Hjemmelavet hytteost i si… tilsæt salt og spis
Når jeg skal bruge mælk, køber jeg altid en liter, men jeg er sjældent færdig med den, før den begynder at blive sur.
Hvorfor ikke købe en halv gallon?
Om der er meget lille forskel i pris, plus at jeg ved, at jeg alligevel skal lave hytteost.
Jeg plejede at blive forbløffet over, at sur mælk giver den bedst smagende hytteost, man nogensinde har fået. I øvrigt behøver man ikke bruge surmælk, man kan bruge frisk mælk.
For nylig spurgte venner efter opskriften, så da jeg alligevel skal skrive den ned, besluttede jeg mig for at sætte den i dette indlæg, så alle kan se den og kan henvise til den fra tid til anden, hvis det er nødvendigt.
Ingredienser
1 halv gallon mælk – ¾ kop eddike eller ½ kop citronsaft
½ gallon mælk – 3/8 kop eddike eller ¼ kop citronsaft
1 kvart mælk – 3 spiseskefulde eddike eller 2 spiseskefulde citronsaft
Anvisninger
Varme mælk i en gryde til 120°F (eller en hvilken som helst temperatur op til 180°F)
Hæv fra varmen og rør eddike eller citronsaft i
Rør indtil der dannes ostemasse (et minut eller to)
Køl af og si (afkøling kun for at undgå at blive brændt, ikke vigtigt for ost)
Skyl evt. med koldt vand, men ikke nødvendigt, medmindre du vil køle hurtigere
tilsæt salt efter smag
Mange måder at lave din egen hytteost på
Der er flere måder at lave hytteost på, med varme og syre, med enzymet rennin eller med bakterielle ostekulturer. Jeg gør det med syre.
Jeg bruger normalt eddike. Du kan bruge den slags du vil, men til hytteost bruger jeg den simple hvide eddike.
Du kan også bruge citronsaft.
Af alle de opskrifter, jeg har set gennem årene, kan du bruge skummetmælk eller sødmælk, og det er ligegyldigt, om mælken er pasteuriseret eller er rå. Jeg har set advarsler om ikke at bruge ultrapasteuriseret mælk, fordi mælkeproteinerne måske ikke binder sig til ostemassen.
Jeg har lavet hytteost ved at opvarme mælken overalt fra så lavt som 120°F hele vejen op til 180°F og kan ikke se nogen stor forskel. Jeg formoder, at den højere temperatur ville dræbe eller i det mindste bremse eventuelle bakterier, der forårsagede, at mælken blev sur, men for de fleste mennesker er bakterierne (eller gæren) alligevel ikke skadelige.
Jeg bruger et termometer, men du kan gætte dig frem til temperaturen, da alt mellem 120°F og 180°F ser ud til at virke. Mælken vil begynde at blive skummende, efterhånden som den opvarmes. Ved højere temperaturer vil den begynde at klistre fast til gryden, hvis du ikke rører konstant. Endnu en grund til at vælge den lavere temperatur.
Ostemasse dannes efter tilsætning af eddike eller citronsaft
Når mælken når den ønskede temperatur, tages den af varmen, og eddike eller citronsaft røres i. Rør, indtil mælkens faste stoffer klumper sammen. Klumperne er hytteostens ostemasse.
De fleste opskrifter kræver ¾ kop eddike eller 8 spiseskefulde citronsaft til 1 gallon mælk, så juster derefter (der er 16 spiseskefulde pr. kop, så det viser, at citronsaft er en stærkere syre).
Lad ostemasse og valle (væsken kaldes valle) køle af og hæld den gennem osteklæde eller på gammelt tyndt viskestykke. Jeg bruger gamle viskestykker, fordi jeg har masser af dem. Jeg skyller blot håndklædet og vasker og genbruger det igen.
Det fungerer bedst, hvis håndklædet eller osteklædet støttes i en si, som placeres over en skål eller gryde for at fange vallen.
Hvor meget hytteost laves?
Jeg har aldrig tænkt på at veje hytteosten før, men i går aftes lavede jeg 286 gram af ca. 1/3 gallon mælk.
Det svarer til lidt over 10 ounces, altså ca. 30 ounces pr. gallon.
Hæld ikke valle ned i afløbet. Valle kan også bruges som bouillon til at tilsætte til supper eller brød, men husk, at du har tilsat eddike eller citronsaft til den. Hvis du ikke spiser det, kan du lægge det på din kompostbunke eller i haven eller på græsset. Bedre brugt som gødning end at tilføje til kloakken for at blive renset.