Vi tænker ofte på computere som et meget moderne fænomen, men der fandtes faktisk masser af computere for 50 år siden. De var bare ikke en almindelig forbrugsvare, men var i stedet begrænset til brug i regeringer og virksomheder. Og de var bestemt ikke små. Nogle af dem havde fantasifulde navne som Whirlwind, Colossus og Pegasus, mens andre var lidt mindre poetiske med navne som Z4, AN/FSQ-7 og ENIAC.
Nedenfor har vi listet hele 19 eksempler på computere fra de tidlige dage, pionerindsatser, der, selv om de var banebrydende i deres tid, nu ser kærligt retro ud.
Disse computere brugte ikke den samme slags komponenter, som vi gør i dag (for slet ikke at tale om software). Computerne i 1940’erne og 1950’erne var for det meste baseret på vakuumrør. Transistorer dukkede op sent i spillet, og integrerede kredsløb var blot en fjern drøm og begyndte først at dukke op i computere i 1960’erne, og da i meget begrænset kapacitet. Hvor fristende ville det ikke være at rejse tilbage i tiden og vise ingeniørerne af disse computere en normal moderne pc, bare for at se deres reaktion.
Vi har anført færdiggørelsesåret for hver computer, selv om arbejdet på dem ofte var påbegyndt flere år tidligere (de var enorme projekter). Vi har ordnet dem i kronologisk rækkefølge, den ældste først. Bemærk venligst, at der kun er tale om et udsnit; der er mange, som vi ikke har medtaget (for at gøre dette til et blogindlæg og ikke en bog 🙂 ).
Z4
År: 1944
Designet af den legendariske tyske ingeniør Konrad Zuse var Z4 en opfølgning på sin banebrydende forgænger, Z3-computeren, som han byggede i 1941 (verdens første programmerbare, automatiske datamaskine). Z4 brugte ca. 4.000 watt og arbejdede ved ca. 40 Hz. Den havde 64 32-bit registre, svarende til 512 bytes hukommelse. En addition tog 0,4 sekunder.
Ovenfor: Z4-computeren, som den ses på et tysk museum (i München).
Colossus
År: 1944
To generationer af Colossus, Mark 1 og Mark 2, blev brugt af britiske kodebrydere til at dekryptere kodede tyske beskeder i slutningen af 2. verdenskrig. Den behandlede 5.000 tegn i sekundet (den kunne behandle hurtigere, men så ville papirbåndene med dataene gå i stykker). Eksistensen af Colossus og andre britiske kodebrydermaskiner forblev hemmelig indtil 1970’erne af frygt for, at udbredt viden ville tilskynde til mere effektive krypteringsalgoritmer.
Ovenfor, øverst: Colossus i sin storhedstid. Bemærk det hullede papirbånd, der løber på højre side. Ovenfor, nederst: En rekonstrueret Colossus.
ENIAC
År: 1946
Da ENIAC blev annonceret i 1946, begyndte pressen straks at kalde den for en “kæmpehjerne”. ENIAC var verdens første elektroniske, digitale computer til generelle formål og er nok den mest berømte af de computere, der er medtaget i denne artikel. Den vejede 27 tons. ENIAC blev bl.a. brugt til beregninger til at skabe brintbomben. Det kunne tage uger at programmere maskinen, da man efter at have regnet programmet ud på papir først skulle manipulere de forskellige kontakter og kabler, der styrede programmeringen, og derefter følge det op med verifikation og fejlfinding.
Ovenfor, øverst: ENIAC i al sin pragt. Ovenfor, nederst: Programmering på den gamle skole?
Whirlwind
År: 1951
The Whirlwind var den første computer, der brugte videodisplays til output. Den første version havde 512 bytes hovedhukommelse og kunne udføre 20.000 instruktioner i sekundet, selv om et skift til en anden slags hukommelse senere fordoblede dens ydeevne og gjorde den til den hurtigste computer på sin tid.
Overst, øverst til venstre: The Whirlwind. Ovenfor, øverst til højre: Nærbillede af kredsløbene. Ovenfor, nederst: Kontrolrummet.
UNIVAC I
År: 1951
Akronym for UNIVersal Automatic Computer, UNIVAC I var den første kommercielle computer, der blev produceret i USA. Den blev designet af opfinderne af ENIAC. I alt 46 systemer blev bygget og leveret. Den vejede 13 tons (29.000 pund), kørte med 2,25 MHz og kunne udføre 1.905 instruktioner pr. sekund. UNIVAC I kostede op til 1,5 millioner dollars pr. system.
Ovenfor: UNIVAC I, bygget af Remington Rand (se deres smarte logo øverst til venstre i billedet).
WITCH
År: 1951
Afkortning for Wolverhampton Instrument for Teaching Computing fra Harwell, WITCH var også kendt som The Harwell Dekatron Computer. Den var langsom (en multiplikation tog 5-10 sekunder), men dette blev retfærdiggjort af dens evne til at køre i lange perioder uden opsyn. Den kunne derfor efterlades alene med en stor mængde inddata. På et tidspunkt blev den efterladt i drift i jule- og nytårsferien og fungerede stadig, da personalet kom tilbage 10 dage senere.
