“St. Lawrence Island, Alaska, er kendt både arkæologisk og historisk for sin vigtige rolle i udviklingen af arktiske kulturer. Den ligger i Beringhavet, mindre end 200 miles syd for Beringstrædet, ca. 125 miles sydvest for Nome på det alaskiske fastland, og dens nordvestlige spids ligger kun 40 miles fra Sibirien. Man mener, at den er en af de få tilbageværende ikke-sænkede dele af en landbro, der forbandt den nye og den gamle verden i den pleistocæne periode, og som gjorde det muligt for vandrende grupper fra Asien at komme ind i Nordamerika. De forhistoriske og historiske eskimokulturer på øen viser forbindelser med grupper på begge sider af Beringsstrædet.
Øen indeholder en række vigtige steder i udviklingen af Beringshavets forhistorie og har produceret et omfattende artefaktmateriale, der er vigtigt for at etablere en kronologi for besættelsen af regionen. Denne forhistoriske kulturkronologi, som fortsat bliver omformuleret, er generelt som følger: Old Bering Sea/Okvik-perioden (ca. 1-700 e.Kr.), Birnirk/Punuk-perioden (ca. 500-1200 e.Kr.) og Thule-perioden (ca. 900-1500 e.Kr.). Samlinger fra alle disse perioder viser genstande, der er relateret til en arktisk livsstil med jagt på havpattedyr, med stilistiske forskelle i de artefakter, der anvendes af de forskellige grupper.
De historiske Saint Lawrence Island Eskimoer fulgte traditionelt en livsstil som deres forhistoriske forfædre. Disse historiske indbyggere er kulturelt set beslægtet med asiatiske eskimo-grupper snarere end med dem i Nordamerika. Deres sprog, sibirisk yupik (også kendt som centralsibirisk yupik), er det eneste sprog, der tales af folk på begge sider af Beringsstrædet, og det viser tydeligst deres fortsatte forbindelse med eskimogrupper i Sibirien.”