Når Edwards blev færdiguddannet, spillede hun i ni sæsoner i udlandet, hvor hun delte tiden mellem Vicenza – Italien, Nagoya – Japan, Spanien (Dorna Godella) og Frankrig (Tarbes og Valenciennes). I denne periode fortsatte hun også med at optræde i internationale konkurrencer.
Efter sæsonen i 1994 blev hun i USA for at træne til sin fjerde olympiske deltagelse ved de olympiske sommerlege i 1996. Edwards blev udvalgt til at aflægge deltagernes ed ved åbningsceremonien i Atlanta (åbningsceremonien fandt sted på hendes 32-års fødselsdag). Hun blev udnævnt til årets sportskvinde i 1996 (i holdkategorien) af Women’s Sports Foundation.
Hun deltog for USA i internationale konkurrencer i alt 19 gange. Hendes hold vandt 14 guldmedaljer.
I 1984 sendte USA sit landshold til William Jones Cup-konkurrencen 1984 i Taipei, Taiwan, for at træne før de olympiske lege. Holdet slog let hvert af de otte hold, de spillede mod, og vandt med et gennemsnit på knap 50 point pr. kamp. Edwards scorede i gennemsnit 5,5 point pr. kamp.
Edwards er den første kvindelige basketballspiller, der har deltaget i fem OL-kampe. Hun er sammen (med australieren Andrew Gaze) den tredje basketballspiller, der har deltaget ved fem OL sammen med puertoricaneren Teófilo Cruz og brasilianeren Oscar Schmidt.
Hun har også den unikke ære at være den yngste guldmedaljevinder i kvindebasketball (20 år i 1984) og den ældste guldmedaljevinder i kvindebasketball (36 år i 2000).
Hun kom med på et rekordstort femte olympisk basketballhold og vandt en fjerde guldmedalje sammen med sin bronzemedalje. Hun vendte tilbage til Europa i 2002.
Edwards blev udpeget til det hold, der repræsenterede USA ved William Jones Cup-turneringen i 1987 i Taipei, Taiwan. Holdet vandt alle syv kampe og vandt dermed guldmedaljen i turneringen. Edwards førte holdet i scoring med 23 point mod Kina. USA vandt guldkampen med et enkelt point over Sydkorea, hjulpet af Edwards vigtige frikast med et minut tilbage af kampen. Hun var holdets næstbedste scorer med 12,4 point pr. kamp i løbet af de syv kampe og blev udnævnt til all-tournament-holdet. Året efter, i 1988, blev Edwards også udnævnt til Jones Cup-holdet. USA’s hold var ikke lige så succesfuldt med et resultat på 3-2, men det var nok til at sikre sølvmedaljen. Hun scorede i gennemsnit 15,4 point pr. kamp og førte dermed sit hold i scoring.
Edwards var medlem af USA’s kvindelige panamerikanske hold, der vandt guld i 1987 i Indiana, og af det hold, der vandt bronze i 1991 i Havana, Cuba.
Edwards var medlem af USA’s landshold ved verdensmesterskaberne i 1990, der blev afholdt i Kuala Lumpur, Malaysia. Holdet vandt sine kampe i den indledende runde forholdsvis let, hvor den tætteste af de tre første kampe var en sejr på 27 point over Tjekkoslovakiet. Derefter stod de over for Cuba, et hold, der havde slået USA i opvisningskampe kun få uger tidligere. Det amerikanske hold tabte ved halvleg, men kom tilbage og vandt 87-78. Edwards ramte fire af sine fem trepunktsforsøg og scorede 32 point, sammen med fem steals. USA-holdet var bagud ved halvleg mod Canada i deres næste kamp, men kom tilbage og vandt let med 95-70. Efter en let kamp mod Bulgarien mødte USA-holdet Tjekkoslovakiet igen, og endte med at opnå et næsten identisk resultat, idet de vandt 87-59. I titelkampen vandt USA-holdet guldmedaljen med 88-78. Edwards førte holdet i scoring og assists, idet han i gennemsnit scorede 21,9 point pr. kamp og registrerede 24 assists i løbet af turneringen.
Edwards blev udnævnt til USA’s landshold og deltog i verdensmesterskaberne i 1994, der blev afholdt i juni 1994 i Sydney, Australien. Holdet blev trænet af Tara VanDerveer, og vandt de første seks kampe, da de mødte Brasilien. I en tæt omstridt kamp med mange scoringer ramte Brasilien ti ud af ti frikast i det sidste minut for at sikre sig en sejr på 110-107. USA vandt en tæt finalekamp mod Australien med 100-95 og vandt dermed bronzemedaljen. Edwards havde det næsthøjeste scoringsgennemsnit på holdet med 12,7 point pr. kamp.
Hun har også rekorden for point i en basketballkamp for kvinder i USA med 46.