Overst: WITCH i brug. Er det bare os, eller ser de en smule forvirrede ud?
BESK
År: 1953
Da vi er svensk af oprindelse, var vi nødt til at medtage denne svenske computer fra 1953. BESK står for Binär Elektronisk SekvensKalkylator, hvilket er svensk for Binary Electronic Sequence Calculator. Hovedhukommelsen var 512 40-bit ord, hvilket svarer til 2 560 byte. En addition kunne udføres på 56 mikrosekunder, og en multiplikation på 350 mikrosekunder. I en kort periode var det verdens hurtigste computer. En lille sidebemærkning: “besk” betyder “bitter” (som i smag) på svensk, men besk er også en alkoholisk drik fra det sydlige Sverige. Navnet var et ordspil, som computerens skaber havde sneget sig ind, da han tidligere havde fået computernavnet COGNAC afvist af myndighederne.
Overst: Kontrolpanelet til den svenske BESK-computer.
IBM 702
År: 1955
IBM 702 var blevet annonceret så tidligt som i 1953, men den første produktionsmodel blev først installeret i 1955. Det var en kommerciel computer, som kunne leases fra IBM. Systemet kunne maksimalt have en hovedhukommelse på 11.000 7-bit tegn, dvs. ca. 10 kilobyte. Den kunne foretage 3.950 additioner eller subtraktioner pr. sekund, men multiplikation og division var betydeligt langsommere.
Overst: En IBM 702-installation.
IBM NORC
År: 1954
IBM Naval Ordnance Research Calculator var vel nok den første supercomputer og var den mest kraftfulde computer på sin tid. Den kunne udføre 15.000 operationer i sekundet, og den første version havde 2.000 64-bit ord i hovedhukommelsen, hvilket omtrent svarede til 16 kilobyte.
Overst: Forskellige vinkler af IBM NORC.
IBM 305 RAMAC
År: 1956
Denne computer er mest berømt for at være den første kommercielle computer, der blev leveret med et harddiskdrev. Harddisken kunne lagre i alt lige under 5 MB og bestod af 50 diske med en diameter på 24 tommer. 305 RAMAC var en af de største computere, som IBM nogensinde har bygget. (Hvis du finder gamle harddiske fascinerende, kan du læse vores indlæg om computerdatalagringens historie.)
Overst: Ja, de enorme enheder i forgrunden er harddiske. De lagrer hver især enorme 5 MB…
Bendix G-15
År: 1956
Bendix G-15 vejede 450 kg (950 lb) og kostede omkring 60.000 dollars. Den havde 2.160 29-bit hukommelsesord på 29 bit, hvilket svarer til ca. 7,6 kilobyte. G-15 er undertiden blevet kaldt den første personlige computer, selv om der er uenighed om dette. Der blev fremstillet mere end 400.
Ovenfor: Bendix G-15. Den ligner en meget stor tower desktop computer. På en måde.
Pegasus
År: 1956
Den britiske computer Ferranti Pegasus blev designet og bygget til at være billig og pålidelig. Den havde 5.120 40-bit ord hukommelse, svarende til 25 kilobyte, plus 56 ord (280 byte) hurtig hukommelse. En Pegasus 2 fra 1959 er stadig i drift på Science Museum i London. Det er verdens ældste fungerende digitale computer.
Overst: En Pegasus 2 på Science Museum i London. Kabinettet blev bygget af Rolls Royce, deraf brugen af bildørhåndtag til dørene. Bemærk også det indsatte ur i den korte ende.
AN/FSQ-7
År: 1958
En efterfølger til Whirlwind, der i vid udstrækning var baseret på designet af det aldrig realiserede AN/FSQ-7 blev udviklet af IBM i samarbejde med det amerikanske luftvåben til brug med SAGE-luftforsvarssystemet. Den omtales undertiden fejlagtigt som Whirlwind II. En computer fyldte 2 000 kvadratmeter gulvplads (ca. en halv hektar) og vejede 275 tons. De er de største computere, der nogensinde er bygget (der blev lavet 52 af dem). AN/FSQ-7 kunne udføre ca. 75.000 instruktioner i sekundet.
Ovenfor, øverst: En installation af AN/FSQ-7. Hvert kabinet en indbygget telefon for at spare tid ved indkaldelse af problemer (ses her ved den korte ende af det nærmeste kabinet). Ovenfor, nederst: Nederst: SAGE-kontrolkonsoller. Et tegn på andre tider: hver konsol havde indbygget cigarettænder og askebæger.
IBM 7090
År: 1959
Et typisk IBM 7090-system kostede 2,9 millioner dollars og var designet til videnskabelige og teknologiske applikationer i stor skala. Det blev bl.a. brugt af NASA til at styre rumflyvninger. Et 7090-system er med i filmen Dr. Strangelove. I 1961 blev en senere version, 7094, den første computer nogensinde, der kunne synge (sangen “Daisy Bell”). Dette var inspirationen til en scene i 2001: A Space Odyssey.
