poslam_1950
Originalt uploadet af Al Q.
Jeg har et par teenagere og en præ-teenager derhjemme. Det er noget lort at være teenager. At være forælder til en teenager er lige så surt. Men dette indlæg handler ikke om alt det. Jeg føler ikke, at jeg kan tilføje meget mere om emnet forældreskab til teenagere.
Startup-virksomheder er som børn for mig. Vi har en masse af dem i vores portefølje. Og jeg elsker dem alle lige meget, selv om nogle af dem er lige gode elever, der aldrig kommer i problemer, og andre er de dårlige elever, som man ved kunne gøre så meget mere, hvis de bare prøvede lidt hårdere.
Startups kommer ud af livmoderen med den samme lyse, skinnende og håbefulde optimisme, som børn gør. De udvikler sig hurtigt, lærer at gå, at tale, bliver større, bliver til rigtige mennesker, og så rammer de deres grimme pubertetsperiode. De begynder at tvivle på sig selv, de får bumser, de bliver distraheret af andre ting, og de begynder at hade dig, og du begynder at hade dem. Selv om du stadig elsker dem.
Jason hørte et knald i går. Men det var en bums, der sprang, ikke en boble, der sprang.
Det er sandt, at vi har fået nogle problemer på Wall Street. Faktisk har vi nogle problemer i vores økonomi her i USA, som rækker ud over subprime-røget. Vi har i årevis haft store budgetunderskud på finansloven og handelsunderskud her i USA. Clinton løste den finanspolitiske situation kortvarigt, men Bush bragte os tilbage til at bruge mere, end vi får ind. Dollaren er ikke ønsket. Der er mange andre steder, hvor globale investorer kan placere deres penge i disse dage. Og det gør de.
Men disse problemer er ikke det, der er galt med web 2.0-virksomhederne. Jeg er uenig med Jason i, at problemerne på Wall Street kommer til at påvirke internetannonceudgifterne og VC-finansieringen. Vi befinder os midt i en massiv flytning af annoncekroner fra ikke-målbare medier til målbare medier. Annoncevæksten vil måske aftage eller stoppe, men bevægelsen fra de traditionelle medier til de nye medier vil ikke aftage. Og venturekapitalfondene har rejst så mange penge, at de ikke vil holde op med at investere lige foreløbig.
Det, vi ser i web 2.0, er vækstsmerter. De fleste af disse web 2.0-virksomheder blev startet i ’04, ’05 og ’06, og de er nu vokset til virksomheder med masser af ansatte, masser af investeret kapital og masser af løfter. Og det er på tide at begynde at vise noget for alle disse investeringer og løfter. Nogle vil gøre det nemt. De er de studerende, der får topkarakterer, og som har succes uden besvær. Andre vil kæmpe. De er de børn, der har brug for hjælp, opmærksomhed og kærlighed. Og nogle vil bare slå teltet sammen og tage hjem. Heldigvis har jeg ikke en børneanalogi for den slags virksomheder.
I går så vi Dave Sifry træde tilbage som administrerende direktør for Technorati. Technorati har eksisteret i lang tid. De har haft en masse løfter. Jeg bruger stadig tjenesten hver dag. Men det er klart, at Technorati er et af de børn, der driver en til vanvid. Hvorfor er tjenesten ikke mere pålidelig? Hvorfor er den sværere at bruge efter de seneste revisioner? Hvorfor ønsker jeg, at nogen ville bygge en bedre musefælde? Dave og resten af Technorati-bestyrelsen gør nok det rigtige ved at lede efter en ny leder. Det er den mest almindelige recept for grimme teenageår.
Men jeg tror ikke, at det er en kur mod grimme teenageår at smide grundlæggeren ud og sætte en ny leder til at lede virksomheden. Jeg tror, at man bare er nødt til at gå igennem denne fase, uanset hvem der leder virksomheden. Man er nødt til at se tvivlen i øjnene, man er nødt til at indrømme, at nogle af de ting, man har gjort, var forkerte, man er ofte nødt til at skære ned på ambitionerne og fokusere på de små ting, der virker. Det kræver lederskab. Hvis stifteren og teamet omkring ham/hende kan levere dette lederskab, er det bedst. Hvis det kræver en ny person, må du hellere være sikker på, at du har fundet den rette person. For den eneste ting, der vil forvandle grimme ungdomsår til noget meget værre, er en ny leder, der er en fiasko.
Jason har nok ret i, at resten af året ikke bliver særlig sjovt i web 2.0-land. Næste år kan bringe mere af de samme vækstsmerter. Der vil ske en omvæltning. Dårlige virksomheder baseret på dårlige ideer vil lukke ned. Nogle har allerede gjort det. Men jeg tror, at denne fase af den teknologiske revolution, som vi kalder web 2.0, vil vokse til et vidunderligt voksenliv. Jeg satser på det.