Urmia-søen er en endorheisk saltsø i Irans Aserbajdsjan, Iran og nær Irans grænse til Tyrkiet. Søen ligger mellem provinserne Øst-Aserbajdsjan og Vest-Aserbajdsjan i Iran, og vest for den sydlige del af Det Kaspiske Hav. I sin fulde størrelse var den den største sø i Mellemøsten og den sjettestørste saltvandssø på Jorden med et overfladeareal på ca. 5.200 km2, 140 km lang, 55 km bred og 16 m dyb. Søen er skrumpet til 10 % af sin tidligere størrelse på grund af opdæmning af de floder, der løber ud i den, og pumpning af grundvand fra området.
Urmia-søen er sammen med sine engang ca. 102 øer beskyttet som nationalpark af det iranske miljøministerium.
I øjeblikket er søen opkaldt efter provinshovedstaden Urmia, oprindeligt et assyrisk navn, der betyder vandpyt. I begyndelsen af 1930’erne blev den dog kaldt Rezaiyeh-søen efter Reza Shah Pahlavi. Efter den iranske revolution i slutningen af 1970’erne blev søen omdøbt til Urmia. Dens oldpersiske navn var Chichast (der betyder “glitrende” – en henvisning til de glitrende mineralpartikler, der er suspenderet i søens vand og findes langs dens bredder). I middelalderen blev den kendt som Kabuda-søen (Kabodan), der kommer fra ordet for “azurblå” på persisk eller kapuyt på armensk. Dens latinske navn var Lacus Matianus, så den omtales i nogle tekster som Lake Matianus eller Lake Matiene.
Lokalt omtales søen på persisk som Daryache-ye Orumiye; på aserbajdsjansk som Urmu gölü, og på kurdisk som Wermy. Det traditionelle armenske navn er Kaputan tsov, bogstaveligt talt “blå sø”.
Der findes flere oplysninger på Wikipedia
Vi fortsætter vores tur rundt i verden i 2017 og ser i dag på Orumiyeh-søen eller Urmia-søen. Denne lavvandede sø ligger i det nordvestlige Iran, vest for Det Kaspiske Hav. Den er ca. 145 km lang med en gennemsnitlig bredde på 48 km og indtager en del af et fladt bassin, der er omsluttet af bjerge og ligger i en højde på mere end 1.200 m. Søen tilføres vand fra radiale vandløb af betydelig størrelse, men den har ingen udløb. Det høje saltindhold forhindrer fisk i at leve i søen. Det meste af søen er omfattet af en nationalpark. Søen adskiller to af de vigtigste byer i regionen, Tabriz og Urmia, og der blev i 1970’erne påbegyndt et projekt om at bygge en bro over søen. Dette projekt blev opgivet i 1979, men genoptaget i begyndelsen af 2000’erne, og broen stod færdig i 2008.
På grund af den høje fordampning (fra 600 mm til 1.000 mm om året) er Urmia-søen blevet mindre i mange år. Dens vand anses for at være helbredende, især mod gigt.
I disse billeder, der er optaget af Landsat 5 og 8-satellitterne med et tidsvindue (før/efter) på 27 år, har vi til formål at vise, hvordan den dramatiske reduktion i søens størrelse fra 1989 til i dag. Vi kan tydeligt se denne ændring i søens størrelse i sammenligningen og se de højopløste billeder for at få et overblik over den fulde indvirkning på søen.
Et andet formål med disse billeder er at fremme muligheden for at downloade Landsat-data via ESA-portalerne, hvor billeder, der optages hver dag, stilles til rådighed i næsten realtid for brugerne og det videnskabelige samfund.
Landsat-dataprodukter i fuld opløsning er frit tilgængelige til øjeblikkelig download på:
- LANDSAT-8 portal
- LANDSAT 1-7 portal
Se storformat slider
Se Landsat 5 TM billede i høj opløsning (JPG 1.4 MB)
Se Landsat 8 OLI-billede i høj opløsning (JPG 1 MB)
| Tekniske oplysninger om det originale billede | |
|---|---|
| Produkt: | Geo Tiff-format |
| Satellit/Sensor: | Landsat 5 TM og Landsat 8 OLI |
| Opløsning: | 30 meter |
| Dækkeevne: | 180 x 180 KM |
| Acq. Dato: | 07. juli 1989 og 14. november 2016 |
| Båndkombination anvendt til at skabe dette billede: | 3, 2, 1 (R-G-B) og 4, 3, 2 (R-G-B) Synlige farvelag |
Bag til toppen