Remotioner og adfærd

Forskudt tale- eller sprogudvikling

(Forsinket tale- eller sprogudvikling)

Dit barn er nu 2 år gammel og taler næsten ikke. Han siger et par ord, men sammenlignet med andre børn på hans alder synes du, at han er ret forsinket. Du husker, at hans søster var i stand til at sætte hele sætninger sammen i samme alder. I håb om, at dit barn vil indhente det senere, udskyder du at søge professionel hjælp. Nogle børn går meget tidligt, og nogle taler meget tidligt, siges det. Der er ingen grund til at bekymre sig…

Denne situation er ret almindelig blandt forældre til børn, hvis tale udvikler sig langsommere end normalt. Medmindre de også observerer forsinkelser på andre områder af barnets tidlige udvikling, kan forældrene være tilbageholdende med at søge professionel hjælp. Nogle retfærdiggør deres barns taleforsinkelse ved at sige til sig selv, at “det vokser ud af det” eller at “mit barn er mere interesseret i at bevæge sig end at tale”.

Ved at vide, hvad der er “normalt” og hvad der ikke er “normalt” i tale- og sprogudviklingen, kan du vide, om du bør være bekymret, eller om dit barn udvikler sig som forventet på begge områder.

Normal tale- og sprogudvikling

Det er vigtigt at drøfte dit barns tale- og sprogudvikling og andre aspekter af dit barns udvikling, som bekymrer dig, med din børnelæge ved hver af dit barns regelmæssige kontrolundersøgelser. Det kan være svært at vide, om dit barn bare er umodent i sin evne til at kommunikere, eller om det har et problem, der kræver professionel opmærksomhed.

De følgende udviklingsmilepæle kan være en hjælp for dig:

For 12 måneder

Det er vigtigt at observere børn i denne alder for at finde tegn på, at de bruger deres stemme til at interagere med deres omgivelser. Gurgling og pludren er tidlige stadier af sprogudviklingen. Efterhånden som spædbørn bliver ældre (ofte omkring 9 måneder), begynder de at sætte lyde sammen, indarbejde de forskellige intonationer af tale og sige ord som “mama” og “dada” (dog uden at forstå, hvad de betyder).

Med 12 måneder bør spædbørn være modtagelige for lyde og begynde at genkende navne på almindeligt anvendte genstande (f.eks. flaske, sut osv.). Spædbørn, der er opmærksomme på deres omgivelser, men som ikke reagerer på lyd, kan have høretab (eller hørenedsættelse).

Mellem 12 og 15 måneder

Børn i denne alder bør have en bred vifte af lyde i deres pludren (f.eks. p, b, m, d eller n), begynde at efterligne og tilnærme sig lyde og ord, der er modelleret af familiemedlemmer, og typisk sige et eller flere ord (undtagen “mama” og “dada”) spontant. Navne er ofte de første ord, som babyer bruger, som f.eks. “baby” og “bold”. Dit barn bør også forstå og følge instruktioner i ét trin (“Giv mig legetøjet” og lignende).

18 til 24 måneder

Og selv om der er store forskelle, siger de fleste børn omkring 20 ord, når de er omkring 18 måneder gamle, og omkring 50 eller mere, når de er 2 år gamle. Omkring denne alder begynder børn at kombinere to ord til meget enkle sætninger, som f.eks. “babygråd” eller “stor far”. En 2-årig bør kunne identificere almindeligt anvendte genstande (både når genstanden er til stede, og når det er et billede af genstanden), pege på sine øjne, ører og næse, når nogen nævner dem, og følge anvisninger i to trin (f.eks. “Tag legetøjet op og giv mig det”).

2 til 3 år

Forældre oplever ofte store fremskridt i deres børns tale i denne alder. Barnets ordforråd bør vokse betydeligt (for mange ord til at tælle), og barnet bør konsekvent kombinere tre eller flere ord til længere sætninger.

Forståelsen bør også forbedres; i en alder af 3 år bør et barn begynde at forstå, hvad “læg det på bordet” eller “læg det under sengen” betyder. Dit barn bør også begynde at identificere farver og forstå beskrivende begreber (f.eks. stor versus lille).

