En øget følsomhed over for tvetydige, usikre trusler – eller en hypervigilant frygt for det ukendte – ligger til grund for de fleste angstbaserede psykopatologier ifølge en ny undersøgelse fra University of Illinois i Chicago (UIC). Resultaterne fra november 2016 blev offentliggjort i denne uge i Journal of Abnormal Psychology.
Forskerne fandt, at en bred vifte af angstlidelser – herunder panikforstyrrelser, social angstlidelse og specifikke fobier – alle deler en fælles reaktion på generaliserede følelser af ængstelse og forhøjet reaktivitet udløst af uforudsigeligheden af tvetydige trusler. I konsekvensbeskrivelsen for denne undersøgelse sagde forskerne:
“Denne undersøgelse tyder på, at personer med aktuelle, frygtbaserede internaliserende forstyrrelser udviser overdreven forventningsangst som reaktion på usikker eller tvetydig trussel.
“Resultaterne tyder også på, at dette ikke er tilfældet for personer med nødlidelser/miseriøse forstyrrelser, da de viste sig at udvise relativt normale reaktioner på usikker trussel. Reaktionen på usikker trussel kan være en vigtig neurobiologisk faktor, der adskiller frygtbaserede fra nødlidelser/miseri.”
For eksempel, når en person er overfølsom over for risikoen for at opleve en usikker trussel, kan han eller hun tilbringe hele dagen i en tilstand af frit svævende angstkatastrofe om noget dårligt, der kunne ske for ham eller hende baseret på en ukendt enhed.
Disse resultater er særligt gribende på et tidspunkt, hvor der er så meget frygtbaseret retorik, der giver næring til en kollektiv tilstand af usikkerhed og frygt for det ukendte. Den gode nyhed er, at resultatet af denne forskning kan føre til mere effektive behandlinger, der er rettet mod den fælles rod i frygtbaseret psykopatologi.
I en erklæring til University of Illinois Chicago sagde Stephanie Gorka, forskningsassistentprofessor i psykiatri og klinisk psykolog i UIC College of Medicine og korresponderende forfatter på denne undersøgelse om de fælles rødder af frygtbaseret psykopatologi:
“Det er det, vi kalder forventningsangst. Det kunne være noget som ikke at vide præcis, hvornår din læge vil ringe med testresultater … Vi kan måske en dag åbne klinikker, der fokuserer på at behandle den underliggende fælles neurobiologi for patientens symptomer i stedet for individuelle diagnoser. En behandling eller et sæt af behandlinger, der fokuserer på følsomhed over for en usikker trussel, kunne resultere i en mere effektfuld og effektiv måde at behandle en række angstlidelser og symptomer på.”
Paniklidelser er et perfekt eksempel på anticiperende angst. Når en person konstant er ængstelig over det uforudsigelige i, hvornår og hvor han eller hun kan få et panikanfald; frygten for selve frygten bliver det største problem. Frygten for at få et panikanfald i offentligheden kan få en person til at blive agorafobisk og aldrig bevæge sig væk fra ”sikre steder”. Dette kan skabe en nedadgående spiral af social isolation, depression og lammelse i forhold til at udføre instrumentelle aktiviteter i det daglige liv (IADL’s).
DET GRUNDLÆGGENDE
- Hvad er frygt?
- Find en terapeut for at bekæmpe frygt og angst
Anekdotisk set brød en af mine veninder den onde cirkel, hvor hendes frygt for panikanfald forhindrede hende i at udføre dagligdags aktiviteter, ved altid at have en Xanax ved hånden. Der gik efterhånden år uden et panikanfald (eller uden at hun nogensinde skulle tage et benzodiazepin), simpelthen fordi hun vidste … hvis en uventet stimuli udløste et panikanfald, kunne hun blot gribe ned i lommen efter et beroligende middel og kvæle angsten i opløbet, før den blev ukontrollerbar. Dette gav hende ro i sindet og en følelse af kontrol, hvilket reducerede den tvetydige trussel om at få et panikanfald til at forstyrre hendes daglige liv.
På den anden side producerer forudsigelige trusler her og nu typisk en meget håndgribelig og instinktiv kamp-eller-flygt-reaktion, der har en klar udløser – som f.eks. en gøende hund, der jagter dig ned ad gaden – som aftager, når den antagonistiske trussel er forsvundet, eller der er fundet en løsning på den potentielle konflikt.
Det er desværre sådan, at frygten for det ukendte og usikkerheden ved tvetydige trusler ofte projiceres på ukendte grupper udenfor, som måske deler andre overbevisninger end din “ingruppe”. Jeg tog fat på dette emne i to tidligere Psychology Today-blogindlæg: “Din hjerne kan lære at indleve sig i eksterne grupper” og “Hvorfor bliver nogle nabolag ekstremt homogeniserede.”)
Fear Essential Reads
Uforudsigelighed og tvetydige trusler kan fremkalde viscerale frygtbaserede reaktioner
For den nylige undersøgelse om frygtbaseret psykopatologi målte Gorka og kolleger undersøgelsesdeltagernes øjenblinkreaktioner på et forudsigeligt og uforudsigeligt mildt elektrisk stød til hans eller hendes håndled.
