Det er Dysons marketingteknobabler for en “børsteløs jævnstrømsmotor”.
Alle jævnstrømsmotorer skal have en eller anden form for anordning kaldet en “kommutator”, som får den elektriske strøm til at vende retningen, når motoren drejer rundt; den magnetiske kraft på rotoren er kun i én retning (f.eks. venstre til højre), men den skal vendes med jævne mellemrum, for at motoren kan foretage en fuldstændig rotation.
På en konventionel jævnstrømsmotor (eller universalmotor) er kommutatoren mekanisk – der er kulbørster, som forbindes med en række kobberkontakter på motorens rotor. Når rotoren drejer rundt, forbindes forskellige kontakter med børsterne, hvilket får strømmen til at vende om.
I en børsteløs jævnstrømsmotor er kommutatoren et digitalt elektronisk kredsløb: en magnetisk sensor registrerer rotorens rotation, og derefter vender et sæt transistorer strømmen til motorens stator om. Når rotoren passerer en bestemt position, udløser en digital impuls transistorerne til at vende strømmen.
Børsteløse jævnstrømsmotorer har været anvendt i årtier til f.eks. computerblæsere, men for at få god effekt skal man bruge dyre supermagneter af sjældne jordarter og kraftige transistorer, hvilket har gjort kraftige BDC-motorer ret dyre. Der er dog fordele ved BDC-motorer, f.eks. ved ikke at have en mekanisk kommutator undgår man friktion, som reducerer effektiviteten, og eliminerer slid på børsterne – hvilket gør det muligt for motoren at køre ved højere hastigheder og være mere pålidelig/langtidsholdbar.