Forskellen mellem tale og sprog

Tale og sprog forveksles ofte med hinanden, men der er en vigtig forskel mellem de to:

• Tale er det verbale udtryk for sprog og omfatter artikulation, som er den måde, hvorpå lyde og ord dannes.
• Sprog er et meget bredere begreb og omfatter hele systemet til at udtrykke og modtage meningsfuld information. Det henviser til at forstå og blive forstået gennem kommunikation, hvad enten den er verbal, ikke-verbal eller skriftlig.

Og selv om tale- og sprogproblemer er forskellige, overlapper de ofte hinanden. Et barn med et taleproblem kan dog udtale ord korrekt, men ikke være i stand til at kombinere mere end to ord i en sætning. Et andet barns tale kan være vanskelig at forstå, selv om det måske er i stand til at bruge ord og sætninger til at udtrykke sine idéer. Og et andet barn taler måske godt og tydeligt, men har svært ved at følge instruktioner.

Varselstegn på et muligt problem

Hvis du er bekymret for dit barns tale- og sprogudvikling, kan du se her nogle af de ting, du skal kigge efter. Et spædbarn, der ikke reagerer på lyd eller vokaliserer, er en god grund til bekymring.

Mellem 12 og 24 måneder er der andre mulige årsager til bekymring, herunder følgende:

• ved 12 måneder, bruger ikke fagter, såsom at pege eller vinke farvel
• ved 18 måneder, foretrækker at kommunikere med fagter frem for vokaliseringer
• ved 18 måneder, har svært ved at efterligne lyde
• har svært ved at forstå enkle verbale anmodninger

Søg om en evaluering hos en professionel, hvis barnet er over 2 år gammelt:

• efterligner kun andres tale eller handlinger, men skaber ikke spontant ord eller sætninger
• udtrykker kun visse lyde eller ord gentagne gange og kan ikke bruge mundtligt sprog til at kommunikere mere end umiddelbare behov
• kan ikke følge enkle instruktioner
• har et mærkeligt toneleje eller en mærkelig udtale (hæs eller nasal, for eksempel)
• er sværere at forstå, end man kunne forvente for hans/hendes alder. Forældre og faste plejere bør forstå halvdelen af det, som en 2-årig siger, og omkring tre fjerdedele af det, som en 3-årig siger. Når barnet er 4 år, bør det være i stand til at forstå stort set alt, selv når det taler med fremmede.

Årsager til tale- eller sprogforsinkelse

Der er mange ting, der kan forårsage forsinkelser i tale- og sprogudviklingen. Forsinkelser i tale hos et barn, der ellers udvikler sig normalt, kan skyldes problemer med taleapparatet, f.eks. ændringer i tungen eller ganen. Et kort frenulum (folden under tungen) kan begrænse tungens bevægelser i forbindelse med taleproduktion.

Mange børn med taleforsinkelser har mundmotoriske problemer, hvilket tyder på ineffektiv kommunikation i de hjerneområder, der er ansvarlige for taleproduktion. Barnet kan have svært ved at bruge og koordinere læberne, tungen og kæben til at frembringe talelyde. Talen kan være det eneste område, der er påvirket, eller taleproblemer kan være ledsaget af andre mundmotoriske problemer, f.eks. ernæringsvanskeligheder. Taleforsinkelse kan også være en del (snarere end en indikation) af et mere “globalt” (eller generelt) problem med udviklingsforsinkelse.

Høreproblemer kan også være relateret til taleforsinkelser. Når en forælder er bekymret for sit barns tale, bør han/hun derfor tage sit barn med til en audiolog for at få foretaget en hørevurdering. Et barn med høreproblemer kan have problemer med at artikulere, forstå, efterligne og bruge sprog.

Orebetændelse (eller otitis), især kroniske infektioner, kan påvirke et barns hørelse. Øreinfektioner, der behandles korrekt og heler godt, bør dog ikke have nogen indvirkning på barnets tale. Og så længe der er normal hørelse på mindst ét øre, kan både tale og sprog udvikle sig normalt.

Hvad talepædagoger gør

Hvis du eller din børnelæge har mistanke om, at dit barn har et tale- eller sprogproblem, er det vigtigt at få dit barn undersøgt af en talepædagog så hurtigt som muligt. Hvis det viser sig, at dit barn ikke har et problem, vil resultatet af evalueringen selvfølgelig mindske din frygt.

Og selv om du selv kan opsøge en talepædagog, kan du blive henvist til en af dit barns børnelæge eller familielæge.

