Trods alle tobaksbekæmpelsesindsatser synes reduktionen i rygningsprævalensen i Belgien – ligesom i de fleste andre lande i Vesteuropa – at være gået i stå i løbet af det sidste årti. Årlig overvågning af rygning blandt stikprøver, der er repræsentative for den belgiske befolkning (i alderen 15-75 år), viser, at rygeprævalensen i den seneste periode 2011-2015 har ligget på omkring 25 %. Mange rygere hævder, at de har til hensigt at holde op med at ryge, og mange forsøger faktisk at holde op med at ryge, men langt de fleste af dem har ikke held med det. Af dem, der vælger at forsøge at holde op uden hjælp (ved hjælp af “viljestyrke” alene), er der typisk ikke mere end 3-5 %, der er abstinente 6-12 måneder senere . De rygere, der vælger medicinsk godkendte hjælpemidler til rygestop, herunder rygestopmedicin (som f.eks. Varenicline), nikotinerstatningsterapi (NRT) og/eller adfærdsrådgivning, fordobler eller tredobler i bedste fald deres chancer for succes på lang sigt . I den seneste analyse af UK National Health Stop Smoking Services’ langtidsresultater viste f.eks. ikke mere end 8 % af klienterne (hvoraf de fleste havde modtaget en kombination af adfærdsrådgivning plus NRT eller rygestopmedicin) kulilte (CO)-valideret rygestop efter 1 år .
Denne fiasko for traditionel tobakskontrol kan til dels hænge sammen med, at det endelige mål er at udrydde enhver form for tobaks- og nikotinbrug. Dette mål er måske ikke opnåeligt og er måske heller ikke ønskeligt for mange rygere. Skadesreduktion ved tobaksrygning (THR) – som tilskynder til substitution af alternativer med lav risiko – kan være et levedygtigt alternativ for de rygere, der ikke kan eller ønsker at ophøre med alt forbrug af tobak og/eller nikotin. Ligesom andre nikotinprodukter med lav risiko, f.eks. røgfri tobak (f.eks. svenske sole), kan elektroniske cigaretter (e-cigs) være et nyttigt redskab til THR.
E-cigs undgår helt forbrænding af organisk materiale (f.eks. tobak) og dermed de fleste af de giftige og kræftfremkaldende kemikalier, der er til stede i cigaretrøg. En systematisk gennemgang af Burstyn af den nuværende viden om den kemiske sammensætning og den toksikologiske profil af e-cig-aerosoler viser, at de skadelige bestanddele af tobaksrøg, herunder kræftfremkaldende stoffer, enten er fraværende eller, hvis de er til stede, i niveauer, der for det meste ligger under 1 % af de niveauer, der typisk findes i cigaretrøg, mens de vigtigste kemikalier, der er fremherskende i eller unikke for e-cig-damp, ikke er blevet forbundet med nogen alvorlig risiko . Burstyn (s. 12) konkluderede således, at “den nuværende viden om kemien af forurenende stoffer i væsker og aerosoler i forbindelse med elektroniske cigaretter tyder på, at der ikke er noget bevis for, at dampning medfører inhalerbar eksponering for disse forurenende stoffer på et niveau, der ville give anledning til foranstaltninger til reduktion af eksponeringen i henhold til de standarder, der anvendes til at sikre sikkerheden på arbejdspladserne”. I samme ånd kommer gennemgange af undersøgelser af den kliniske sikkerhed ved (kortvarig) eksponering for e-cig-aerosoler til den konklusion, at der på nuværende tidspunkt ikke er beviser for (irreversible) skadelige virkninger af brugen af e-cigs på åndedræts- eller hjerte-kar-systemet, at virkningerne af dampning uden rimelig tvivl er betydeligt mindre skadelige end virkningerne af rygning, og at e-cigs sandsynligvis heller ikke udgør mere end mindre sundhedsrisici i absolut forstand. Da e-cigaretter har været udbredt i mindre end et årti, er der dog uundgåeligt fortsat en vis usikkerhed om de sundhedsmæssige virkninger af langvarig brug af e-cigaretter. , se også .
