EDIT: Jeg har fuldstændig ændret emnet for min opgave, så dette råudkast er helt uden relation til mit endelige udkast.
“I Have A Dream” af Martin Luther King Junior er en meget kendt tale, der demonstrerer retorikkens magt og den effekt, den kan have på tilhørerne. Denne tale blev skrevet og holdt af Martin Luther King Jr. i 1963. Han bruger symbolik, metaforiske billeder og en kraftfuld diktion for at skabe en effekt på publikum. Disse retoriske strategier demonstrerer ethos, pathos og logos for at hjælpe publikum til at forstå Martin Luther King Jr’s budskab og formål.
Denne tale indledes med en meget stærk brug af diktion, der skaber en logisk og følelsesmæssig appel på publikum. Hovedmålet med denne tale er mod de afro – amerikanere, der bor i USA. Martin Luther King Jr. indleder sin tale med at sige, at han er taknemmelig for alle, der deltog i “den største demonstration af frihed”. På dette tidspunkt skaber denne tale allerede en appel af patos. Derefter fortsætter han med at skabe en meget logisk appel, når han siger, at Emancipationsproklamationen gav “håb til millioner af negerslaver, som var blevet brændt i flammerne af visnende uretfærdighed”. Emancipationsproklamationen var den første begivenhed, hvor afroamerikanere steg op ad rangstigen i det sociale hierarki. Dr. King bruger anaforer, dvs. gentagelse af et ord eller ord i begyndelsen af på hinanden følgende sætninger, til at skabe en appel af følelser og logik. Han beskriver, at der er gået 100 år siden Emancipationsproklamationen, men at “negerens liv stadig er alvorligt forkrøblet af segregationens lænker og diskriminationens lænker”, “negeren lever på en ensom fattigdomsø midt i et enormt hav af materiel velstand”, “negeren er stadig forkrøblet i hjørnerne af det amerikanske samfund og befinder sig i eksil i sit eget land”. Martin Luther King Jr. gentager ordene “One hundred years later the Negro…” for at fortælle publikum, der hovedsageligt består af afroamerikanere, at de stadig er undertrykt, og at det skal ændres,
Dr. King bruger mange eksempler på symbolik og metaforisk tale for at forklare publikum, at der skal være lighed for alle racer. Et meget tydeligt eksempel på symbolisme og metaforisk tale, som Dr. King demonstrerer, forekommer i andet afsnit. Dr. King sammenligner den “hellige forpligtelse”, som Amerika har givet afroamerikanerne i den periode, med en “dårlig check, en check, der er kommet tilbage med “utilstrækkelige midler”. Han siger, at Amerika har givet løfter til afroamerikanerne, men at disse løfter er tomme.
Der er utallige eksempler på symbolik i denne tale, og han forsøger virkelig at skabe kontakt med publikum og vise en appel af følelser og logik. Han siger, at Amerika har givet alle disse muligheder og chancer, men Dr. King mener, at alle disse muligheder er tomme, de er bare ord. Som svar herpå siger Dr. King til sit publikum, at han nægter “at tro, at retfærdighedens bank er bankerot”, og igen bruger han anaforer, idet han siger, at han nægter at tro, at “der er utilstrækkelige midler i denne nations store mulighedernes bokse”. Som tidligere nævnt er disse “utilstrækkelige midler” tomme løfter, som den amerikanske stat har givet afroamerikanerne. Overalt i talen er der en eller anden form for opfordring til handling, der fortæller tilhørerne, at de skal rejse sig og demonstrere deres frihed. Martin Luther King fortæller publikum, at det er på tide at gøre “demokratiets løfte til virkelighed” og “det er på tide at rejse sig fra segregationens mørke og øde dal til den solbeskinnede vej til racemæssig retfærdighed”. Denne udtalelse vrimler med følelsesmæssig appel og fortæller publikum, at tiden er forbi til at blive i segregationens skygge, og Dr. King skaber denne følelsesmæssige appel med en meget gentagende udtalelse om at stå op og repræsentere afro – amerikanerne og ideen om racemæssig lighed.
Samlet set i hele dette stykke er det let at genkende den diktionsstil, som Martin Luther King bruger til at demonstrere sit synspunkt om emnet. Diktionen er en diktion, der opfordrer til retfærdighed, og den gentager sig konstant. Det mest gentagne ord i hele talen er ordet “justice”. Dette ord ledsages af kravet om retfærdighed, og også det gentages konstant i hele teksten. Men det mest betydningsfulde øjeblik i denne tale finder sted i afslutningen. Det sker på et tidspunkt, hvor Martin Luther King demonstrerer “sin drøm”. Han bruger anaforer kombineret med en stærk diktion for at skabe sin sidste følelsesmæssige appel. Han beder Amerika om at følge op på sine løfter og blive tro mod sine ord “We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal”
Denne tale havde magt til at bevæge millioner af mennesker og til at få dem til at kæmpe for deres frihed. Martin Luther King Jr. opnåede dette med denne ene tale. Denne tale demonstrerer den diktion, symbolik og det metaforiske sprog, der var nødvendigt for at skabe en følelsesmæssig, logisk og troværdig appel, som hjalp nationen til at springe på benene og gøre det bedre. I en tid, hvor segregation var overalt, og de racemæssige minoriteter følte, at de ikke havde nogen frihed, gennemtrængte og hjalp Martin Luther King Jr. med at redde deres frihed og individualisme gennem denne tale.