Forskningsmetoder
Validitet og pålidelighed
Mange studerende bliver i starten lidt forvirrede over disse to begreber, og derfor kan det i begyndelsen være nyttigt at foreslå, at de undgår at bruge dem i samme sætning. Det vil sige, at de skal forsøge at undgå, at “undersøgelsen manglede pålidelighed og validitet”. Måske gjorde den det, men det er mere sandsynligt, at den manglede en af disse to faktorer. Pålidelighed kan opfattes som gentagelighed – i hvilket omfang man ville få de samme resultater, hvis man gentog undersøgelsen, hvis man gentog den. Validitet er, om man måler det, som man siger, man måler.
Et godt eksempel på, hvordan man kan illustrere dette i en lektion, er ved hjælp af stofmålebånd (måske dem, man kan finde i den velkendte svenske møbelforretning!). Anvis eleverne til at arbejde parvis og måle omkredsen af hinandens hoved. Når de har noteret dette, skal de fortælle dem, at dette er et mål for intelligens – jo større hoved, jo mere intelligens. Det er klart, at dette ikke er tilfældet, og det vil give anledning til diskussioner. Ud fra dette kan du introducere begrebet validitet – du måler ikke intelligens, du måler hovedets størrelse. Spørg dem derefter, hvad der vil ske, hvis de gentager målingen (og få dem til at gøre det). Målingen vil være den samme, idet der dog skal tages højde for en lille ændring i forhold til målebåndets placering). Forsøget er blevet gentaget med samme resultat. Der er altså tale om høj pålidelighed, men lav validitet.