Baggrund: Det er verdensomspændende anerkendt, at den fremtidige levering af sundhedspleje kræver en reorganisering af levering af pleje, med øget empowerment og engagement af patienterne sammen med kvalificeret sundhedspersonale, der leverer tjenester, der er koordineret på tværs af sektorer og organisationer, der leverer sundhedspleje. Teknologi kan være et middel til at skabe en sammenhængende, samskabende, personcentreret metode til at yde sundhedspleje til personer med en eller flere langvarige lidelser (LTC’er). Det er endnu ikke afgjort, hvordan der kan indføres en ny plejemodel, som understøtter Verdenssundhedsorganisationens (WHO) intentioner om integreret personcentreret pleje.
Formål: At designe, afprøve og teste gennemførligheden af en model for sundhedspleje for personer med LTC baseret på en samskabende, iterativ og trinvis proces på en måde, der anerkender behovet for personcentreret pleje og omfavner brugen af digital teknologi.
Metoder: Den overordnede forskningsmetode var inspireret af aktionsforskning og anvendte en agil, iterativ tilgang. I 2012 blev der etableret et levende laboratorium i en dansk kommune, som gav mulighed for frihed til at redesigne sundhedsplejeprocesser. Som det første skridt blev en bred gruppe af interessenter samlet for at skabe et layout for omorganisering af tjenester og udvikling af teknologi, baseret på etablerede principper for innovativ håndtering af mennesker med kroniske lidelser. De næste tre trin var (1) et proof of concept i 2012, (2) en pilotundersøgelse og (3) en gennemførlighedsundersøgelse fra 2013 til 2015, hvor i alt 93 patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) blev indskrevet. Borgerne fik en tabletbaseret løsning til fjernopfølgning og kommunikationsformål samt adgang til et 24/7 respons- og koordinationscenter, der koordinerede både virtuel og face-to-face støtte til KOL-behandling. I trin fem blev den oprindelige model udvidet med elementer, der understøtter kontinuitet i plejen. Fra efteråret 2013 blev 1102 skrøbelige ældre personer inkluderet og fik tilbudt to yderligere tjenester: et udgående akut lægeteam og en lokal subakut sengefunktion.
Resultater: På baggrund af resultaterne fra den iterative proces og udviklende teknologi og arbejdsgangsløsninger foreslår vi en robust og gennemførlig model, der kan danne ramme for udvikling af løsninger til støtte for et aktivt liv med en eller flere LTC’er. Den resulterende Epital Care Model (ECM) består af seks faser og tjener som en skabelon for, hvordan en digitalt forbedret sundhedstjeneste kan leveres baseret på patienternes medicinske behov. Modellen er udformet som et proaktivt, forebyggende og overvågende sundhedssystem, der inddrager den enkelte i forvaltningen af sin egen sundhedstilstand.
Konklusioner: ECM er i overensstemmelse med WHO’s rammer for integrerede sundhedsydelser med fokus på mennesker og kan tjene som en ramme for udvikling af nye teknologier og udgøre en skabelon for fremtidig reorganisering.