Valutakontrol

Hvad er valutakontrol?

Valutakontrol er statslig kontrol og restriktioner på private transaktioner i udenlandsk valuta. Regeringens hovedformål med valutakontrol er at styre eller forhindre en negativ betalingsbalancestilling på nationalregnskabet. Den indebærer, at hele eller en del af den udenlandske valuta, som et land modtager, beordres overført til en fælles pulje, der kontrolleres af myndighederne, typisk centralbanken.

Forståelse af valutakontrol

Den udenlandske valutapulje er rationeret for at imødekomme “væsentlige” eller prioriterede betalinger til udlandet. Det indebærer kontrol med handel med udenlandsk valuta og overførsler over landegrænserne. Regeringen bestemmer, hvordan den udenlandske valuta, som enkeltpersoner og virksomheder har tjent, skal bruges. Det vil være obligatorisk, at al tjent udenlandsk valuta skal sælges i centralbanken til en forud fastsat kurs.

Der vil også blive indført begrænsninger på det beløb i udenlandsk valuta, som enkeltpersoner og virksomheder kan købe fra centralbanken. Valutakontrol anvendes også til at begrænse ikke-væsentlige importvarer, tilskynde til import af prioriterede varer, kontrollere udstrømningen af kapital og styre landets valutakurs. Generelt bruger lande valutakontrol til at styre værdien af den lokale valuta.

Det er ikke alle nationer, der legitimt kan indføre valutakontrolforanstaltninger. I henhold til Den Internationale Valutafonds (IMF)Den Internationale Valutafond (IMF)Den Internationale Valutafond (IMF)Den Internationale Valutafond (IMF)Den Internationale Valutafond (IMF) er en institution under FN, der fastsætter standarder for den globale økonomi med det formål at, kun lande med overgangsøkonomier kan anvende valutakontrol. Flere vestlige lande anvendte valutakontrolforanstaltninger kort efter Anden Verdenskrig, men udfasede dem gradvist før 1980’erne, efterhånden som deres økonomier blev styrket med tiden.

Udfasningen af valutakontrollen blev også nødvendiggjort af tendenserne til globalisering, frihandel og økonomisk liberalisering i 1990’erne, som ikke eksisterer samtidig med anvendelsen af valutakontrol. På nuværende tidspunkt anvendes valutakontrol hovedsagelig af udviklingslande med svage økonomier, lav eksport, som er importafhængige og har lave valutareserver.

Lande med historisk anvendelse af valutakontrol

• Forenet Kongerige – indtil 1979
• Sydkorea – 1985 til 1989
• Egypten – indtil 1995
• Argentina – 2011 til 2015; og
• Fiji, Mexico, Peru, Finland, Chile, Zimbabwe, blandt andre

Faktorer, der får regeringerne til at indføre valutakontrol

Motiveringen og motivationen for at indføre valutakontrol varierer fra land til land og deres respektive økonomiske situation. Nedenfor er nogle af begrundelserne:

• KapitalflugtKapitalflugtI økonomien er kapitalflugt et fænomen, der er karakteriseret ved en stor udstrømning af aktiver og/eller kapital fra et land på grund af visse begivenheder, på et hidtil uset niveau, hovedsagelig på grund af spekulationspres på den lokale valuta, frygt og ekstremt lavt tillidsniveau.
• Et markant fald i eksporten, der resulterer i et underskud på betalingsbalancen
• Underskud i bytteforholdet
• Krigs-/konfliktbudgettering. BOP kan være i ubalance på grund af krig, tørke osv.
• Økonomisk udvikling og genopbygning

Målsætninger for valutakontrol

1. Genoprette balancen på betalingsbalancen

Det vigtigste formål med at indføre regler om valutakontrol er at rette op på balancen på betalingsbalancen. Der er behov for en justering af betalingsbalancen, når den glider til underskudssiden som følge af større import end eksport. Derfor indføres kontrolforanstaltninger for at forvalte de svindende valutareserver ved at begrænse importen til væsentlige varer og tilskynde til eksport gennem devaluering af valutaen.

2. Beskytte værdien af den nationale valuta

Regeringerne kan forsvare deres valutas værdi på et bestemt ønsket niveau ved at deltage på valutamarkedet. Kontrollen med valutahandel er regeringens måde at styre valutakursen på det ønskede niveau, som kan være på en overvurderet eller undervurderet kurs.