Studiet deltagere varierede fra 18 til 65 år. Enogfyrre kontrolpersoner havde ingen nuværende eller tidligere diagnoser af psykopatologi. Af de øvrige deltagere: 25 led af en større depressiv lidelse; 29 med generaliseret angstlidelse; 41 med social angstlidelse; og 24 med en anden specifik fobi.
Forskerne målte styrken af øjenblink ved hjælp af en særlig elektrode under hver deltagers øjne. Forskerne sammenlignede styrken af blinkene som reaktion på toner leveret under det forudsigelige stød med øjenblink, der opstod under det uforudsigelige stød.
Gorka et al. fandt, at deltagere med social angstlidelse eller en specifik fobi blinkede meget stærkere under de uforudsigelige stød. Deltagere uden en psykisk diagnose, større depressiv lidelse eller generaliseret angstlidelse blinkede mindre intenst under uforudsigelige stød.
Interessant nok er øjenblinkreaktioner forankret i lillehjernen (latin for “lille hjerne”), som er ansvarlig for finjusteret motorisk kontrol og er sæde for muskelhukommelse. Nyere undersøgelser har også fundet stærke bånd mellem lillehjernen, autismespektrumforstyrrelser (ASD), posttraumatisk stresslidelse (PTSD), følelsesregulering og kreativ kapacitet.
For at fremkalde øjenblinkning under chokopgaven hørte deltagerne korte, akustiske toner via hovedtelefoner. Som Gorka forklarede: “Uanset hvem du er, eller hvad din mentale sundhedsstatus er, vil du blinke som reaktion på tonen. Det er en naturlig refleks, så alle gør det, uden undtagelse.”
Baseret på disse resultater konkluderede Dr. K. Luan Phan, professor i psykiatri og UIC-direktør for forskningsprogrammet for humør- og angstlidelser og seniorforfatter på undersøgelsen:
“Vi klassificerer så mange forskellige humør- og angstlidelser, og hver har sit eget sæt retningslinjer for behandling, men hvis vi bruger tid på at behandle deres fælles karakteristika, vil vi måske gøre bedre fremskridt.
“Viden om, at følsomhed over for usikker trussel ligger til grund for alle de frygtbaserede angstlidelser, tyder også på, at lægemidler, der hjælper med specifikt at målrette denne følsomhed, kunne bruges eller udvikles til at behandle disse lidelser.”
Hvilken rolle spiller lillehjernen i frygtfremkaldt frysning?
Når jeg føler mig tilbøjelig til at krølle mig sammen i fosterstilling og gemme mig under dynen for at undgå tvetydige trusler, tvinger jeg mig selv til at snøre mine kondisko og se verden i øjnene via robust fysisk aktivitet. For mig er det at vælge at gribe dagen og “tage flugten” gennem aerob træning at bryde den lammende kraft af forventningsangst ved at få mig til at føle, at jeg er hersker over min skæbne.
Igennem hele min levetid har daglig fysisk aktivitet styrket mit mod til at “dræbe dragen” af mine egne frygtbaserede psykopatologier direkte. Hvis du er tilbøjelig til frygtbaseret angst, kan motion måske også være noget inden for dit kontrolområde, der fungerer som et eliksir til at minimere din frygt for det ukendte?
Hvordan bryder regelmæssig fysisk aktivitet cyklussen af frygtfremkaldt lammelse? I 2014 opdagede neurovidenskabsfolk på University of Bristol en unik hjernevej, som de mener er roden til dyrs og menneskers universelle reaktion på at fryse på plads, når vi er bange. Deres revolutionerende undersøgelse afdækkede en kæde af neurale forbindelser, der stammer fra lillehjernen.
Mere specifikt fandt forskerne, at de neurale substrater, der ligger til grund for frygtfremkaldt frysning, stammer fra en periaqueduktal grå-cerebellar forbindelse. (Cerebellar er søsterordet til cerebral og betyder “relateret til eller placeret i lillehjernen”).
I deres forsøg fandt forskerne fra Bristol, at en reel – eller indbildt – truende stimulus aktiverede periaqueduktale grå-cerebellære neurale netværk, som fik kroppen til automatisk at fryse på plads. De mener, at en bedre forståelse af, hvordan disse centrale neurale baner, der er forankret i lillehjernen, fungerer, kan bringe os tættere på at udvikle effektive behandlinger for følelsesmæssige lidelser som panikanfald, fobier og generel angst.
Anekdotisk ved jeg fra livserfaring og coaching af andre, at regelmæssig fysisk aktivitet – herunder en kombination af forskellige intensiteter af aerob træning, styrketræning og mindfulness-meditation/yoga – alle engagerer lillehjernen på dynamiske måder.
Baseret på min forståelse af cerebral-cerebellar strukturel og funktionel konnektivitet, har jeg en fornemmelse af, at fysisk træning kan være et værdifuldt lægemiddelfrit værktøj til bekæmpelse af angstbaseret psykopatologi. Dette er blot et kvalificeret gæt. Når det er sagt, vil regelmæssig fysisk aktivitet utvivlsomt styrke din modstandsdygtighed, chutzpah og Sisu til at møde reel og imaginær frygt for “boogieman”, der manifesterer sig i forskellige tvetydige former og usikre trusler med dristighed.
Stay tuned for mere om dette spændende emne og empiriske beviser, der tilbyder nye videnskabeligt baserede måder at bryde cyklussen af frygtfremkaldt lammelse og frit svævende angst for det ukendte.