Ten ting, du bør vide om majs og hvede

Når kalenderen vender til den 16. oktober, er det tid til at fejre Verdensfødevaredagen. På International Maize and Wheat Improvement Center (CIMMYT) bringer vi et par fakta, som du bør vide om majs og hvede, to af verdens vigtigste afgrøder.

Abonner på vores e-mailopdateringer for at holde dig opdateret om den seneste forskning og nyheder.

Billioner af mennesker spiser majs og hvede.

Hvede spises af 2,5 milliarder mennesker i 89 lande. Omkring 1 milliard af dem lever for mindre end 1,90 dollar om dagen og er afhængige af hvede som deres hovedføde.

Majs er den foretrukne basisfødevare for 900 millioner fattige forbrugere og den vigtigste fødevareafgrøde i Afrika syd for Sahara.

I henhold til tal fra 2017 dyrkes majs på 197 millioner hektar. Hvede dækker 218 millioner hektar, et areal, der er større end Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien tilsammen. Den samlede årlige høst af disse to afgrøder udgør ca. 1,9 milliarder tons korn.

En lille pige spiser en frisklavet roti, mens kvinderne i hendes familie forbereder flere, i hendes hjem i landsbyen Chapor i distriktet Dinajpur i Bangladesh. (Foto: S. Mojumder/Drik/CIMMYT)
En lille pige spiser en frisklavet roti, mens kvinderne i hendes familie forbereder mere, i hendes hjem i landsbyen Chapor i Dinajpur-distriktet i Bangladesh. (Foto: S. Mojumder/Drik/CIMMYT)

Ud af de 300.000 kendte spiselige plantearter er der kun tre, der står for ca. 60 % af vores kalorier og proteiner: majs, hvede og ris.

Omkring 300.000 af plantearterne på Jorden kunne spises, men mennesket spiser blot 200 arter globalt set.

Omkring 75 % af verdens fødevarer stammer fra kun 12 planter og 5 dyrearter. Faktisk kommer mere end halvdelen af vores protein og kalorier fra planter fra kun tre arter: majs, ris og hvede.

Bønder Kanchimaya Pakhrin og hendes nabo Phulmaya Lobshan luger risfrøbedet, der er sået med maskine i Purnabas, Kanchanpur, Nepal. (Foto: P. Lowe/CIMMYT)
Bønder Kanchimaya Pakhrin og hendes nabo Phulmaya Lobshan luger risfrøbedet, der er sået med maskine i Purnabas, Kanchanpur, Nepal. (Foto: P. Lowe/CIMMYT)

CIMMYT forvalter menneskehedens mest forskelligartede samlinger af majs og hvede.

Organisationens kimplasmabank, også kendt som en frøbank, er i centrum for dens forskning i afgrødeforædling. Dette bemærkelsesværdige, levende katalog over genetisk diversitet består af over 28.000 unikke frøsamlinger af majs og 150.000 af hvede.

Fra sine forædlingsprogrammer sender CIMMYT hvert år en halv million frøpakker til 800 partnere i 100 lande. Sammen med forskere og landmænd udvikler og fremmer centret også mere produktive og præcise dyrkningsmetoder og værktøjer til majs- og hvedededyrkning, der sparer penge og ressourcer som jord, vand og gødning.

Hylder fyldt med majsfrøprøver udgør den aktive samling af majs i Wellhausen-Anderson Plant Genetic Resources Center i CIMMYT's globale hovedkvarter i Texcoco, Mexico. Bankens katastrofesikre funktioner omfatter tykke betonvægge og nødstrømsanlæg. (Foto: Xochiquetzal Fonseca/CIMMYT)
Hylder fyldt med majsfrøprøver udgør den aktive samling af majs i Wellhausen-Anderson Plant Genetic Resources Center i CIMMYT’s globale hovedkvarter i Texcoco, Mexico. Bankens katastrofesikre funktioner omfatter tykke betonvægge og nødstrømsanlæg. (Foto: Xochiquetzal Fonseca/CIMMYT)

Majs og hvede er afgørende for en omlægning af det globale fødevaresystem.

I 2010 tegnede landbruget sig for omkring en fjerdedel af de globale drivhusgasemissioner.

Højtydende og klimaresistente majs- og hvedesorter er sammen med en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne en vigtig komponent i den bæredygtige intensivering af fødevareproduktionen, der er nødvendig for at omdanne det globale fødevaresystem.

Miguel Ku Balam (til venstre) fra delstaten Quintana Roo i Mexico dyrker det traditionelle mesoamerikanske milpa-system. Mit efternavn Ku Balam betyder
Miguel Ku Balam (til venstre) fra delstaten Quintana Roo i Mexico dyrker det traditionelle mesoamerikanske milpa-system. “Mit efternavn Ku Balam betyder ‘Jaguar-gud’. Jeg kommer fra maya-kulturen”, forklarer han. “Vi mayaer dyrker milpaen for at kunne forsørge os selv. Vi gør det ikke som en forretning, men snarere som en del af vores kultur – noget vi har arvet fra vores forældre.” (Foto: Peter Lowe/CIMMYT)

Vi skal øge udbyttet af majs og hvede for fortsat at kunne brødføde verden.