Regeringen kan oprette en fond for at forsvare valutaens volatilitet for at holde sig inden for det ønskede interval eller få den fastsat til en bestemt kurs for at opfylde sine mål. Et eksempel er et importafhængigt land, der kan vælge at opretholde en overvurderet valutakurs for at gøre importen billigere og sikre prisstabilitet.

3. Forebygge kapitalflugt

Regeringen kan observere øgede tendenser til kapitalflugt, når residenter og ikke-residenter begynder at foretage forstærkede overførsler af udenlandsk valuta ud af landet. Det kan skyldes ændringer i den økonomiske og politiske politik i landet, f.eks. høje skatter, lave renter, øget politisk risiko, pandemier osv.

Regeringen kan ty til en valutakontrolordning, hvor der indføres restriktioner på betalinger til udlandet for at afbøde kapitalflugt.

4. Beskytte den lokale industri

Regeringen kan ty til valutakontrol for at beskytte den indenlandske industri mod konkurrence fra udenlandske aktører, der kan være mere effektive med hensyn til omkostninger og produktion. Det sker normalt ved at tilskynde til eksport fra den lokale industri, importsubstitution og begrænse importen fra udenlandske virksomheder gennem importkvoter og toldsatser.

5. Opbygning af valutareserver

Regeringen kan have til hensigt at øge valutareserverneValutareserverne henviser til de udenlandske aktiver, som et lands centralbank har i sin besiddelse. Udenlandske aktiver omfatter aktiver, der ikke er denomineret i landets nationale valuta. For eksempel er amerikanske statsobligationer, som Bank of Japan har, udenlandske aktiver for Japan. at opfylde flere mål, såsom at stabilisere den lokale valuta, når det er nødvendigt, betale udenlandske forpligtelser og sikre importdækning.

Konsekvenser af valutakontrol

Valutakontrol kan være effektiv i nogle tilfælde, men den kan også have negative konsekvenser. Ofte fører de til fremkomsten af sorte markeder eller parallelmarkeder for valutaer. De sorte markeder opstår som følge af en større efterspørgsel efter udenlandsk valuta, som er større end udbuddet på det officielle marked. Det fører til en løbende debat om, hvorvidt valutakontrol er effektiv eller ej.

Konklusion

Der er forskellige valutakontrolmetoder til rådighed for regeringen, herunder en blanding af direkte og indirekte metoder. Hver metode har sine egne fordele og ulemper.

Regeringerne kan anvende forskellige former for valutakontrolstrategier, men de skal nøje overveje hver enkelt og dens effektivitet i lyset af deres økonomiske og politiske landskab. IMF opfordrer imidlertid til at fjerne valutakontrol, da den normalt modvirker international handel, hæmmer ekspansionen af verdenshandelen og forvrider funktionen af et effektivt globalt handelsmarked.

Relaterede læsninger

CFI tilbyder Commercial Banking & Credit Analyst (CBCA)™CBCA™ CertificationThe Commercial Banking & Credit Analyst (CBCA)™ akkreditering er en global standard for kreditanalytikere, der dækker finans, regnskab, kreditanalyse, cash flow analyse, covenant modellering, tilbagebetaling af lån og meget mere. certificeringsprogram for dem, der ønsker at tage deres karriere til det næste niveau. For at blive ved med at lære og udvikle din vidensbase kan du udforske de yderligere relevante ressourcer nedenfor:

• Handelsbalance (BOT)Handelsbalance (BOT)Handelsbalancen (BOT)Handelsbalancen (BOT)Handelsbalancen, også kendt som handelsbalancen, henviser til forskellen mellem den monetære værdi af et lands import og
• KapitalstrømmeKapitalstrømmeKapitalstrømme er transaktioner, der involverer finansielle aktiver mellem internationale enheder. Potentielle finansielle aktiver, der kan indgå, kunne være
• VandelsrateVandelsrateEn valutakurs er den kurs, hvor en valuta kan veksles til en anden mellem nationer eller økonomiske zoner. Den anvendes til at bestemme den
• International handelInternational handelInternational handel er en udveksling, der omfatter en vare eller tjenesteydelse, og som foregår mellem mindst to forskellige lande. Udvekslingen kan være