Myokarditis er betændelse i hjertemusklen, og perikarditis er betændelse i slimhinden uden for hjertet. I begge tilfælde forårsager kroppens immunsystem betændelse enten for at forsøge at slippe af med infektionen eller som reaktion på en anden udløsende faktor. Ved reumatoid arthritis og de andre ikke-infektiøse sygdomme reagerer kroppen på en eller anden udløsende faktor med en unormal eller overdreven reaktion fra kroppens immunsystem.
Immunsystemet sender hvide blodlegemer, kaldet lymfocytter og makrofager, for at reagere på den udløsende faktor (infektion eller ikke-infektiøs udløsende faktor). De hvide blodlegemer kan angribe hjertemusklen og undertiden ødelægge hjertecellerne, når de forsøger at ødelægge de indtrængende (virus, der lever inde i hjertecellerne, bakterier eller svampe) eller en anden udløser. Giftlignende stoffer frigives fra cellerne og forstyrrer hjertemusklens evne til at presse sig sammen (trække sig sammen). Endnu vigtigere er det, at beskadigede hjertemuskelceller selv kan blive til antigener, dvs. forbindelser, der udløser en større immunrespons. Dette respons kan resultere i endnu mere skade på hjertemuskelcellerne.
Inflammation
Inflammationens sværhedsgrad og bivirkninger afhænger af den præcise årsag. Ved nogle vira er der kun en mild betændelse i slimhinden uden for hjertemusklen (perikarditis), der forårsager en vis væskeansamling og symptomer som f.eks. skarpe brystsmerter, der kan være værre, mens man ligger ned. Lejlighedsvis kan væskeansamlingen være ret stor, så hjertet ikke kan pumpe godt. Dette gælder især, hvis årsagen til perikarditis er en bakterie snarere end en virus.
Somme gange skyldes betændelse en virus, som angriber hjertemusklen (myokarditis). Hjertemusklen kan blive yderligere skadet, når kroppens immunsystem forsøger at komme af med virussen. Når for mange hjertemuskelceller bliver beskadiget, kan hjertemusklen blive alvorligt svækket, så hjertet ikke kan pumpe effektivt. Processen kan være hurtig og kan føre til døden. Mere almindeligt er det, at hjertet begynder at helbrede sig selv. Hvis der kun er få døde celler, kan hjertet blive helt eller i det mindste delvist forbedret. Hjertemusklen heler ved at ændre døde celler til arvæv. Arvæv trækker sig ikke sammen og kan ikke hjælpe hjertet med at pumpe. Hvis der dannes tilstrækkeligt arvæv, kan der opstå kongestiv hjertesvigt (hjertets manglende evne til at pumpe nok blod til at opfylde kroppens behov).
Hvad forårsager myokarditis eller perikarditis?
Myokarditis eller perikarditis kan opstå på grund af en inflammatorisk sygdom i kroppen som f.eks. reumatoid arthritis (JRA), systemisk lupus erythematosus, dermatomyositis, Kawasaki-sygdom, reumatisk feber eller andre ikke-infektiøse sygdomme. De kan også opstå som følge af en infektion (virus-, bakterie- eller svampeinfektion) i hjertet.
Hvordan diagnosticeres myokarditis eller perikarditis?
Diagnosticering af myokarditis er svær, fordi den ligner så mange andre sygdomme. Diagnosen stilles først ved hjælp af en anamnese og en fysisk undersøgelse af en læge. En fysisk undersøgelse kan vise en hurtig hjertefrekvens, et unormalt blodtryk og en hurtig vejrtrækning, en unormal undersøgelse af hjertet og lungerne og undertiden en forstørret lever.
Svært få laboratorie- eller blodprøver giver et hurtigt svar. Særlige undersøgelser som røntgen af brystet, elektrokardiogram og ekkokardiogram kan hjælpe med at stille diagnosen. Nogle gange tages der blodprøver for at hjælpe med at vise tilstedeværelsen eller årsagen til betændelse.
Myokarditis kan bedst diagnosticeres ved at undersøge et lille stykke hjertemuskel i et mikroskop. Prøver af hjertemusklen tages med et bioptom, et tyndt, fleksibelt rør med små skærekæber i spidsen. Bioptomet indføres gennem en blodåre i patientens hals og placeres i hjertet. Når bioptomet er på plads, udtager det meget små hjertemuskelprøver til analyse.
Perikarditis kan bedst diagnosticeres med ekkokardiografi, der viser væske omkring hjertet. Nogle gange indføres en nål i området omkring hjertet for at få en prøve af væsken til analyse.
En læge ser derefter på alle disse ting for at stille diagnosen.
Hvad er symptomerne på myokarditis eller perikarditis?
Symptomer på feber (et almindeligt symptom på betændelse), udslæt, diarré, træthed, unormal hjerterytme, åndenød, brystsmerter og svimmelhed eller besvimelse kan forekomme. Nogle af disse er symptomer på kongestivt hjertesvigt; der kan dog være andre årsager.
Hvordan behandles myokarditis eller perikarditis?
I nogle tilfælde er betændelsen en del af en anden sygdom som f.eks. reumatoid arthritis, og behandling af den primære sygdom vil også behandle hjertet. Andre gange er det så mildt, at der ikke behøver at blive gjort noget. I mere alvorlige tilfælde anvendes antiinflammatoriske lægemidler som aspirin eller steroider. Der findes andre lægemidler, som også kan anvendes, men som ikke har vist sig at virke rigtigt. En af disse lægemidler er intravenøst gammaglobulin.
Ud over behandling af betændelsen kan det være nødvendigt at give understøttende behandling, f.eks. medicin, der får hjertet til at pumpe bedre, indtil det heler. I meget alvorlige tilfælde af myokarditis med et meget svagt hjerte kan det være nødvendigt med maskiner for at hjælpe hjertet med at pumpe. Ved perikarditis kan det, hvis mængden af væske, der ophobes omkring hjertet, er ret stor, være nødvendigt at fjerne den med en nål eller operere for at åbne foringen omkring hjertet og lade den løbe ud.
Læs mere om vores Cardiac Critical Care.
Hvad er de langsigtede virkninger Myokarditis eller perikarditis?
Med de fleste typer perikarditis er udsigterne meget gode, efter at betændelsen er aftaget, og infektionen er blevet behandlet, hvis det er nødvendigt. I nogle tilfælde er der tilbagefald af perikarditis, men det er mere almindeligt med en underliggende inflammatorisk sygdom.
Med myokarditis afhænger udsigterne af den underliggende årsag. Det er umuligt at forudsige, i hvilken kategori et nyt tilfælde af myokarditis vil falde ind i. Hvis det skyldes en inflammatorisk sygdom i kroppen, er udsigterne for hjertet normalt gode, da det reagerer på behandling af inflammationen. Nogle årsager til myokarditis har tendens til at forsvinde med tiden uden behandling, f.eks. reumatisk feber eller Kawasaki-sygdom.
Med visse typer virus kan der opstå skader på hjertet, selv om hjertet normalt forbedres delvist, hvis ikke helt. Hvis hjertet kun er let beskadiget, kan det være nødvendigt med meget få begrænsninger i aktivitet, medicinering eller opfølgning. Hvis der er tale om mere alvorlige skader, kan det være nødvendigt med mere medicin. Hvis hjertet er blevet alvorligt beskadiget, kan der være behov for flere lægemidler for at hjælpe hjertet med at pumpe bedre, men i sidste ende kan det blive nødvendigt med en hjertetransplantation.