Samfundsvidenskab

Fraserne “udviklingsbegrebet” er åbne for mere end én fælles definition. Psykologer inden for udviklingspsykologi taler om udviklingsbegrebet i relation til menneskets udvikling gennem forskellige livsstadier og indlæringsfaser. Økonomer taler derimod om udviklingsbegrebet i relation til den økonomiske udvikling fra lavteknologi og levestandard til højteknologi og levestandard.
I psykologien henviser “udviklingsbegrebet” til omfattende teorier om, hvordan mennesker udvikler sig fra at være spædbørn til voksne. Freud antager for eksempel, at det ubevidste driver det bevidste gennem libidoens seksuelle energi, og han lægger vægt på den seksuelle energis rolle. Jung kritiserer derimod Freud for at lægge så stor vægt på det seksuelle og kalder libido energien for “psykisk energi”, og han hævder, at der er en drivende indflydelse fra den universelle kollektive hukommelse, som hvert menneske får adgang til i løbet af udviklingsstadierne. Spørgsmål, som psykologer overvejer, er f.eks. natur versus opdragelse og kontinuitet i gradvise forandringer versus diskontinuitet i forskellige overgangsfaser.
I økonomien henviser “udviklingsbegrebet” til to aspekter af et lands økonomiske forbedring. Det første, traditionelle aspekt vedrører teknologiske fremskridt og vækst i den nationale bruttoproduktion. Økonomerne Haq og Sen beskriver dette aspekt som et svar på spørgsmålet: “Hvordan går det med økonomien?” Det andet, moderne aspekt af det økonomiske “udviklingsbegreb” vedrører den menneskelige udvikling i form af “udvidelse af folks friheder og muligheder og forbedring af deres velfærd” (“About Human Development,” Measure of America).

Både disse opfattelser af “udviklingsbegrebet”, den psykologiske og den økonomiske, overlapper hinanden i betragtningen af menneskeliv som en kontinuerlig bevægelse fra et lavere til et andet højere stadie af livet. Det økonomiske udviklingsbegreb adskiller sig fra det psykologiske ved at kombinere økonomiske og menneskelige aspekter, og det økonomiske måles ved hjælp af mere umiddelbart indlysende mål, som f.eks. beskæftigelsesmål og sundhed. I modsætning hertil måles det psykologiske udviklingsbegreb ved hjælp af mere esoteriske mål, som f.eks. undertrykte motiver og kognitive mål.