US EPA

Gennem en kombination af strategisk planlægning, projektgennemførelse og besparelsesindsats har EPA været i stand til at reducere vandintensiteten i de seneste år.

EPA’s vandforvaltningsplaner

Vandforvaltningsplaner hjælper de enkelte faciliteter med at fastsætte mål for vandbesparelse på lang og kort sigt. EPA har i øjeblikket 27 underskrevne vandforvaltningsplaner, der beskriver den bedste forvaltningspraksis for 30 forskellige faciliteter.

Læs mere om EPA’s vandforvaltningsplaner.

Top 10 vandforvaltningsteknikker

Nedenfor er de 10 bedste vandforvaltningsteknikker, som EPA har implementeret for at reducere vandforbruget på faciliteter i hele agenturet.

  1. Måler/måler/forvalter
  2. Optimerer køletårne
  3. Udskift toiletarmaturer
  4. Eliminér single-pass-køling
  5. Brug vand-Smart landskabspleje og vanding
  6. Mindske brugen af vand til temperering af dampsterilisatorer
  7. genbruge laboratoriekulturvand
  8. kontrollere drift af omvendt osmoseanlæg
  9. Genoprette regnvand
  10. Genoprette luftbehandlerkondensat

Måle/måle/forvalte

Måling og måling af anlæggets vandforbrug er med til at analysere besparelsesmuligheder. Dette sikrer også, at udstyret kører korrekt og vedligeholdes korrekt for at hjælpe med at forhindre vandspild fra lækager eller mekanisk udstyr, der ikke fungerer korrekt.

Foto af et køletårn

Et køletårn på EPA’s Environmental Science Center i Fort Meade, Maryland

Optimer køletårne

Køletårne sørger for aircondition til laboratorier og er store vandforbrugere. Køletårns drift kan optimeres ved omhyggeligt at kontrollere forholdet mellem udledt vand (blowdown) og fordampet vand. Forholdet mellem fordampning og afblæsning kaldes koncentrationscyklus. For at opnå maksimal vandeffektivitet bør køletårne drives ved seks eller flere koncentrationscyklusser. Måling af det vand, der ledes ind i og udledes fra køletårnet, sikrer, at køletårnet fungerer korrekt, og kan hjælpe med at identificere lækager eller andre funktionsfejl.

  • Miljøforskningscentret i Fort Meade, Maryland, sparede 530.000 gallon vand og ca. 1.800 dollars ved at reducere nedblæsningen i køletårnet.

Udskift toiletarmaturer

Det amerikanske energiministerium fastsatte føderale standarder for vandeffektivitet i 1990’erne. Inden da havde de fleste EPA-faciliteter ineffektive sanitetsarmaturer. Toiletterne brugte f.eks. 3,5 gallon pr. skyl (gpf). Næsten alle EPA-laboratorier har siden da installeret vandbesparende armaturer, hvoraf mange har fået EPA’s WaterSense®-mærke for effektivitet og ydeevne. Disse omfatter:

  • Nye toiletter med en gennemstrømningshastighed på 1,28 eller 1,6 gpf.
  • WaterSense-mærkede urinaler med en gennemstrømning på 0,5 gpf eller mindre.
  • WaterSense-mærkede brusehoveder med en gennemstrømning på 2,0 gallon pr. minut (gpm) eller mindre.

Vandhaneluftere med en gennemstrømning på 0,5 gpf eller mindre.

Vandhaneluftere med en gennemstrømning på 0.5 gpm, hvilket er langt under den føderale standard på 2,2 gpm, er også blevet installeret i de fleste laboratorier.

Eliminer Single-Pass Cooling

Single-Pass Cooling cirkulerer en kontinuerlig strøm af vand kun én gang gennem systemet til køleformål, før det går ned i afløbet. EPA bestræber sig på at eliminere single-pass-køling i sine laboratorier. I stedet har faciliteterne luftkølede eller recirkulerende kølevandssystemer.