For at e-ciggen kan være nyttig som et THR-redskab, er det vigtigt at påvise ikke blot, at den faktisk er et nikotintilførselsprodukt med lav risiko, men også at den accepteres af (nuværende) rygere, og at den er effektiv med hensyn til reduktion eller ophør med at ryge. De første resultater vedrørende disse spørgsmål er lovende. E-cigs synes at vinde bred accept og en betydelig markedspenetration blandt rygere, i det mindste i de lande, hvor e-cigs med nikotin er let tilgængelige. Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse er ca. 10 % af den samlede EU-befolkning på 15 år og derover (ca. 43 mio. mennesker) rygere eller tidligere rygere, som bruger eller nogensinde har prøvet e-cigaretter. Heraf rapporterer 14 %, at de er holdt helt op med at ryge, og 21 % rapporterer, at de har reduceret deres rygning, mens 13 % rapporterer, at de er holdt op med at ryge, men er begyndt igen. I absolutte tal svarer disse Eurobarometer-tal til ca. 6 mio. rygestop, 9 mio. rygestopreduktioner og 5,5 mio. “midlertidige rygestop” blandt rygere, der bruger eller nogensinde har prøvet e-cigaretter. Ifølge de seneste ASH-data har ca. 59 % af alle rygere i Storbritannien nogensinde prøvet en e-cig, og 18 % (2,6 mio. voksne) bruger i øjeblikket e-cigs (ca. 2 ud af 5 brugere er nu tidligere rygere og 3 ud af 5 er nuværende rygere eller “dobbeltbrugere”), hovedsagelig for at reducere den mængde, de ryger (dobbeltbrugere), eller for at forblive afholdende fra tobaksrygning (rygestoppere).
Der er også tegn på, at læger og tobaksrådgivere, der vælger at gribe ind for at hjælpe med at holde op med at ryge, kan fremme e-cigs. Dette er bestemt ikke uvæsentligt: I en nylig undersøgelse foretaget af Phillips (n = ca. 20 000) blandt amerikanske dampentusiaster (medlemmer af Consumer Advocates for Smoke-free Alternatives Association (CASAA)) rapporterede f.eks. ca. 1 ud af 5 enten “at være blevet interesseret i e-cigs i første omgang på grund af råd fra en sundhedsperson”, eller “at en sundhedsperson frivilligt anbefalede at prøve e-cigs, selv om vedkommende allerede brugte dem eller overvejede det”. I et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) i New Zealand, udført af Bullen og kolleger, blev der foretaget en sammenligning mellem effektiviteten af e-cigs og nikotinplastre til rygestop hos rygere, der ønskede at holde op med at ryge . Efter 6 måneder var 7 % af deltagerne helt afholdende fra tobakscigaretter med e-cigs med nikotin, 6 % med nikotinplastre og 4 % med “placebo” (ingen nikotin) e-cigs. I et andet RCT i Italien tilbød Caponnetto og kolleger rygere, der ikke havde til hensigt at holde op med at ryge, enten nikotinholdige e-cigs eller e-cigs uden nikotin . Efter 12 måneder var antallet af rygestop henholdsvis 11 % og 4 %. Det er vigtigt at bemærke, at disse tidligere prospektive forsøg og RCT’er anvendte e-cigaretter med lukkede systemer, som nu er forældede og underpræsterende i forhold til de nuværende modeller. Et nyere RCT af Adriaens, Van Gucht, Declerck og Baeyens og en prospektiv kohorteundersøgelse af Polosa et al. vurderede effektiviteten af bedre fungerende e-cigs med åbent system hos flamske og italienske rygere (henholdsvis), der ikke havde til hensigt at holde op, og observerede biologisk verificerede rygestoprater hos 21-36 % af alle deltagere 6-8 måneder efter interventionens start og en reduktion i rygning på mindst 50 % hos yderligere 23-30 % af deltagerne. Endelig blev der i en anden undersøgelse af Polosa og kolleger, der var rettet mod en noget anderledes population af rygere, som var naive med hensyn til e-cigaretter, men som tydeligvis var interesserede i dem, en prospektiv undersøgelse i den virkelige verden af førstegangsbesøgende i vape-butikker i Italien, konstateret en rygestoprate efter 12 måneder på hele 41 %, mens yderligere 25 % af kunderne reducerede deres rygning med mindst 50 % . Alt i alt er det i flere kliniske forsøg og i en undersøgelse i den virkelige verden blevet påvist, at brugen af e-cigs er forbundet med rygestop og reduktion af rygning.
