Reciprocating motion

Denne artikel indeholder ingen kildehenvisninger. Hjælp venligst med at forbedre denne artikel ved at tilføje henvisninger til pålidelige kilder. Ukilderet materiale kan blive anfægtet og fjernet.
Find kilder: “Reciprocating motion” – nyheder – aviser – bøger – scholar – JSTOR (december 2009) (Learn how and when to remove this template message)

Reciprocating motion, også kaldet reciprocering, er en gentagen lineær bevægelse op og ned eller frem og tilbage. Den findes i en lang række mekanismer, bl.a. i frem- og tilbagegående motorer og pumper. De to modsatte bevægelser, der indgår i en enkelt frem- og tilbagegående cyklus, kaldes slag.

Dobbeltvirkende stationær dampmaskine, der demonstrerer omdannelse af frem- og tilbagegående bevægelse til roterende bevægelse. Stemplet er til venstre, krumtappen er monteret på svinghjulets aksel til højre

Maskine, der demonstrerer omdannelse af roterende bevægelse til frem- og tilbagegående bevægelse ved hjælp af tandhjul. Det nederste par tandhjul driver mekanismen

En krumtap kan bruges til at omdanne cirkulær bevægelse til frem- og tilbagegående bevægelse eller omvendt omdanne frem- og tilbagegående bevægelse til cirkulær bevægelse.

I en forbrændingsmotor (en type frem- og tilbagegående motor) presser ekspansionen af brændende brændstof i cylindrene med jævne mellemrum stemplet nedad, som via plejlstangen drejer krumtapakslen. Den fortsatte rotation af krumtapakslen driver stemplet opad igen, så det er klar til den næste cyklus. Stemplet bevæger sig i en frem- og tilbagegående bevægelse, som omdannes til en cirkulær bevægelse af krumtapakslen, der i sidste ende driver køretøjet frem eller udfører andet nyttigt arbejde.

Den frem- og tilbagegående bevægelse af et pumpestempel er tæt på, men forskellig fra, sinusformet simpel harmonisk bevægelse. Hvis det antages, at hjulet drives med en perfekt konstant rotationshastighed, roterer det punkt på krumtapakslen, der er forbundet med plejlstangen, jævnt med en konstant hastighed i en cirkel. Således er forskydningen af dette punkt pr. definition nøjagtigt sinusformet. I løbet af cyklussen ændres vinklen på plejlstangen imidlertid løbende. Så den horisontale forskydning af den “fjerne” ende af plejlstangen (dvs. den ende, der er forbundet med stemplet) afviger en smule fra sinusformet. Forhold, hvor hjulet ikke drejer rundt med perfekt konstant rotationshastighed, som f.eks. et damplokomotiv, der starter fra stop, er i høj grad ikke sinusformet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.