Tansu Çiller, (født 1946 i Istanbul, Tyrkiet), tyrkisk økonom og politiker, som var Tyrkiets første kvindelige premierminister (1993-96).
Çiller blev født i en velhavende familie i Istanbul. Efter at have taget eksamen fra Bosporus-universitetet med en grad i økonomi fortsatte hun sine studier i USA, hvor hun tog en kandidatgrad fra universiteterne i New Hampshire og Connecticut og gik på Yale University. Çiller vendte tilbage til Tyrkiet for at undervise og blev som 36-årig landets yngste fuldmægtig professor. Sammen med sin mand formåede hun at samle omkring 60 millioner dollars gennem ejendomsspekulation.
Çiller blev medlem af det regerende parti Den Sande Vejparti (Doğru Yol Partisi; DYP) i 1990. Året efter blev hun valgt ind i parlamentet og blev udnævnt til økonomiminister i premierminister Süleyman Demirels koalitionsregering. Selv om hun gik ind for en større privatisering af statsejede virksomheder og et budget i balance, var det i hendes tid som økonomiminister, at statsgælden steg voldsomt, og landet blev nedgraderet i sin internationale kreditvurdering. På trods af disse problemer blev Çiller valgt til at erstatte Demirel som premierminister i 1993. Da hun overtog magten, stod Çiller over for øget kurdisk uro i det sydøstlige Tyrkiet og det presserende behov for at reducere statens udgifter.
I parlamentsvalget i december 1995 førte Necmettin Erbakan Velfærdspartiet (Refah), et islamistisk parti, til sejr. Da det viste sig vanskeligt for Erbakan at danne en koalition, indvilligede Çillers DYP og Moderlandspartiet (Anavatan) imidlertid i at samarbejde i et forsøg på at blokere islamisterne fra magten. Çiller og hendes rival, moderlandets leder Mesut Yılmaz, blev enige om at rotere premierministerposten, hvor Yılmaz skulle sidde først. Koalitionen faldt dog hurtigt fra hinanden, og Erbakan fik en ny chance. Denne gang var det Velfærdspartiet og Çillers DYP, der blev enige om et partnerskab, hvor Çiller og Erbakan skulle skiftes til at være premierminister. Selv om den tyrkiske nationale lovgivende forsamling bekræftede den usandsynlige koalition, fik frygten for, at Velfærdspartiet forsøgte at islamisere landet, snart militæret til at tvinge Erbakan til at træde tilbage, og det blev Yılmaz og ikke Çiller, der blev valgt til at danne en ny koalition. Çiller blev genvalgt som DYP’s leder i 1999, men efter at partiet klarede sig dårligt ved valget i 2002, trådte hun tilbage.