Ved evalueringen vil en talepædagog se på dit barns tale og sprog i sammenhæng med dit barns generelle udvikling. Ud over at observere dit barn vil han eller hun foretage en række standardiserede tests og skalaer og kontrollere, om dit barn har nået milepæle i tale- og sprogudviklingen.

Tale- og sprogspecialisten vil også vurdere:

• hvad dit barn forstår (kaldet receptivt sprog)
• hvad dit barn kan sige (kaldet ekspressivt sprog)
• hvis dit barn forsøger at kommunikere på andre måder, f.eks. ved at pege, ryste på hovedet, gestikulere osv.
• udviklingen af lyde og talens klarhed
• dit barns oralmotoriske status (hvordan munden, tungen, ganen osv. arbejder sammen under tale, samt under spise- og synkeadfærd)

Hvis talepædagogen mener, at dit barn har brug for talepædagogisk behandling, vil din inddragelse som forælder være meget vigtig. Du vil kunne observere taleterapisessionerne og lære, hvordan du kan deltage i processen. Terapeuten vil vise dig, hvordan du kan arbejde med dit barn derhjemme for at forbedre dit barns tale- og sprogfærdigheder.

Tale- og sprogpathologens evaluering af dit barns tale og sprog kan indikere, at dine forventninger var for høje. Undervisningsmateriale, der beskriver udviklingsstadier og milepæle i tale- og sprogudviklingen, kan hjælpe dig med at se dit barn mere realistisk.

Hvad forældre kan gøre

Som mange andre aspekter af livet er taleudvikling et resultat af samspillet mellem arv og miljø (mellem medfødt og erhvervet). Den genetiske arvemasse er til dels afgørende for intelligens og udviklingen af tale og sprog. En stor del af denne udvikling afhænger imidlertid af omgivelserne. Bliver barnet stimuleret tilstrækkeligt i hjemmet og i daginstitutionen? Har barnet mulighed for at deltage i udveksling og kommunikere frit? Hvilken slags feedback får barnet?

Når tale-, sprog-, høre- eller udviklingsproblemer opdages, kan tidlig indsats give barnet den hjælp, det har brug for. Og når du bedre forstår, hvorfor et barn ikke taler, kan du lære måder at fremme talens udvikling på.

Her er et par generelle råd, som du kan bruge derhjemme:

• Brug meget tid på at kommunikere med dit barn, selv mens du ammer: snak, syng og tilskynd til at efterligne lyde og bevægelser.
• Læs for dit barn, allerede fra det er 6 måneder gammelt. Du behøver ikke at læse hele bøger, men kig efter bøger, der er alderssvarende, med blødt eller hårdt omslag og med billeder, der opfordrer dit barn til at kigge, mens du nævner billederne. Prøv at starte med klassiske babyhistorier (f.eks. “Pat the Bunny”, hvor de kan efterligne og udføre bevægelser som f.eks. at stryge) eller bøger med teksturer, som børnene kan røre og føle. Senere kan du lade dit barn pege på genkendelige billeder og forsøge at navngive dem. Derefter kan du gå videre til børnerim og -sange, som er tiltalende i form af rim og rytme. Gå videre til forudsigelige bøger (f.eks. “De tre små grise”), som giver børnene mulighed for at forudse, hvad der vil ske. Dit lille barn kan måske endda begynde at lære dele af yndlingshistorier udenad.
• Udnyt hverdagssituationer til at styrke dit barns tale og sprog. Med andre ord skal du bruge hele dagen på at tale uafbrudt. Du kan f.eks. nævne de fødevarer, du køber i supermarkedet, forklare, hvad du laver, når du tilbereder mad eller gør rent i et rum, pege på genstande i huset, og kommentere de lyde, du hører, når du kører i bil. Stil dit barn spørgsmål og gentag dets svar (også selv om de er svære at forstå). Tal enkelt, men brug aldrig babysnak – det vil sige den måde, som babyer taler på.

Og uanset hvor gammelt dit barn er, er det den bedste måde at hjælpe det på, hvis du opdager og behandler dets tale- eller sprogforsinkelse så tidligt som muligt. Med den rette behandling vil dit barn højst sandsynligt være i stand til at kommunikere bedre med dig og resten af verden.

Reviewed by: Amy Nelson, MA, CCC-SLP
Revisionsdato: juli 2013