  • The National Vehicle and Fuel Emissions Laboratory i Ann Arbor, Michigan, erstattede sit single-pass-kølesystem med et recirkulerende kølevandssløjfe. Dette reducerede vandforbruget med 80 procent og sparede laboratoriet for 24,8 millioner gallon vand og 235.000 dollars om året.

Brug vandsmarte landskabs- og vandingsanlæg

Plantning af hjemmehørende og tørketolerante plantearter minimerer behovet for supplerende vanding. Vandforbruget i landskabet kan også reduceres med 10 til 20 procent ved at få foretaget en vandingsvandrevision. EPA udvælger fagfolk, der er certificeret gennem et WaterSense-mærket program. WaterSense-mærkede vejrbaserede vandingsregulatorer eller jordfugtighedssensorer bruges til kun at vande, når planterne har brug for det.

Kontrol af vand fra dampsterilisatorer

Dampsterilisatorer bruger kølevand til at temperere dampkondensatudledningen fra sterilisatoren til laboratorieafløbet. Mange ældre sterilisatorer udleder en kontinuerlig strøm af tempereringsvand til afløbet, selv når det ikke er nødvendigt. EPA har eftermonteret sterilisatorer med et kit til kontrol af tempereringsvand eller erstattet gamle dampsterilisatorer med modeller, der kun tilfører tempereringsvand, når der er behov for det.

  • The Western Ecology Division Laboratory i Corvallis, Oregon, har installeret kontrolventiler til kontrol af tempereringsvand på sine sterilisatorer. Dette har sparet ca. 1,5 millioner galloner vand og 6.000 til 9.000 dollars om året.

Genbrug af laboratoriekulturvand

Luftfoto af EPA's Mid-Continent Ecology Division Laboratory og kysten af Lake Superior

EPA’s Mid-Continent Ecology Division Laboratory pumper vand fra Lake Superior i Duluth, Minnesota.

Flere EPA-laboratorier har brug for vand til akvatisk kulturforskning. I nogle tilfælde pumpes kulturvand til laboratorieprøvetanke fra lokale vandområder som f.eks. søer eller bugter. Det ledes derefter ud i kloakken eller behandles og returneres til vandområdet.

  • Mid-Continent Ecology Division Laboratory i Duluth, Minnesota, bruger ca. 35 til 40 gallon pr. minut af Lake Superior-vand til laboratorieforskning.

Kontrol af omvendt osmoseanlægs drift

Op til 10 procent af et laboratoriums vandforbrug kan relateres til den flertrins proces med at generere deioniseret (DI) renset vand gennem omvendt osmose (RO). Der kan opnås vandbesparelser ved omhyggeligt at regulere genereringen af renset vand i forhold til laboratoriets behov og sikre, at systemerne er dimensioneret i overensstemmelse hermed.

  • EPA’s Environmental Science Center i Fort Meade, Maryland, sparer ca. 1,5 millioner gallon vand og mere end 5.000 dollars i årlige vandomkostninger ved at reducere DI/RO-systemets drift fra 24 timer om dagen til 12 timer om dagen.

Gendanne regnvand

Skematisk oversigt over et regnvandsgenvindingssystem på taget overlejret på EPA's laboratorium

Se en større version af dette billede.
Et system til genvinding af regnvand på taget på EPA’s Region 7 Science and Technology Center i Kansas City, Kansas

Genvindingssystemer opfanger regnvand fra taget og omdirigerer det til en opbevaringstank. Dette vand bruges til at skylle toiletter, forsyne køletårne og vanding af landskabet.

  • Region 7 Science and Technology Center i Kansas City, Kansas, har indarbejdet et topmoderne regnvandsgenvindingssystem på taget, som har potentiale til at spare laboratoriet for mere end 300.000 gallon vand om året.

Genvinding af kondensvand fra luftbehandlingsanlæg

Luftbehandlingsanlæg producerer kondensvand fra kølespiralerne. Mange EPA-laboratorier opsamler dette vand til brug som vand til køletårnet.

  • Laboratoriet i Region 4 Science and Ecosystem Support Division i Athens, Georgia, opsamler 400.000 gallon kondensat fra tre luftbehandlingsaggregater på taget og leder det videre til anlæggets køletårn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.