The war-time urban development of Damascus: The war-time urban development of Damascus: How the geography- and political economy of warfare affects housing patterns

I foråret 2019 er den syriske borgerkrig gået ind i sit ottende år. Selv om de tungeste kampe har fundet sted andre steder, er Damaskus stærkt påvirket af den igangværende konflikt. For det første er store dele af den østlige og sydlige udkant af byen stærkt beskadiget eller ødelagt. For det andet er tilstrømningen af internt fordrevne personer stor, hvilket har resulteret i et meget anspændt boligmarked i de uskadte kvarterer. For det tredje har krigstidens politiske økonomi ændret de offentlige og private aktørers rolle i den fysiske planlægning og boligforsyningen. Denne artikel viser, hvordan krigens geografi- og politiske økonomi har påvirket boligmønstre og boligpraksis i Damaskus under borgerkrigen. De empiriske resultater er baseret på satellitbilleder, politiske dokumenter og en undersøgelse blandt eksperter og studerende inden for fysisk planlægning. Resultaterne viser, at den formelle reaktion på boligkrisen består i en styrkelse af den eksisterende autoritære neoliberale planlægningsmodel. Denne model har resulteret i opførelsen af uoverkommelige luksuriøse showcaseprojekter på symbolske steder. Den uformelle reaktion på boligkrisen er mere udtalt. Alternative boligstrategier som f.eks. selvbyggeri, familieboliger, husbesættelser og fremleje er blevet mere populære, da den formelle reaktion ikke giver øjeblikkelig hjælp til krigsramte husstande. Brugen af alternative boligstrategier er koncentreret i de eksisterende uformelle bosættelser. Dette tyder på, at borgerkrigen forværrer boligfattigdommen, men også bidrager til stigende niveauer af socioøkonomisk segregation.