evigt minde er årtier gammelt, da jeg første gang mødte Bill på en sen aftenbar på Policeman’s Bar i Seattle, hvor vi sad ved et fedt bord og drak whisky, og vi lyttede til “Birdland” fra jukeboxen i ærbødig stilhed og ærefrygt. Hans opmærksomhed på den sang dengang og der indikerede meget for mig om, hvordan det ville være at arbejde med Bill – hvilket begyndte at skabe nogle magiske og smukke samarbejder og livslange venskaber.
Og så til Bill nu, han er blandt alle stjernernes fine punkter, og vi ser op med kærlighed – og med vores egen ærbødighed for hans skønhed, hans humor, hans ubarmhjertige nysgerrighed og selvfølgelig hans utrolige musikalske øre, hans tid her hos os så dyrebar og gylden. –Michael
Se nogle flere hyldester via Twitter nedenfor.