SNCC-arbejdere møder Oginga Odinga

December 1963

Den 21. december 1963 tog det amerikanske udenrigsministerium den kenyanske indenrigsminister Jaramogi Oginga Odinga med på rundrejse i forskellige dele af USA forud for hans fremmøde i FN, hvor Kenya skulle blive det 113. medlem. Ministeriet ønskede især, at han skulle besøge Atlanta, der dengang var kendt som “byen, der havde for travlt til at hade”, for at demonstrere racemæssige fremskridt i USA. De sortes protester havde fået verdensomspændende opmærksomhed. Odinga havde kritiseret USA for dets systematiske diskrimination af afroamerikanere og havde forsvaret Kenyas beslutning om at søge venskabelige forbindelser med østblokken såvel som med vestlige stater.

Atlanta var naturligvis næsten fuldstændig segregeret. Og da Oginga nåede Georgia, gik udenrigsministeriet bevidst uden om SNCC’s hovedkvarter i Atlanta. Da SNCC’s eksekutivsekretær Jim Forman hørte om hans ankomst, lykkedes det ham at arrangere et møde med den kenyanske leder på Peachtree Manor Hotel, et af de få hoteller i byen, der ikke var segregeret.

“Hr. Odinga hilste på os i lobbyen med et varmt smil,” husker SNCC-medarbejder Judy Richardson. “Han var elegant klædt i en lang, flydende, traditionel buba, havde en holdning, der var virkelig kongelig, og talte bedre engelsk end jeg.” SNCC-medarbejderne vidste ikke meget om Kenya, selv om “Mau Mau”-opstanden eller “Land and Freedom Movement” var nået ud til mange af dem via sorte aviser.

SNCC-medlemmer, der sidder i et Toddle House i centrum af Atlanta, 1963, crmvet.org

SNCC-medlemmer sidder i et Toddle House i centrum af Atlanta, 1963, crmvet.org

Under deres tid sammen talte Odinga om Kenyas befrielsesbevægelses historie og deres søgen efter at opnå frihed. SNCC-medarbejdere diskuterede deres arbejde med vælgerregistrering i Syden. I dette første møde med en afrikansk leder beundrede SNCC-arrangørerne i høj grad Oginga Odingas ærlige og ærlige natur. Mødet blev afbrudt med et par frihedssange, som f.eks. “We Shall Overcome”. Bagefter besluttede SNCC-gruppen at diskutere mødet på en Toddle House-café ved siden af hotellet, men efter at have taget plads blev de nægtet betjening. Derfor fandt der en improviseret sit-in sted.

Atlanta-politiet gik ned på restauranten og arresterede demonstranterne og slæbte nogle af dem i fængsel. Mens han var fængslet, skrev SNCC-medlem Matthew Jones en sang, som senere skulle blive indspillet af SNCC Freedom Singers, kaldet “Oginga Odinga”. Sangen fortalte om gruppens besøg hos hr. Odinga, idet den kombinerede omkvædet “Freedom Now” med “Uhuru”, swahili-ordet for frihed.

Ifølge Mary King “var dette møde faktisk den første konkrete kontakt mellem den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og de nyopståede afrikanske stater og befrielsesbevægelser, der var ved at opstå”. Efter dette møde søgte SNCC-aktivisterne i stigende grad aktivt efter allierede uden for USA’s grænser for at få støtte. De satte også spørgsmålstegn ved det amerikanske militærs tilstedeværelse i forskellige dele af verden.

SNCC’s vedtagelse af solidaritet med koloniserede folk rundt om i verden hjalp arrangørerne med at udvide deres tankegang om kampen for social forandring, hvilket førte SNCC til at udfordre og lægge pres på den føderale regering for at gøre en ende på uretfærdighed og undertrykkelse på flere fronter rundt om i verden. Som Matthew Jones bemærkede: “Det er en sjov ting med ordet frihed. Det er ligegyldigt om det er swahili, japansk, kinesisk, engelsk eller fransk, det har en vis klang.”

FacebooktwitterpinteresttumblrmailFacebooktwitterpinteresttumblrmail

Kilder

Guy og Candie Carawan, eds., Sing for Freedom: The Story of the Civil Rights Movement Through Its Songs (Bethlehem, PA: Sing Out Publications, 1990), 124.

Charles E. Cobb, Jr., This Nonviolent Stuff’ll Get You Killed: How Guns Made the Civil Rights Movement Possible (Durham and London, Duke University Press, 2016), 136-137.

Judy Richardson, “SNCC: My Enduring ‘Circle of Trust’,” Hands on the Freedom Plow: Personal Accounts by Women in SNCC, redigeret af Faith Holsaert, et al. (Urbana: University of Illinois Press, 2010), 352-353.

Mary King, Freedom Song: A Personal Story of the 1960s Civil Rights Movement (New York: William Morrow & Company, 1987), 164-171.

Brenda Gayle Plummer, In Search of Power: African Americans in the Era of Decolonization, 1956-1974 (New York: Cambridge University Press, 2013), 130-131.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.