I år 2050 vil der være omkring 9,7 milliarder mennesker på jorden. For at imødekomme den stigende efterspørgsel fra en voksende befolkning og ændrede kostvaner skal majsudbyttet stige med mindst 18 % og hvedeudbyttet med 15 % inden 2030 på trods af varmere klimaer og mere uregelmæssig nedbør.

Bønder går gennem en hvedemark i Lemo-distriktet i Etiopien. (Foto: P. Lowe/CIMMYT)
Bønder går gennem en hvedemark i Lemo-distriktet, Etiopien. (Foto: P. Lowe/CIMMYT)

Klimasmart landbrug giver højere udbytter med færre drivhusgasemissioner.

I årtiers forskning og anvendelse af forskere, rådgivningsmedarbejdere, maskinspecialister og landmænd har man perfektioneret metoder, der bevarer jord- og vandressourcerne, forbedrer udbyttet under varmere og tørrere forhold og reducerer drivhusgasemissionerne og forureningen i forbindelse med majs- og hvedededyrkning i Afrika, Asien og Latinamerika.

Kumbirai Chimbadzwa (til venstre) og Lilian Chimbadzwa står på deres mark, hvor de dyrker dækafgrøder med grøn gødning. (Foto: Shiela Chikulo/CIMMYT)
Kumbirai Chimbadzwa (til venstre) og Lilian Chimbadzwa står på deres mark, hvor de dyrker dækafgrøder med grøn gødning. (Foto: Shiela Chikulo/CIMMYT)

Fuldkornshvede er godt for helbredet.

En udtømmende gennemgang af forskningen om kornsorter og sundhed har vist, at det er gavnligt for menneskers sundhed at spise fuldkorn, såsom fuldkornsbrød og andre ekstraordinære kilder til kostfibre, og at det er forbundet med en reduceret risiko for kræft og andre ikke-smitsomme sygdomme.

I henhold til denne undersøgelse er forbruget af fuldkorn forbundet med en lavere risiko for koronarsygdomme, diabetes, hypertension, fedme og generel dødelighed. Spisning af hele og raffinerede kornsorter er gavnligt for hjernens sundhed og er forbundet med reduceret risiko for forskellige typer kræft. Der er også dokumentation for, at gluten- eller hvedefri diæter ikke i sig selv er sundere for den brede befolkning og faktisk kan udsætte den enkelte for risiko for ernæringsmæssige mangler.

Hele hvedebrød. (Foto: Rebecca Siegel/Flickr)
Hele hvedebrød. (Foto: Rebecca Siegel/Flickr)

Biofortificeret majs og hvede bekæmper “skjult sult.”

“Skjult sult” er mangel på vitaminer og mineraler. Mere end 2 milliarder mennesker verden over er for fattige til at have råd til en varieret kost og kan ikke få nok vigtige næringsstoffer fra deres basisfødevarer.

For at hjælpe med at løse dette problem fremmer CIMMYT – sammen med HarvestPlus og partnere i 18 lande – mere end 60 majs- og hvedesorter, hvis korn indeholder mere af de vigtige mikronæringsstoffer zink og provitamin A. Disse biofortificerede sorter er vigtige i kampen mod “skjult sult”.

En undersøgelse fra 2015, der blev offentliggjort i The Journal of Nutrition, viste, at vitamin A-biofortificeret orange majs forbedrer de visuelle funktioner hos børn betydeligt, f.eks. nattesynet. (Foto: Libby Edwards/HarvestPlus)
En undersøgelse fra 2015, der blev offentliggjort i The Journal of Nutrition, viste, at vitamin A-biofortificeret orange majs forbedrer de visuelle funktioner hos børn, f.eks. nattesynet, betydeligt. (Foto: Libby Edwards/HarvestPlus)

53 millioner mennesker nyder godt af tørketolerant majs.

Tørketolerant majs udviklet af CIMMYT og partnere ved hjælp af konventionel forædling giver mindst 25 % mere korn end konventionelle sorter under tørre forhold i Afrika syd for Sahara – det svarer i gennemsnit til 1 ton mere korn pr. hektar.

Disse sorter dyrkes nu på næsten 2,5 millioner hektar, hvilket skønnes at komme 6 millioner husstande eller 53 millioner mennesker til gode.

En undersøgelse viser, at tørketolerante majssorter kan give landmandsfamilier i Zimbabwe 9 måneders ekstra mad uden ekstra omkostninger.

10. Kvalitetsproteinmajs er med til at reducere underernæring blandt børn.

Kvalitetsproteinmajs, der blev udviklet af CIMMYT i 1970’erne og 1980’erne og hædret med Verdensfødevareprisen i 2000, har et øget indhold af lysin og tryptofan, essentielle aminosyrer, der kan bidrage til at reducere underernæring hos børn, hvis kost i høj grad er afhængig af majs.

To piger spiser biofortificeret majs i Mukushi, Zambia. (Foto: Silke Seco/DFID)
To piger spiser biofortificeret majs i Mukushi, Zambia. (Foto: Silke Seco/DFID)

Har du nydt dette? Tilmeld dig vores e-mailopdateringer for at holde dig opdateret om den seneste forskning og de seneste nyheder om majs- og hvedelandbrug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.