Ovenfor:IBM 7090. Trivia: Den anden mand til venstre er Smith DeFrance, grundlæggeren af NASA Ames Research Center.
AKAT-1
År: 1959
Den polske AKAT-1 var verdens første transistorbaserede differentialanalysator, der var specielt designet til at løse systemer af differentialligninger. Den blev aldrig masseproduceret på grund af landets politik på det tidspunkt.
Overst: AKAT-1.
Datasaab D2
År: 1960
Datasaab D2 blev aldrig masseproduceret og var en konceptcomputer, der blev bygget i Sverige. Den vejede “kun” 200 kg og kunne placeres på et skrivebord. Den havde en hukommelse svarende til 15 kilobyte og kunne foretage 100.000 additioner i sekundet. Det var en prototype, der skulle afprøve gennemførligheden af computerbaseret navigationshjælp i fly. Datasaab var computerafdelingen i flyproducenten Saab, som fremstillede kampfly til Sverige.
Overst til venstre: Datasaab D2 i sin helhed. Ovenfor til højre: Nærbillede af dens kontrolpanel.
BRLESC I
År: 1962
Navnet BRLESC er en forkortelse for Ballistic Research Laboratories Electronic Scientific Computer. Den var, som navnet antyder, primært designet til videnskabelige og militære opgaver. Den kunne udføre fem millioner operationer i sekundet og havde 4096 72-bit ord i hukommelsen, hvilket svarer til 36 kilobyte.
Overst:
Honeywell 200
År: 1963
Honeywell 200 og dens efterfølgere blev introduceret for at konkurrere med kommercielle computere til overkommelige priser fra IBM (specielt IBM 1401). Det oprindelige assemblagesprog, der blev brugt til at programmere Honeywell-computeren, blev kaldt Easycoder. Ja, på det tidspunkt blev assemblagesprog anset for at være let at kode i. Honeywell kørte i flere år en reklamekampagne, som de kaldte Liberator, med forskellige meget kreative skulpturer lavet af computerdele (et eksempel findes her).
Overst: H200 på arbejde.
UNIVAC 1108
År: 1964
Den transistorbaserede UNIVAC 1108 understøttede op til tre CPU’er og op til 262.144 36-bit ord i hukommelsen (mere end 1 MB). Hukommelsen anvendte integrerede kredsløb (ret sjældne på det tidspunkt) i stedet for den tyndfilmkernehukommelse, der blev anvendt i dens forgænger, 1107.
Overst: En senere model af 1108 fra 1969.
Slutord, akronymer og MANIAC
Som du kan se af nogle af eksemplerne ovenfor, var akronymer meget populære. Nogle videnskabsmænd var så trætte af denne akronymmani, at de begyndte at gøre grin med den. Der var f.eks. en computer, der hed MANIAC (I og II), som stod for Mathematical Analyzer, Numerical Integrator og Computer.
Det er fascinerende at se tilbage og se, hvordan tingene var i computerens tidlige dage, og det belyser virkelig, hvor langt vi er kommet. I dag har vi mere computerkraft i vores lomme, end hvad der tidligere ville få plads til i hele bygninger. Vores mest beskedne smartphones overgår langt den ydeevne og lagerkapacitet, som disse tidlige mastodonter havde.
Søger du efter flere artikler om IT-historie? Tjek listen over 10 historiske softwarefejl (med ekstreme konsekvenser) og vores guide om computerdatalagringens historie.
Datakilder: Det er næsten unødvendigt at sige, at Wikipedia var et uvurderligt udgangspunkt, da vi researchede dette indlæg, som igen bruger et væld af andre steder som datakilder. For mange til at nævne her.
Billedkilder: Z4 af Clemens Pfeiffer; Colossus gammelt billede af den britiske regering, genopbygget billede af MaltaGC; ENIAC-billeder er fra den amerikanske hær; Whirlwind øverst til venstre fra Computerhistory.org, kredsløb af Dpbsmith, kontrolrum fra MIT; UNIVAC I fra den amerikanske hær; WITCH fra Computer Conservation Society; BESK af Liftarn, IBM 702 fra den amerikanske forbundsregering; IBM NORC-billeder fra Columbia University; IBM 305 RAMAC fra den amerikanske forbundsregering; Bendix G-15 af ukendt forfatter (gemt af Wikipedia); Pegasus; AN/FSQ-7 fra US Air Force, SAGE-konsoller af Steve Jurvetson; IBM 7090 fra NASA; AKAT-1 fra Topory; Datasaab D2-billeder af Lars Aronsson; BRLESC I fra US Army; Honeywell 200-billede fra ukendt kilde; UNIVAC 1108 fra producenten.
Note: Denne artikel optrådte første gang på denne blog tilbage i 2009, og vi har rettet op på dataene siden.