Vækststop

Vækststop opstår, når der opstår skade på vækstpladen som følge af et brud. Der er mange årsager, der kan forårsage vækststop, herunder:

  • Trauma
  • Infektion
  • Stråling
  • Vaskulær skade
  • Tumorer
  • Metabolisk Forstyrrelser
  • Iatrogene sygdomme
  • Dysplasi

Vækstpladen (eller physis) er placeret ved enderne af lange knogler (f.eks.f.eks. lårbenet, skinnebenet) hos børn og unge. Hver af disse knogler har to vækstplader i hver ende af knoglen. I barndommen er vækstpladerne “åbne” i den forstand, at der er et hul, hvor der dannes ny knogle. Det er her, væksten finder sted i løbet af barndommen. På et tidspunkt i ungdomsårene lukker vækstpladerne sig, og hullet forsvinder. På dette tidspunkt vil knoglerne ikke længere vokse i længde. Når der er skader på vækstpladen, kan det medføre, at vækstpladen (eller dele af den) lukker for tidligt og danner en knoglebro, der er kendt som en “bar”.”

Der findes forskellige kategoriseringer af vækststop, afhængigt af graden og placeringen af stoppet:

  • Partiel vs. Komplet
  • Perifer vs. central vs. langstrakt
Eksempel på perifert vækststop (A), centralt vækststop (B) og langstrakt vækststop (C)

I et komplet vækststop er en tilstrækkelig stor del af vækstpladen lukket, og knoglen vil ikke længere vokse. Der vil så opstå en længdeforskel i lemmerne, hvis størrelse afhænger af alderen på tidspunktet for vækststoppet.

I et delvist vækststop er en mindre del af vækstpladen lukket, og der kan opstå en deformitet, hvis specifikke karakter afhænger af placeringen af vækststoppet. Ved et perifert vækststop resulterer en asymmetrisk (ujævn) vækst af vækstpladen i en vinkelformet deformitet. Ved et centralt stop kan der opstå en længdeforskydning af lemmerne, da vækstpladen er bundet; denne bundethed kan også ændre leddets form, især i knæet.

Lemmernes længdeforskydning er et almindeligt problem efter vækststop og opstår, når der er stop i den ene lem og ikke i den modsatte side. Det berørte lem vil ophøre med at vokse, hvilket resulterer i en diskrepans. I nogle tilfælde kan der forekomme bilateral involvering (f.eks. meningokokker), hvor der opstår kort statur. Vækststop kan også resultere i en progressiv deformitet, ekstraartikulær (uden for leddet) eller intraartikulær (inde i leddet).

Behandlingen af vækststop omfatter korrektion af de resulterende deformiteter og behandling af lemmernes længdeforskel eller kortvækst. Der er blevet foreslået en række forskellige teknikker til behandling af de mange former for vækststop. Disse vil blive beskrevet i næste afsnit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.