Hverken Brown eller Caletti overrasker læserne med sådanne statistikker, men de gør sig umage med at få deres portrætter af misbrugeren og offeret til at passe til den etablerede profil. I “Stay” viser Christian, den unge mand, der kommer til at manipulere og dominere Clara, en gymnasieelev, tegn på problemer fra starten. Da Clara bærer en lavt udskåret T-shirt på deres første date, og Christian siger: “Du må have fyre, der følger efter dig over hele skolen, når du har den på”, tager hun det som en kompliment, men vil se tilbage på det som en advarsel: “Det øjeblik i eventyret, hvor vi ved, hvad der lige er sket, men prinsessen ikke ved det.” Og i “Bitter End” har Cole, fyren, der snart bliver faretruende besidderisk over for Alexandra, der også går i gymnasiet, gjort det samme før. Både Clara og Alexandra er overraskede over, at så eftertragtede unge mænd kan være interesseret i dem, og de ignorerer protester fra venner og familie om, at deres nye kærlighed er for kontrollerende. Da forholdet bliver voldeligt, bebrejder begge kvinder sig selv og tror på deres partneres løfter om, at misbruget aldrig vil ske igen.
Dette er imidlertid romaner, ikke lærebøger, og forfatterne pakker deres forskning ind i en dramatisk historie. Caletti har det lettere præg og giver “Stay” en sommerbrise og strandlæsning, når hendes nødstedte jomfru flygter til en fjerntliggende ø, hvor hun finder en ny romance og afdækker familiehemmeligheder. Den er langt den bedre af de to. Browns vision er mere barsk, mere truende og, uden tvivl, mere realistisk.
Realisme er dog et relativt begreb, og selv om begge bøger sigter mod at belyse et reelt problem, lyder ingen af dem overbevisende sandt. Både “Stay” og “Bitter End” er tynget af prædikende riffs, langsommelig dialog og karakterer, der kan føles mere som profiler end som individer.
Dertil kommer, at behovet for at fortælle en god historie kommer i vejen for budskabet. Eksperter mener, at den centrale lektion i samtalen om vold i forbindelse med dating bør være, at misbrug kan ske for alle, og at ingen fortjener det, når det sker for dem. Men det, som disse bøger lærer, er, at ofrene har mødre, der døde, da de var små (forfattere af ungdomsromaner kan ligesom Disney-historieforfattere lide at dræbe mødre) og fædre, der gemmer på smertefulde hemmeligheder. Åh, og når man først har rystet sin stalker af sig, venter der tålmodigt en ny kærlighed i kulissen.
En pige, der har brug for vejledning til at navigere i et truende forhold, vil sandsynligvis ikke finde det her. Men det forudsætter, at teenagere er mere interesserede i moral end i sex og drama; hvis det ikke er tilfældet, betyder budskabets mudrethed mindre end fortællingens middelmådighed.