Der findes imidlertid mange misforståelser af både risici og muligheder ved e-cigs både i den almindelige befolkning og blandt læger, og sidstnævnte synes at være noget tilbageholdende med at anbefale brugen af dem til deres patienter. Indtil videre har en undersøgelse af Kandra, Ranney, Lee og Goldstein målt holdninger til e-cigs blandt læger i North Carolina, der behandler voksne rygere. Omkring to tredjedele af de deltagende læger mente korrekt, at e-cigs mindsker risikoen for kræft, når de bruges i stedet for at ryge cigaretter, og et tilsvarende antal var enige i, at e-cigs er et nyttigt hjælpemiddel til rygestop. Ikke desto mindre var det kun 35 %, der rent faktisk anbefalede en e-cig til deres rygende patienter. På samme måde fandt Steinberg, Giovenco og Delnevo, at to tredjedele af et tilfældigt udvalg af amerikanske læger, der deltog i en webbaseret undersøgelse om patient- lægekommunikation vedrørende e-cigaretter, rapporterede, at patienterne spurgte om e-cigaretter, mens ikke mere end 30 % af lægerne rapporterede, at de havde anbefalet e-cigaretter som et hjælpemiddel til rygestop. I en anden undersøgelse foretaget af Pepper, Gilkey og Brewer viste det sig, at kun 1 ud af 4 amerikanske børnelæger og familielæger, der yder primær pleje til unge, ville anbefale e-cigaretter til deres unge patienter som et rygestopredskab. Hvis de blev spurgt, ville mindre end halvdelen af disse læger fortælle deres rygende patienter, at de mener, at e-cigaretter er mindre skadelige end cigaretter.
Resultaterne fra en national undersøgelse i USA 2012-2013 er i overensstemmelse med disse observationer hos læger: Kun 51 % af den almindelige befolkning mente, at e-cigaretter er mindre skadelige end cigaretter ; forfatterne konkluderede, at der er en stor uoverensstemmelse mellem de videnskabelige beviser og den almindelige befolknings opfattelser, når det drejer sig om reduktion af tobaksskader. Det samme mønster er blevet bekræftet i Storbritannien, hvor resultaterne af den seneste undersøgelse fra Action on Smoking and Health viser, at kun 45 % af den almindelige befolkning mener, at e-cigaretter er mindre (30 %) eller meget mindre (15 %) skadelige end cigaretter, mens kun 12 % af de nuværende rygere mener, at e-cigaretter er meget mindre skadelige, og 25 % mener, at e-cigaretter er mere eller lige så skadelige som rygning.
I den aktuelle undersøgelse sammenlignede vi to grupper af sundhedspersoner i Flandern med hensyn til deres holdninger og risikoopfattelser vedrørende e-cigs, nemlig registrerede tobaksrådgivere, der har fået en uddannelse og er certificeret som “tabakologer”, og praktiserende læger (GPs). Som referencepunkt rapporterer vi også de data, der er opnået i en stikprøve af medlemmer af offentligheden.Fodnote 1 Ud over at måle den generelle opfattelse af skadevirkningerne ved brug af e-cigs i forhold til rygning af tobakscigaretter fik vi også oplysninger om deres overbevisninger om kræft-, hjerte-kar- og åndedrætsrisici og om de vanedannende egenskaber ved dampning. Vi vurderede også holdninger til mulige “gateway-effekter” og “renormalisering” af rygning, deres holdning til salg af e-cigs til mindreårige, brugen af e-cigs på lukkede offentlige steder og e-cigs’ potentiale som et redskab til rygestop.